Ambitioner er ikke bare ambitioner
by Nadja
En af de ting, der har overrasket mig mest under undersøgelsen af Erhvervskvinders Paradokser som jeg netop har afsluttet for Protocol og Beskæftigelsesministeriet, er at opdage, HVOR paradoksalt ordet AMBITIONER i sig selv er.
Indtil jeg påbegyndte denne undersøgelse, må jeg sige fuldstændig åbent og oprigtigt, at jeg er gået rundt med den opfattelse, at ordet ambitioner var et ultimativt plus-ord – fordi det for mig er synonymt med drive, engagement, målrettethed og ønsket om at gøre noget med sit liv. At ændre på det eksisterende og bidrage til at gøre noget bedre. Og sådan er der da også mange, der ser på det. Men jeg havde knap nok taget hul på undersøgelsen, før det gik op for mig, at ordet ambitioner for mange klinger direkte negativt og er synonymt med noget usympatisk, glat, rund-save-på-albuerne-diplomatisk og – når vi snakker kvinder specifikt – ukvindeligt og synonymt med, at en ambitiøs mor er en dårlig mor, der ikke har sine prioriteter i orden.
Og det stod hurtigt klart for mig, at det for rigtig mange i hvert fald er forbundet med ambivalens. Man mener på den ene side, at det er et plusord – og på den anden side, at det er meget nedsættende.
Derfor var en af de allerførste øvelser i undersøgelsen at prøve at dykke lidt dybere i, hvad ambitionerne egentlig dækker over. Og det viste sig, at der er tale om utroligt mange forskellige typer ambitioner på samme tid – og at det ofte skyldes forvirring og manglende begrebsafklaring, når vi opfatter ambitioner som enten positivt eller negativt. Det er ekstremt kontekstbestemt – og ekstremt fleksibelt, hvilke ambitioner, der er i spil hvornår.
Så her er i første gang en oversigt over de mest typiske ambitioner:
Ambitionen om at nå til tops
•Drive: At vinde konkurrencen om at så størst, højest eller hurtigst op. Antal medarbejdere, titlens ordlyd, budgettets størrelse, placeringen i hierarkiet.
Udfordringer: Kolliderer ofte med janteloven, pæn-pige-syndromet og ambitionen om at ”være et godt menneske”.
Ambitionen om at gøre det godt ud fra sine egne kriterier
•Drive: At skabe rammerne for sit eget liv ud fra de succeskritierier, der giver mening for en selv. Ikke ud fra, hvad omgivelserne pr. definition betragter som prestigefyldt.
•Udfordringer: Svært at definere delmål. Manglende anerkendelse fra omverdenen.
Ambitionen om at sætte sit aftryk
•Drive: At gå over i historien for sine faglige bedrifter. Ministerposter, nobelpriser, Oscarstatuetter og gyldne laurbær.
•Udfordringer: Udskilningsløbet er hårdt og vejen derhen er ofte brødløs. Omgivelserne bakker tålmodigt op, men ryster inderst inde på hovedet og håber, man kommer til fornuft. Og man skal i hvert fald have ”noget at falde tilbage på”.
Ambitionen om den perfekte familie med ’Det store bord’.
•Drive: Lykkebillederne af villa, volvo, vovse, unger, der fanger haletudser i gadekæret og det store bord med plads til spontane gæster. Og rigtig velsimrede gryderetter.
•Udfordringer: Det gode liv skal finansieres. Og det tager nødvendigvis tid fra lykkebillederne.
Ambitionen om at være et godt menneske.
•Drive: At nå til tops uden rundsave på albuerne. Og være venlig og overskudsagtig – både overfor medarbejderne, familien og alle ens øvrige relationer.
•Udfordringer: Hvis man når til tops, må man nødvendigvis tage hårde beslutninger engang i mellem. Og så er der højrisiko for at blive kaldt en ”bitsch”.
Ambitionen om at lave noget meningsfyldt
•Drive: At rykke noget for andre end sig selv – at lave noget meningsfyldt.
•Udfordringer: Større fokus på produkternes kvaliteter eller opgavernes indhold. Arbejdspladser, man kan stå inde for. Også meget typisk at skifte fra linjefunktioner til HR.
Ambitionen om at leve det gode liv.
•Drive: At få alle sine drømme til at gå i opfyldelse – og alle ambitionerne til at gå op i en højere enhed. Ofte i en damebladsagtig version, hvor man både har superkarrieren, den perfekte mand, yndige, velopdragne børn, det perfekte hjem, kreative sysler og konstante ferier til spændende destinationer. Og selvfølgelig at se Sex&TheCity-fabulous ud både til hverdag og fest.
•Udfordringer: Det siger sig selv, at man ikke kan få det hele. Men alligevel prøver man.
For de fleste erhvervskvinder forløber tilværelsen med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og det siger næsten sig selv, at forskellige ambitioner er mere fremtrædende i visse livsfaser end i andre. Og at hver gang, man justerer på ét ambitionsniveau, påvirker det mulighederne for at udleve de andre.
Forestil dig, at dine egne ambitioner ser sådan her ud:
Og tænk så over, hvad det er, der sker, når du presser eller trækker lidt i den ene ende… og del så meget gerne de tanker med os andre i kommentarfelterne…
Nadja Pass 
Måske det er et typisk kvindetræk at reflektere over hvad ambitioner betyder for os?
Og måske det er en gave, at vi med lethed kan ændre vores ambitioner fra f.eks. ambitionen om en høj leder stilling til senere i livet at ændre vores ambitionsniveau til at være et godt menneske for senere at fokusere på ambitionen om den perfekte familie. Denne gave tror jeg personligt er med til at gøre os til et menneske med et bredere perspektiv (liget meget hvilken ambition vi går efter på nuværende tidspunkt)
@ Anne Lotte – Det er faktisk rigtig godt formuleret – at fleksibiliteten og rummeligheden når ambitionerne rykker på sig kan give et bredere perspektiv i det hele taget. Tak for den!
Tak for en spændende analyse. Jeg glæder mig til at høre mere om den og måske ligefrem bladre igennem rapporten ved lejlighed…
Jeg kommer til at tænke på en bog jeg læste sidste år med den fantastiske titel “Bitterfissen”, der netop i høj grad handler om ambitioner. Jeg har skrevet en (lidt lang) anmeldelse af den på min blog.
Forfatteren Maria Sveland beskriver ret præcist hvordan hun til stadighed kæmper med at finde en balance mellem hendes mange ambitioner:
“Once in a while, Johan asks me whether I’m living the life that I want to live. It is fairly rare that I can answer affirmatively. My vision of a happy life contains so many opposing elements that it is impossible to bring them all together in one image.
I’d like to dance more, love more, spend more time with Sigge and Johan, work more, meet my friends more often, maybe take a painting class? Spend more time in the summer cottage that we don’t have, read more books, change the world, write, take time to listen to music, take time to work out more, take time to take it easy, take time to be happy…
It’s not that I’m not happy. My life is full of small moments where I feel undivided joy, where I experience tiny euphorias through the small, simple and fantastic. To see Sigge run across the grass in the park. To see his concentration when he fills his bucket with sand. To feel his warm body against mine and kiss his neck. Pure bliss!
But even so. If I look at the big picture, there’s so much more that I want to do. So much I’d like to change.”
(jeg oversatte afsnittet til engelsk til min blog, og nu er jeg for doven til at taste det ind igen). Men dette stemmer ret godt overens med det billede du giver i dit indlæg, og det understreger noget meget centralt: At det er vigtigt at være sig sine kompromiser bevidst.
En del af det at blive voksen er at erkende at vi ikke kan opnå alle vores drømme, men det betyder ikke, at vi bare skal lade stå til. Vi må derfor i højere grad være bevidste om vores valg, og søge lykken gennem dem snarere end at blive bitter på grund af dem.
… Det lyder meget i teorien, men i praksis kæmper jeg stadig med at sætte ord på mine drømme. :-)
Jeg er nødt til lige at linke til nogle læser kommentarer på baggrund af omtale af undersøgelsen. Der er godt nok meget lang vej igen, hvis det her afspejler bare lidt af virkeligheden…
Se omtale og kommentarer her:
http://www.business.dk/article/20090818/karriere/708170076/
Det de her kommenterende mænd (antager jeg) så måske ikke ved er, at deres sønner får seriøse problemer med at mønstre samme fordomsfulde indstilling over for unge kvinder med erhvervsambitioner, eftersom udviklingen viser, at kvinder generelt bliver højere uddannet end jævnaldrende mænd, og man må formode, at de veluddannede kvinder gerne vil bruge deres uddannelse i et aktivt arbejdsliv.
Så måske skal vi bare kaste vores lid til de kommende generationer? Noget kommer måske til at forandre sig af sig selv? Eller har man sagt sådan de sidste 100 år…?
@ Andreas – Citatet fra Bitterfissen er spot on – også på engelsk :-) Det er nemlig det, skønlitteraturen ofte kan, og som debatbøgerne sjældent formår – at vække genklang. Din pointe om, at vi i takt med at vi bliver voksne må slække på drømmenes ambitionsniveauer er også meget rigtig. Og der kan også være noget smukt i at omfavne den erkendelse. Men min oplevelse er så nok, at det er noget, vi er temmelig dårlige til i vores generation. Og det gælder begge køn :-)
@ Caroline – Ja, man bliver helt træt – især fordi, det i dette tilfælde er tydeligt, at man kunne have skrevet hvad som helst eller præsenteret hvilke som helst nuancer – og alligevel ville de have skrevet præcis det samme, fordi de er så forudfattede. Men vores undersøgelse handler så netop om, hvordan vi hver især kan handle og navigere her og nu – i stedet for passivt at vente på, at tingene – måske? – ændrer sig. Det der bare er ærgerligt er, at kun meget få kvinder, der reelt har noget på hjerte og svar på rede hånd, gider blande sig i debatten, når den allerede fra første kommentar bliver kørt ud på et sidespor af sure, fordomsfulde opstød. Og det er i virkeligheden ekstremt symptomatisk for hele emnefeltet – fronterne trækkes så skarpt op fra starten, at vi aldrig når frem til der, hvor debatten reelt kunne blive interessant.
Og med de ord tror jeg, det er tid til, at jeg ser at få skrevet næste indlæg i serien – nemlig om “Tordensskjolds Soldater M/K”. Kommer straks…
Det er saa vildt at du tager fat i dette emne.
Jeg var i stor diskussion med mine danske veninder i USA om ambitioner. Jeg blev saa chokeret over at meget faa danske kvinder tager med deres maend ud i verden og har et maal med det. Og ja det behoever jo ikke vaere jobmaessigt at de har et maal eller en ambition.
Mange kvinder blev og bliver provokeret naar man spoerger dem hvilket maal de har med det de goer. Om saa det er at tage til et andet land eller vaelge et job eller loebe et marathon.
Det chokerer mig, at der er saa faa ambitioner (mangel paa maal).
En brist er ogsaa at kvinder istedet for, at blive saa fornaermet bare svarer: ” Det ved jeg sgu ikke ….eller fordi jeg har lyst”.
Mit formaal med at spoerge er, at jeg synes det er saa interessant hvad kvinder taenker og fedt naar de naar deres maal. Jeg tror mange kvinder ikke roser sig selv fordi de simpelthen ikke paa forhaand har gjort sig klart eller bevidst hvad det var de ville.
Saa et lille klip med en kendt dansk erhvervskvinde (navn slette pga navneforbuddet, som også blogs og kommentar-felter er omfattet af, red/Nadja) (ja hende med navneforbuddet) hvor hun fortalte om personlig branding. Jeg tror at mange kvinder er interesserede i hendes budskab fordi hun netop forstaar at saette sig maal og naa dem. Saa kan vi selvfoelgelig diskutere hvorvidt det med kokainen er en del af hendes strategi. Det saetter jo fokus paa at der er nogen ting man kan styre og andre ting man ikke kan styre.
Som regel kan man bevidst saette nogen ting igang, som saa paa et tidspunkt giver pote. Hvis man saetter flere ting i gang med samme maal saa lykkes det som regel. Det er i alle tilfaelde min erfaring.
@ Marlene – Tusind tak for de tanker – og meget fantastisk at høre dem fra en, der lige er hjemvendt fra USA, hvor traditionen som bekendt ikke kunne være mere anderledes…og så ovenikøbet en, der samtidig har taget snakkene med danske kvinder i USA. Superinteressante pointer. Og du har i øvrigt helt ret – der er også et stort tabu omkring ovenhovedet at sige, at man har et mål eller en mening med det, man laver. I min undersøgelse har det meget vist sig i form af, at selv de mest succesfulde og målrettede kvinder, ikke ønsker at sætte ord på, hvad de har gjort for at nå så langt, men i stedet forklarer det hele med tilfældighedernes spil. Det jeg faktisk NETOP lagt et nyt blogindlæg ud om – det ligger her: https://nadjasreflexioner.wordpress.com/2009/08/21/tilf%C3%A6ldighedernes-spil-er-ogsa-et-spil/ og hele kapitlet om de forskellige spil på arbejdspladsen, kan man læse her: http://www.protocol.dk/content/dk/artikler/paradoks_2
[…] naturlig forlængelse af, at det viste sig, at det er de færreste kvinder, der har det godt med at bruge ordet ambitioner og ambitiøs om sig selv, har det vist sig, at de færreste bryder sig om at stå ved deres egen faglighed, kompetencer og […]
[…] Og NU vil jeg til at løfte sløret for noget af alt det konkrete – og det vil jeg gøre i et andet indlæg, så det her ikke ender med at blive ALT for monsterlangt. Og derfor vil jeg i første omgang slutte her og sige, at en af de allervæsentligste erkendelser for enhver erhvervskvinde, der har lyst til accellerere sine muligheder og talent er i første omgang at erkende og acceptere, at det er et liv fuldt at paradokser. Og derefter at begynde at navigere konstruktivt i det – i stedet for at sætte sig tilbage og vente på, at nogle andre på tingene. […]
Hejsa, Jeg vil høre om du har tid til at smide en mail til mig om evt. kilder til din skrivelse om ambitioner – jeg vil nemlig meget gerne bruge det til mit speciale.
Bedste hilsner Kikki
@ Kikki – Indlægget er et uddrag af den undersøgelse om erhvervskvinders ambitioner, jeg sidste år lavede for Protocol og Beskæftigelsesministeriet. Den ligger på http://protocol.dk – og du kan også bestille den trykte variant hos protocol. Held og lykke med specialet.