Nadja Pass

Kategori: Gæk

Når Danmark går i flæsk

Klokken er 13.07, det er fredag og jeg har modtaget en – 1! – mail i dag. Og det var min kontoopgørelse fra Årstiderne.

Jeg har simpelthen ikke modtaget noget som helst arbejdsrelateret fra nogen som helst i dag. For i dag er det slet ikke arbejde, det handler om på de danske arbejdspladser. Det er nemlig store J.U.L.E.F.R.O.K.O.S.T-aften i aften. Og så er der vigtigere ting at tænke på. Make-up’en. Maden. Sladderen. Lir’en. Svir’en.

Jeg skal også selv af sted om et par timer. Til højt belagt smørrebrød fra Aamanns og hygge med mine højt-skattede kontorfæller, så pointen med dette indlæg var egentlig ikke at sidde her dydsmønsteragtigt og klappe mig selv på skulderen, fordi jeg tilsyneladende som et moderne svar på Jens Vejmand er den eneste, der sidder foran skærmen her til formiddag.

Jeg synes bare altid det er sådan en vild fornemmelse, når Danmark i dén grad lukker ned. På hverdage. På en måde, hvor det er fuldstændig legitimt at sige “nix bixen du – det kan jeg ikke i dag, jeg skal til julefrokost”. Svarer fuldstændig til dagene mellem palmesøndag og skærtorsdag, efterårsferien og dagene mellem jul og nytår. For ikke at tale om hver fredag, hvor man kan droppe alt om at komme i kontakt med nogen efter klokken 12 – for hvis de ikke er taget tidligt hjem, er de til fredagsvin.

Hvis man går den danske arbejdssstyrkes årscyklus efter i sømmene, er det i det hele taget ret få uger om året, vi alle sammen er fuldt arbejdsdygtige.

  • I januar og februar (kun afbrudt af eventuelle skiferier) er alle enten syge eller smådeprimerede og synes, det er helt ok at gå lidt tidligere fra arbejdspladsen, fordi det jo ligesom er lidt synd for os.
  • Fra marts til juni er der stort set ikke en uge uden mindst en helligdag (har simpelthen aldrig fattet, hvorfor Struense ikke lige placerede Store Bededag midt i februar eller november).
  • Juli – ja juli tæller ligesom ikke, for selvom man ikke længere har industriferien, kan man ikke rigtig regne med der er fuld damp på i juli.
  • Og august – jamen den tæller heller ikke rigtig længere, af de modsatte grunde. For nu hvor vi ikke længere har industriferie, er der trods alt mange, der har rykket deres ferie til august.
  • I september… jamen hov – det er jo i september, vi arbejder. Vejret er for det meste så fint, at vi er rimelig glade og ovenpå, folk er hjemme og der er gang i hjulene.
  • Oktober rykker også rimelig godt bortset fra efterårsaktivitetsferien, hvor i hvert fald børnefamilierne er stemplet ud. Og alle os der ikke er børnefamilier tager også gerne en forlænget weekend, for nu hvor vi ikke er tvunget til at holde ferie i skoleferien er det jo om at benytte sig af det.
  • November, november, november, november…ja den er jo bare uendelig lang, så hvis man klarer sig udenom depressioner, forkølelser og irritation over alt for tidligere juleeventyr kan man også godt få lidt fra hånden i november.
  • Og december – ja december er fuldstændig og total undtagelsestilstand.

Misforstå mig ikke. Jeg elsker også hyggen og synes til hver en tid man skal unde sig selv lidt selvforkælelse, glæde, hygge og fest – især nu her, hvor vejret og vintermørket kan få selv den mest hårdnakkede optimist ned med nakken. Men det er sgu’da syret, at vi midt i en globaliseret verden, der bare pulser derudad 24-7-365 i den grad formår at opretholde den kollektive nedsyltning. Og stadig bevare en selvforståelse af at være blandt de mest effektive og hårdtarbejdende folk i verden…

UPDATE: Vores julefrokost på kontoret var et hit – stemnings-, delikatesse-, kitch-jule-musik- og debatfyldt. Men gæt lige, hvem der (ca. to timer efter at have skrevet nærværende indlæg) råbte højest på Magnus, da klokken slog fem, og vi andre sad bænket, mens han liiiiige-skulle-afslutte-de-sidste-vigtige-ting-inden -weekenden-så-alle-andre-kunne-komme-videre-med-deres-respektive-gøremål-uden-at-skulle-afvente-hans- input. Rigtigt gættet: Det var selvfølgelig undertegnede, der førte an i “KOM NU – det er jo julefrokostEN”-råbet.

Lad de små, banale hverdagsting lyse lidt op i den mørke tid

Det kan være svært at se tingene fra den lyse side efterhånden som novembermørket sænker sig. Men i dag, mens så jeg to ting inden for 5 minutter, der fik mig til at smile og tænke: nåja, der er trods alt også mange ting, der på kort tid er blevet meget nemmere og bedre – og som vi bare allerede tager for givet. I bussen på vej hjem fremfantaserede jeg en laaaang liste i hovedet. Over helt almindelige dagligdags-småting, der sgu egentlig fungerer ret godt. Fuldstændig overfladiske, kommercielle…og bare enormt smarte små ting. Og nu har jeg selvfølgelig glemt halvdelen. Men her et par stykker – supplér endelig op.

Magnet-cykellygter – sindsygt smart, at man ikke skal huske at have lygter med, hver gang man skal ud.

Rygeforbud – kæmpehit. Man får ikke længere svien i øjnene sidst på natten og stinkede tøj, hver gang man går ud. Eneste ulempe er den lidt out-cast-agtige måde mange efterhånden omtaler rygere på.

SMS’er – genialt at man kan lægge en besked en tidlig lørdag morgen og spørge, om man skal ses om lidt – uden at risikere at vække hinanden.

Årstiderne-kasser – skønt med friske, økologiske grøntsager på trappen. Minimalt ekstraindkøb og intet slæb. og så kan de finde på at overraske en med en hel citrongren.

Stavblender og rivejern – klassiske køkkenredskaber, der antager ny form og anvendelse, hver gang man vil lave noget nyt. Og det bliver næsten altid godt.

Digital-kameraer – dejligt med spontane billeder fra hverdagen og sikkerhed for, at man fik “skuddet” i kassen, når man er på ferie. Savner lidt serierne af “sidste billede på rullen”-skud, men det er et fair afsavn at måtte lide.

SMAG på Fælledvej – sund fastfood, udviklet af bromatologer og krydret til perfection.

Færdigpakkede poser med nummerede skruer og rawpluks, der passer til hinanden – Så vidt jeg kan forstå på den ældre generation, var det især det, der var med til at give dem boremaskinekomplekser – at man ikke kunne finde den rigtige pluk til den rigtige skrue. Det er trods alt nemt nu.

RSS smart, tidsbesparende, godt overblik, god mulighed for at udvælge, hvad der interesserer og følge med.

Øl, kaffe, salt, æbler og chokolade – skønne spiser, der er blevet kraftigt opgraderet og udbygget de senere år.

Skype – fantastisk at kunne sludre gratis med venner og familie i udlandet. Og lad os bare sige at messenger og andre instant message-services hører med her.

Uld- og silke-undertrøjer – ikke så nyt i det store billede. Men nyt i mit liv. Mand, hvor er det fantastisk med det bløde, lune, silkede mod kroppen i den mørke tid.

Blogs, blogs, blogs – hurra for den personlige stemme, de nørdede vinkler og de inspirerende kommentarspor.

IRMA-city – beviset på, at hvis man kender sit segment godt nok, kan man samle alt det, de har brug for på meget få kvadratmeter. De mange valgmuligheder i de store supermarkeder er jo ligegyldige, når bare Irma har valgt de rigtige ting til en.

Designercykelhjelme – det var så det, der skulle til, for at danskerne kom sig over Nyrup-komplekset.

Blomsterspænder – nem lille måde at sprede humør til hverdag og fest.

Marokkansk gulerodsmos – perfekt kombi af surt, sødt, salt, bittert og knaldorange.

Te-huse – endelig, endelig, endelig kom te-trenden til København. Sundt, godt, afslappende, varmt – og hyggeligt.

i-Tunes og MP3 – Music, music everywhere.

Elspareskinner – superenkel måde at skære stand-by-forbruget af de elektriske apparater.

Wheat-grass – hurra for Saftværk i Stefansgade, der som de første i DK (to my knowledge) har introduceret den skønne, sunde, grønne espresso, der breder smagen af græsplæne i hele munden.

Og…og…og…og… – det er dejligt livsbekræftende, at der faktisk er så mange, at jeg ikke kan nå at skrive flere lige nu, fordi jeg er på vej ud ad døren…


Vis mig dit yndlingskøkkengrej – og jeg skal sige dig, hvem du er…

Bør jeg mon tage til efterretning, at RIVEJERN og BLENDER står allerøverst på min hitliste?

Blender – yes. Det giver meget god mening. Jeg elsker jo at mixe det umixelige til uigenkendelighed.

Men rivejern – ahermmm. Knap så flatterende…

Bogstavleg og BLOG-politik

Det meste af valgkampen – og partilederrunderne i særdeleshed – har brugt ordene “blogstavleg” og “Blokpolitik” i flæng. Og her sidder jeg og er så blog-nørdet, at jeg leger min egen lille bogstavleg:

Hver gang de siger BLOKpolitik, hører jeg BLOGpolitik

Klædt i en romanesco-kål-kjole

Forleden var jeg lidt tidlig på den til et møde, så jeg svingede lige forbi Magasins kælder og købte ind til en mini-medie-festival. Midt i magasinbunken stødte jeg på denne kjole i Wired:

Sandra Backlund kjole

Den er skabt af den svenske designer Sandra Backlund. Nu er den jo i sig selv opsigtvækkende. Men mon ikke jeg især lagde mærke til den, fordi jeg lige havde fablet om romanesco-kål på Share a Brainwave:

Cauliflower

Irma – datomærker for friskhed

Jeg holder meget af Irma. Og jeg holder utroligt meget af Irmahønen, der blinker neon-æg ud i Københavnermørket. (Det med min neon-fascination er i øvrigt en helt anden historie, som I kan læse mere om her). Og jeg synes, det er sjovt at tænke på, at hele Irmas neonfrise ved søerne egentlig reklamerer for, at Irma i sin tid var de første til mærke varerne med dato, så man vidste, hvor friske de var. En service vi i dag tager for fuldstændig givet – selvom konceptet “Irma-dato” vist stadig er ret unikt.

Anyhow – I går aftes købte jeg en pakke smør i Irma, der vist havde været bedre tjent uden datomærkning. For sætter-nissen havde vist byttet om på faktorernes orden i årstallet:

butter.jpg

Jeg vil i hvert fald håbe, at det er sætternissen, der har været på spil. For forleden genudså jeg Olsen Banden derudaf, der handler om Fællesmarkedets overskudslagre af smør. Så det er ikke så appetitligt at tænke på min øko-smør som biprodukt fra EU’s smørpukkel.

Hvis nu man føler sig ret sikker på, at man har gættet, hvem der myrdede Nanna Birk Larsen…

…vil det så være dårlig stil at afsløre det på sin blog? Eller ville det faktisk være rigtig sjovt med en rask lille mordmysterie-udredning på tværs af blogosfæren, hvor alle kunne dele deres begrundelser og teorier og overvejelser?

Det er endnu et af de mange nye spørgsmål om etik, medieforandringer og nye fællesskaber blogosfæren rejser…

UPDATE: Efter ikke særlig meget overtalelse besluttede jeg mig for at dele min teori med jer i dette indlæg.

Dobbeltformerne – her, der og allevegne

Når først man bliver opmærksom på nye fænomener – og måske især når man har blogget om dem, så andre også kommenterer dem tilbage til en selv med et glimt i øjet – er det jo, man spotter de nye fænomener her, der og allevegne.

Som nu med de dobbeltformer, jeg skrev om for nylig. Her er bare et lille udpluk af de seneste dages sproglige observationer fra den front:

  • Set på Silvans hjemmeside: “Vi henvender os til Gør-det-selv folket og vi gør det naturligvis også selv-selv.”
    (ja – så vidt er det altså kommet med gør-det-selv-ambitionerne her på matriklen – jeg sidder her en lørdag formiddag og tjekker Silvans hjemmeside. Og ja, jeg er godt klar over, at den ikke helt passer med de andre, fordi der i sig selv er et ordspil i det med at gøre det selv, selv. Men alligevel…)
  • Læst i Nils Thorsens interview med Kenneth Plummer i dagens Politiken – refereret fra generaldirektørens samtale med DR’s byggedirektør i forbindelse med slutopgørelsen på skandalebyggeri: “Hvad er worst-worst case?”
  • Hørt i går til kunst-jazz-fødselsdagsreception. Kvinde om sin kæreste, der i sit nye job skulle klæde sit mere business-like end de tidligere baggy jeans: “Det klæder ham godt, og han kan egentlig meget godt lide det – men det er jo ikke ham-ham“.
  • Sagt af god veninde om nyindkøbt sommerhus under efterårstur i onsdags: “Det er jo et rigtig dejligt hus så snart man accepterer, at det er et hus-hus og ikke et sommerhus-sommerhus.

Synes også, at jeg inden for de seneste dage har hørt “Det behøver ikke at være en kæreste-kæreste“, “Altså, det er jo ikke ligefrem en have-have“, “Det var da meget sjovt, men ikke sjovt-sjovt“, “Nu er der jo ingen der siger, det skal være kunst-kunst” og “Det kommer vel an på, om vi snakker børn – eller børn-børn.” Men jeg kan ikke lige huske i hvilke sammenhænge. Husker bare, at jeg vejrede, studsede, spidsede øren, skrev bag øren, smilede – og glemte konteksten igen… (note to self: always bring a notepad)

Det var nok ikke lige den prinsesse-styling Frk. Cavallier havde forestillet sig…

Prinsesse Marie af Danmark

Battle – hvem får hurtigst cykelhjelmene på? Århusianerne eller Københavnerne

Nå da. I kommentarkølvandet på mit indlæg om Alt for Damernes cykelhjelms-artikel har der udviklet sig en mindre konkurrence om, hvem der er bedst til at beskytte deres hjerner – Århusianere eller Københavnere (med implicit godmodig stillen spørgsmålstegn ved, hvilke hjerner det er vigtigst at beskytte :-)

Og hvis det kan sætte gang i behjelmingen – og dermed beskyttelsen – af de danske hjerneskaller, fortjener den da at blive hevet herop som reelt indlæg.

Så hermed giver jeg bolden op til en battle om, hvilken bys borgere der hurtigst får hjelmene på.

Katrine har ovenikøbet startet en slogankonkurrence til lejligheden og lagt ud med hele tre gode forslag:

Den er noller, men den holder

Er du dum, eller vil du bare gerne være det?

Fejt og sejt

Brug kommentarfelterne i dette post til at stemme på slogans, komme med forslag til flere slogans og – ikke mindst – at dele uvidenskabelige optællinger og observationer af hjelmbestanden på gader og stræder :-)

%d bloggers like this: