Nadja Pass

I dag er det den 21. juni og Grønland har netop fået selvstyre. Jeg stod tidligt op for at kunne være med fra starten klokken 8 i morges – og her er et lille udpluk af, hvad jeg set og hørt:

• En flagsmykket kolonihavn med nymalede huse og masser af mennesker, der stimlede sammen for at høre kanonskud, taler, korsang.
• Et ni-foldigt leve for Dronningen.
• Nogle spage toner, der vistnok havde udgjort “Kong Christian stod ved højen mast”, hvis man havde stået tæt på – og efter sigende skulle være blevet af afsunget af den nyvalgte landsstyreformand, Kubik Kleist, der også går under navnet “Grønlands Leonhard Cohen”.
• En majestæt, en kongelig højhed, mange Nuuk-kvinder og en del småpiger i de fantastiske, farverige nationaldragter fulde af perlebroderier, sælskindsbukser og smukke kamikker.
• Pinger i alle afskygninger klædt i ens, hvide anorakker.
• Alt hvad der kunne krybe og gå fra Nuuks politi posteret med meget korte, jævne mellemrum. Og en hel del livvagter med øresnegle, som jeg pludselig kunne forholde mig til på en helt anden måde end tidligere efter at set DRs serie livvagterne. Effektiv faglig formidling, må man sige.
• En NRK-reporter i samisk nationaldragt, der ledte tankerne hen på, at Grønlands selvstyrefest jo ikke kun handler om grønlændernes ønske om selvstændighed, men indgyder håb til mange oprindelige folk verden over.
• Helle Thorning-Schmidt og Mogens Jensen, der fortalte nogle af deres grønlandske værter, at de havde været meget bekymrede for vejret aftenen før, og var så glade nu, hvor det nogenlunde holdt tæt og solen tittede frem ind i mellem.
• Birthe Rønn-Hornbech i selskab med en, der nok var hendes ministersekretær. De så begge lidt forvildede ud – som om hun burde have været til fin frokost på det tidspunkt, men var kommet lidt på afveje.
• En hofdame, der ikke kom med Regentparrets bil som planlagt og løb afsted på lidt for høje hæle. Indtil hun opgav og stillede sig sammen med Kronprinsessens hofdame, Caroline Heering, der heller ikke var kommet med kronprinsparrets bil, men så ud til, at det var meningen og forsøgte at overbevise sin kollega om det samme.
• En chartret bus, der husede et helt hornorkester. Den holdt alle de “rigtige steder” i dagens løb og orkestret skulle ind og ud for at underholde. Stortrommen fyldte et dobbeltsæde. I en pause hørte jeg en af trompeterne give en stille solo bag bussen, mens han troede, ingen hørte eller så ham.
• Godthåbshallen fyldt men mennesker til morgenmad og storskærm. Rundstykker i massevis, en storskærm, der hele tiden gik på pauseskærm, og en masse mennesker, der rejste sig i en lykkerus, da Dronningen endelig overrakte selvstyreloven og det grønlandske selvstyre var en realitet. Stående ovationer, hurraråb og masser af håndtryk og “tillykke med os” til de omkringsidende.
• Et samlet landsstyre med de kongelige posererende på trappen foran landstingssalen.
• En coffeshop – byens eneste, faktisk – fyldt med mennesker, der pludselig efter det officielle programs afslutning, ikke anede hvad de skulle lave andet end at købe sig en latte.
• En trampolin med hoppende børn foran en “fiskedam” fyldt med gaver. Gratis saftevand og boller med tandsmør trakteret af foreningen Natteravnene.
• En spontant opstået kødrand af mennesker og politifolk (sidstnævnte sikkert knap så spontane, førstnævnte stimlet sammen på grund af sidstnævnte) i kolonihavnen. Det viste sig, at de kongelige skulle spise frokost i et hus, jeg har holdt øje med siden ankomsten, fordi ejerne gik og malede et meget, meget, meget langt grønt stakit. (ikke bare hjørnegrund, men en kæmpe hjørnegrund). De ankom lige som jeg gik forbi. Nu omklædte fra nationaldragt til spadseredragter med hatte ala mere klassisk kongelig stil. Og nu med begge hofdamer med i bil.
• Og vigtigst af alt: en masse glade grønlændere, der fejrede sig selv og hinanden og selvstyret. Og tusind gange tillykke til dem.