Lydspor
by Nadja
I dag skinnede septembersolen fra den smukkeste skyfri himmel. Og da jeg havde en fin lille pause mellem arbejdsopgaverne, besluttede jeg mig for at svinge ind forbi Jazz-kælderen i Skindergade, hvor man indtil på lørdag kan låne et par af lydkunstneren Christina Kubisch elektromagnetiske hovedtelefoner.
Det er nogle helt særlige hovedtelefoner, der lukker de normale lyde ude. Men til gengæld skruer op for alle de elektriske lyde, man ellers aldrig kan høre. Ikke alene kan man høre tyverialamernes hamren, fjernsynsskærmenes summen og lysreklamernes hvalsang. Man kan også høre hemmelige orgeltoner i haven rundt om Helligåndskirken, S-togenes accelleration, dunkende læbestifter i Magasin og lyden af elektronisk jackpot i Tivolis spillehal.
Det er sjovt. Sjovt, fordi man går helt i sin egen verden, når man har den slags hørebøffer på. Sjovt, fordi man opdager nogle helt andre sider af storbyjunglens tarzan-råb. Sjovt, fordi man får en god undskyldning for at gå opdagelse blandt Hovedbanens bagagebokse, sætte sig stille ned på Helligåndskirkens bænke og tabe en tyver på en enarmet tyvekængt. Sjovt, fordi man også er ekstra opmærksom på interessante lyde i flere timer efter, man har taget høretelefonerne af.
Og så lige et par praktiske oplysninger:
Skynd dig ned forbi. Lørdag den 19. er sidste dag.
Man bestemmer selv sin rute og tempo, men det er især sjovt at følge kunsterens egne spor, hvor hun fremhæver særlige lyde. Der er en kort og en lang rute, der tager henholdsvis ca. 45 minutter og 1,5 time. Jeg tog den lange – og synes klart 2. del var sjovest. Så hvis man kun kan nå halvdelen, bør man overveje at tage 2. del med det samme (den med togtur, hovedbanegård og Tivoli)
Og det er helt gratis. Man skal bare lægge sit sygesikringsbevis eller lignende som pant.
Nadja Pass 
Fremragende idé. Jeg kunne ønske at fænomenet også blev tilgængeligt i det århusianske.
Mon man så ville kunne høre spøgelserne på Moesgård Museum? Eller høre gravballemanden snorke????
Det lyder sjovt – og jeg forstår det ikke helt. Hvad er elektrisk lyd? Jeg undrer mig over orgeltonerne og især læbestifterne!
@ Louise – desværre er det en stakket frisk også her i Kbh. Ikke så meget pga af lydene, der jo er der hele tiden. Men på grund af hovedtelefonerne, der vist koster ret meget at fremstille – så dem tager kunstneren med sig rundt i verden. Og på søndag flytter dem videre herfra.
@ Christine – sandt at sige forstår jeg det heller ikke helt selv. Dunkelt tænkt er dunkelt talt/skrevet… men det er simpelthen lydene fra de elektriske spændingsfelter, de på en eller anden måde opfanger. Lyde som er der heletiden, men som vi normalt ikke kan høre. Og de slår så særligt meget ud, når man kommer i nærheden af fx målerskabe, dankortautomaternes skærme eller tyverialarmerne. Men orgeltonerne og læbestifterne forbliver også et mysterium for mig. Sidstnævnte sikkert noget med, at det ikke er læbestifterne i sig selv, der er elektriske, men displayet, de sidder i. Men jeg føler mig på usikker grund her – ved bare, at de summede lystigt. Og at jeg kunne høre tydelige orgeltoner fra Helligåndskirken, som jeg ikke kunne høre, så snart jeg tog ørebøfferne af. Sikkert noget med kirkens højtalersystem, men jeg bliver dig svar skyldig.