Nadja Pass

Jeg er netop vendt tilbage til Nuuk efter 12 fuldstændig fortryllende dages eventyr op langs den grønlandske vestkyst til Disko-bugten. Og det var en tur, der indeholdt alt hvad man kunne drømme om af isbjerge i fantastiske formationer og farvespil. Hvalblås og efterfølgende dykkende hvalhaler; den mikroskopiske og alligevel farverige fauna. De kælvende bræer og efterfølgende skælvende vandmasser og isskosser og tsunami-risici. Solen, der lavede regnbuer i vandoverfladens dønninger. Hellefisk, hellefisk, hellefisk og røget isbjørn.

Jeg har efterhånden i livets løb besøgt mange af verdens moderne og naturlige vidundere – og jeg må sige, at denne oplevelse når helt, helt op i toppen af oplevelsesregisteret.Så det er absolut det hele værd. Men denne tur har også været en af de sværere at planlægge – så derfor vil jeg (ligesom jeg gjorde efter min tur til Cambodia) lige ile med at videregive mine tips og erfaringer, så andre der er på vej til at planlægge drømmeturen kan få svar på nogle af de spørgsmål, man uundgåeligt stiller sig selv.

Kystskibet op langs vestkysten
I stedet for at flyve direkte til Illulisat valgte vi at sejle med Kystskibet Sarfaq Ittuk op langs vestkysten. Det tager i sagens natur lidt længere tid – afgang fredag aften fra Nuuk og ankomst i Ilulissat søndag klokken 13 – men det er det hele værd i oplevelsesværdi, udsigt og mulighed for at se et par af de andre byer på vejen – for der er stop i flere af de små byer på vejen, så man også kan nå at få et lille indtryk af dem på vejen. Der er meget hyggelig stemning om bord og udsigten er formidabel – også på de sydligere strækninger, hvor det endnu ikke er isbjergene, der stjæler opmærksomheden. Vi var meget heldige med vejret og kunne sidde på dækket i solen det meste af tiden. Og når aftenen falder på, er det hyggeligt at spille kort i agtersalonen, hvor der også bliver vist film, hvis man har lyst. Og så er kaptajnen er også rigtig god til at sige, når der er hvaler i sigte :-) Når man vågner søndag morgen i Aasiaat vil man se de første isbjerge – og derfra bliver det bare flottere og flottere hele vejen mod Illulisat, hvor isbjergene bare bliver flere og flere og flottere og flottere.  

Kystskibet – praktisk
Skibet stopper både i Manitsoq, en mindre bygd, Sisimiut og Aasiaat på vejen. Det er dog kun i Sisimiut, den stopper længe nok til, at man reelt kan nå fra borde og meget længere væk end havnen. Det er fristende at udsætte middagen til Sisimiut, men der er ikke så mange valgmuligheder og det skal alligevel gå ret hurtigt, hvis man skal nå at se andet af Sisimiut end at spise. Jeg talte med et ungt par, der på forhånd havde bestilt bord på en Thairestaurant nede i havnen. Det havde været ret godt, sagde de. Og det tror jeg er det absolut bedste bud, hvis man vil spise i land. Ellers er det en god ide at spise om bord inden ankomsten til Sisimiut, så man kan koncentrere sig om at udforske byen. 

Der findes forskellige priskategorier, hvoraf vi havde valgt den dyreste – to-personers kahyt. Det fungerede rigtig godt – men stort vindue og eget bad og toilet. Men jeg talte også med nogen, der havde valgt den billigste løsning – liggeplads – hvor man ligger række på række i åbne rum med delt bad og toilet. Og så vidt jeg kunne forstå, havde det også været helt ok, hvis man rejser på rygsæks-budget.
Der er et ok cafeteria om bord – og de benytter sig ikke ligeså meget af deres monopolstatus, som man kunne frygte. Hovedmåltiderne koster ca. 65 kroner for enten morgenbuffet, frokostbuffet/varm ret eller varm aftensmad. De måltider serveres indenfor et tidsinterval på 2 timer. Derudover er der hele tiden smørrebrød, slik, kage og drikkevarer at købe. Alkoholiske drikke er ret dyre, men man kan sagtens købe sig et glas vin eller en øl, uden at det vælter budgettet. Har man brug for mere, vil det være en god ide at medbringe flydende proviant. 

Gratis glæder i Ilulissat
Diskobugtens ultimative turistmagnet er  isfjorden ved Ilulissat – det tidligere Jakobshavn. Der er nogle gode vandreture at tage fra selve byen. Den gule rute er ikke så krævende og kan snildt gennemføres på to timer. Den fører tæt ned forbi isbjergene og er en fin introduktion på ankomstdagen eller en halvdagstur, som aftentur eller en dag, hvor man har en anden udflugt på programmet. Den blå rute er en spektakulær kombination af gammel inuit-boplads, fantastiske vuer og isfjorden, smukke kløfter og bjergsøer. Den er lidt mere krævende både for balance, fodtøj og kondition og kan – alt afhængig af dagsformen og hangen til nydelsespauser – gennemføres på 4-6 timer. Man kan nemt købe proviant i Pisifik, der ligger på bekvemt på vejen ud mod den gamle heliport, hvor begge ruter udgår fra. Blandt de – få – gratis glæder er også nogle dejlige udsigtsposter – især nød jeg at sidde længe på klipperne foran kirken og bare kigge ud på isskosserne.

Sejltur blandt isbjergene
En af de uundgåelige ture fra Ilulissat er en sejltur blandt isbjergene. Og det skal man virkelig unde sig selv – også selvom man synes, man har set masser af is på turen med kystskibet, de andre sejlture og vandreturene. For det er noget helt, helt andet at sejle rundt mellem isbjergene faretruende tæt på – og skipperne er rigtig gode til at sejle hen til de særligt flotte formationer, der jo i sagens natur ændrer sig fra dag til dag. Det er mest populært at tage en midnatstur, hvor aftensolen får isfjeldene til at gløde. Men det kunne vi af forskellige årsager ikke få passet ind – så det blev en dagstur i stedet. Det var jeg oprindeligt lidt ærgerlig over, men det viste sig også at være en helt fantastisk oplevelse, fordi fjeldene så – i modsætning til om aftenen, hvor den ene side ligger i skygge – ligger i fuld, flot sol og stråler turkis-turkis lige der, hvor de rammer vandoverfladen. Jeg har varmt fået anbefalet at booke denne tur hos italieneren Silver hos Tourist Nature, der ligger lige ved siden at World of Greenland – men det kunne ikke lade sig gøre for vores vedkommende pga timing. Men jeg giver gerne anbefalingen videre – og vil så i øvrigt sige, at World of Greenlands tur også fungerede rigtig, rigtig godt.

Overnatning i Eqi – lige ved den kælvende bræ
Turens absolutte højdepunkt var  en tur til Eqi-gletcheren. Her sejler man i fem timer ud gennem de smukke fjorde fulde af isbjerge og isskosser ud til gletcheren og ligger i et par timer ud for den for at vente på kælvinger. Den kælver kun meget sjældent store stykker og deciderede isbjerge eller skosser – men til gengæld er der meget ofte kælvinger i form af store “sneskred”, der buldrer og brager og laver store sneskyer for foden af isen. Og det er også i sig selv vældig flot.

Vi havde valgt at overnatte i Ice Camp Eqi, der ligger med den smukkeste udsigt til bræen. Og det var et rigtig godt valg, som jeg – trods den lidt hampre pris – vil anbefale alle, der på nogen måde at har tid til at tage en overnatning derude. Hytterne er simple (tørklosetter og ingen elektricietet), men utroligt lækkert indrettet med sæl- og moskusskind og gode senge. Og de har hver især en terrasse med fantastisk udsigt til bræen. I fælleshuset “Cafe Victor” bliver man døgnet igennem fodret med den lækreste mad (inkluderet i prisen – drikkevarer kommer oveni) og alle besøgende går rundt med et konstant saligt smil. Der er fine vandreture at gå – vi tog den over til morænen, der tager ca. fire timer. Den var forholdsvis let, men der var et par vadesteder for foden af fosserne, der var temmelig svære at komme over – kræver god balance og gode vandrestøvler. Helt henne ved morænen, er det vigtigt at komme helt op ad selve bjerget i stedet for at forsøge sig med at kravle op ad morænen, der let skrider under en og ligger længere fra gletcheren, end man skulle tro. Fra Eqi er der også mulighed for at tage en teltovernatningstur op til indlandsisen. Det havde vi ikke tid – eller træning + udstyr til – men dem der gjorde det, var helt oppe at køre, så jeg tror roligt, jeg kan anbefale det, hvis man er til den slags. Man kan også tage til Eqi på en dagstur, hvor man ikke kommer i land. Det tror jeg ikke umiddelbart, jeg vil anbefale. Turen er smuk – men meget lang, og kælvningerne er ikke så spektakulære, som man forestiller sig, så det er en lang tur at tage bare for det. Den store oplevelse var at bo i selve campen og følge gletcherens liv – og lyde, ikke mindst – så tæt på. Og at være så langt ude in the middle of nowhere. Hvis man ikke har mulighed for at overnatte, tror jeg hellere man skal prioritere andre ture – eventuelt fyre krudtet af på en af de rasende dyre men sikkert fantastiske helikopterture til indlandsisen. Men har man mulighed for at overnatte skal man absolut unde sig selv det – alle vi mødte, der havde overnattet ved Eqi var helt salige og ærgrede sig – ligesom os – over, at de ikke havde booket endnu flere nætter.  

Tur til Diskoøen
Ca. 4 timers sejltur fra Ilulissat ligger Diskoøen, hvis flora, fauna og geologi adskiller sig markant fra resten af Grønland. Den er resultatet af voldsom vulkansk aktivitet og derfor er der masser af smukke søjle-basalt-formationer af størknet lava. Der er også masser af varme kilder med syretgrønne vækster rundt om. Og ikke mindst er hovedbyen Qeqertarsuaq utroligt hyggelig og størrelsesmæssigt et sted mellem bygd og by. Her har Københavns Universitet også en forskningsstation, hvor zoologer, botanikere, geologer og geografer dyrker de unikke omgivelser. Jeg fik en kort snak med deres videnskabelige leder, der forskede i Grønlandshvalers akustik – og det sagde jo i sig selv lidt om, hvilke spændende forskningsprojekter basen danner udgangspunkt for.

Man kommer derover med  DiskoLines bydgebåde. Vi tog afsted fra Ilulissat klokken 7 om morgenen og var så i Qeqertarsuaq ca. 11. Herefter sejlede båden videre til Aasiaat og tilbage igen – og vi hoppede så på igen klokken 18. De timer var rigelig tid til at nå ud til søjlebasalterne ved Kuannit og gå rundt i den fine, fine by. Personligt havde jeg meget gerne taget et par overnatninger derovre – Diskoøen er også det eneste sted i Grønland, man kan køre i hundeslæde om sommeren og en vandretur op til Lyngmarksbræen skulle også være et hit. Desuden skulle der være nogle helt fantastiske blomsterdale – men det er altsammen lidt urealistisk at nå, hvis man skal tilbage samme dag. Det er helt klart en overvejelse værd at flyve eller sejle med kystskibet til Aasiaat i stedet for direkte til Ilulissat – og så tage bygdebåden til Diskoøen, overnatte der et par nætter og så videre til Illulisat derfra. Men helt klart en anbefaling værd at tage over til diskoøen. Også selvom man kun har en dag. Og husk proviant – det er en lang sejltur og det er meget begrænset, hvad man kan købe af mad og drikke ombord.

Overnatning og mad
Vi skulle være i Illulisat i mange nætter og havde derfor valgt at bo billigst muligt – på vandrehjemmet. Det var ok. Pænt og rent – men selvfølgelig med toilet og bad på gangen og temmelig knirkende køjesenge. Selve huset var slået skævt af vejret og satte sig under opholdet så meget, at vi måtte have en låsesmed til at ændre på låsens pasninger for at kunne lukke den. Men der var hyggeligt nok – og det var absolut brugbart. En anden gang havde jeg dog nok valgt det lidt – men ikke meget dyrere – Hotel Icefjord, der skulle være ret basic men har flot udsigt fra alle værelser – eller prøve turistbureauets B&B-tilbud, hvor man bor billigt hos lokale familier. Hotel Hvide Falk så umiddelbart lidt kedeligt og upersonligt ud – men ligger godt og der er helt sikkert flot udsigt. Hotel Arctic er det helt store flotte mangestjernene hotel, hvor alle klimaministrene bor, når de skal op og se på klimaproblemerne. Det ser superlækkert ud og ligger meget flot (dog temmelig langt udenfor byen).  

Madmæssigt drømmer man jo om at vælte sig i frisk fisk, når man ser fiskerne hale hellefisk efter hellefisk op med langline. Men ironisk nok er det sværere end som så lige at få sig sine veltilberedte fiskemåltider i Ilulissat. De fleste af hotellerne kører på skiftende dage “Grønlandsk Buffet”. Vi prøvede den klassiske på Hotel Hvide Falk – og bortset fra, at jeg personligt har meget store aversioner mod “buffetstemningen”, hvor folk kaster sig over maden, så snart startskuddet går – var det faktisk rigtig godt. Der var fisk, skaldyr, kamchatka-krabbekløer og grønlandsk sushi i alle afskygninger, et bord med eksotiske røg-varer – isbjørn, rensdyr, moskus, lam, hval. Tørrede fisk og mattak (hvalspæk). Et bord fyldt med varme retter ala hval i rødvinssauce, moskus i østerssauce, sæl-suessat og dybstegt hellefisk. Og så selvfølgelig ost og dessert. Alt veltillavet – og som et totalt syret indslag: udsmykket efter alle kunstens asiatiske  regler med udskårne vandmeloner, gulerodsfugle, kinaradisse-templer og agurke-drager. Meget syret – og et sjovt twist at pynten – trods alle de luksuriøse fiskevarer – nok med de grønlandske frugt-og-grønt-priser har været det allerdyreste.  

Vi spiste også en dejlig middag med grønlandske råvarer på Mammadut (ligger på vejen op mod den gamle Heliport) og jeg fik også et fint “stjerneskud” med masser af Hellefisk på byens eneste cafe (på hjørnet overfor Brættet).

Alt i alt er der ingen tvivl om, at en tur til Diskobugten vil ende blandt de absolutte højdepunkter i enhver besøgendes rejseliv. Det er fuldstændig forrygende, fortryllende og forjættende. Intet mindre. Så hvis du så meget som overvejer at tage afsted er det bare om at gøre det. Og del endelig dine tips i kommentarfelterne, hvis du har andre tips eller holdninger til det, jeg har skrevet.

God tur!