Tekst-bytte-dag
by Nadja
Forleden var der en digter, der spurgte på Twitter:
“Kan man lede efter/opsøge inspiration?”
Personligt tror jeg ikke, man nogen sinde kan garantere sig selv at blive inspireret. Men jeg tror i høj grad på, at man kan sætte sig selv i situationer, hvor sandsynligheden for at blive inspireret er langt større end ellers. Og der behøver ikke at skulle så meget til. Det kan bare være at gøre tingene på en lidt anden måde, end man plejer. Sætte sig med ny udsigt. Læse en anden type litteratur eller se nogle andre tv-programmer end ellers (personligt finder jeg som bekendt stor inspiration i både sladderblade og skodtv). Tilberede nogle andre retter end ellers. Køre en anden vej end man plejer. Små bitte ting, der automatisk trigger nye tankerækker.
Men jeg tror også, man kan sætte tingene lidt i system, hvis man har lyst. Og her har jeg lige fået en ny ide, som jeg tror kunne være sjov: man kunne holde tekst-bytte-dag med andre skribenter. Det kunne foregå på præcis samme måde som når man holder tøjbyttedag. Man tager nogle af de tekstbidder, der egentlig er gode, men som man ved, man aldrig vil komme til at bruge – og lægger dem op i en fælles pulje. Og så kan de andre plukke dem som afsæt for ny inspiration, mens man selv kan plukke de bidder fra de andre, der kan trigge ens egne tanker videre. Så ville det heller ikke gøre helt så ondt, når man udsætter sine darlings for noget, der ligner det stockholmske blodbad, for måske vil de darlings så finde nyt liv i en anden kontekst.
Jeg aner ikke, om det ville kunne fungere – men ideen er æggende og svarer lidt til “jeg føler mig heldig”-knappen på Google, hvor man ender et sted, man ikke selv havde bedt om, og må tage sine tanker videre derfra.
Nadja Pass 
Jeg kommer! Og jeg har så riiiiigeligt at bytte med ;-)
Tid og sted?
Her eller der?
Tjullahop!
Nadja, du er genial! Lad mig lige tænke over, hvor sådan en pulje kunne befinde sig. Jeg har i hvert fald noget “crap”-tekst, jeg gerne vil af med ;-)
Det er en sjov idé. Jeg vil også gerne være med, hvis du inviterer. Jeg har lidt selvdøde tekster, der trænger til een, der vil tage sig af dem.
Det kunne eventuelt kombineres med de der gamle dada-øvelser, hvor een påbegynder en tekst, som en anden fortsætter og en tredje afslutter (og en fjerde efterfølgende redigerer?).
@ Silhuet, Stensamler og Andreas: Fantastisk. I har faktisk videreudviklet konceptet lidt, men jeg var i biffen. For egentlig havde jeg “bare” forestillet mig noget low-tech-virtuelt. Men faktisk kunne det da være et kæmpe hit at mødes og bytte rent fysisk. Det kræver så bare lige, at jeg er hjemme fra Grønland igen. Og det er jeg først til august. Men dér inviterer jeg til gengæld gerne.
Ok – det med det fysiske bytte, bliver nok også lidt svært for mit vedkommende, med mindre I har lyst til en Italiens-tur (jeg HAR sovepladserne) ;-)
Men virtuelt kan man vel aftale at bruge en blog, aftale en bestemt dag og så poste sine bytte-tekster i kommentarfeltet. Det kræver så, at man klart gør opmærksom på, hvilke tekster, man vil bruge, for at to ikke skal bruge de samme tekster. Og så skal man vel også aftale, om der er frit tag-selv-bord, eller om der skal byttes lige over.
Når så bytte-dagen er ovre, kan man slette blogposten igen.
Lad os tænke videre!
Italien lyder forjættende, men det bliver nok ikke lige her i første omgang. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt med så faste spilleregler. Der sker vel ikke så meget ved, at flere kaster sig over det samme tekststykke, hvis det er…ville vi ikke hver især få noget helt nyt ud af det alligevel – og ville det ikke måske også være sjovt at se, hvor forskellige tanker det samme tekststykke triggede hos de forskellige? Det ville jeg i hvert fald ikke være så bekymret for. Det kan jo også være, at den der oprindeligt havde skrevet det fik nye ideer med det en anden gang, og så måtte det vel også være ok at arbejde videre med det. Det er jo ikke fysiske genstande som fx tøj, men inspiration og ideer vi bytter. og der tror jeg ikke, man kan lave bytte-bytte-købmand aldrig bytte om igen. Når man først har fået en ide, spirer den jo videre i en. Men antager måske undervejs nogle helt nye former. Den eneste to spilleregler, der er rigtig vigtig, tror jeg, er at man
1) er helt afklaret med, at man uigenkaldeligt opgiver eneretten på det stykke tekst, man lægger ud. Så man ikke bliver muggen senere over, at en anden vandt nobelprisen i litteratur på “ens tekst” :-)
2) skal lægge en tekst ud selv også for at deltage.
Det jeg egentlig oprindeligt havde forestillet mig var at lægge et stykke tekst ud i selve blogposten – og så opfordre andre til at gøre det samme i kommentarfelterne. Men så nåede jeg det ikke, for da jeg gennemgik mine (ret omfattende) brokkasser, kunne jeg alligevel godt se, at der var mange af fraklippene, jeg ikke havde taget ordentlig afsked med endnu. Og samtidig føltes det også pludselig meget blufærdigt bare at blotlægge noget (som man ovenikøbet ikke var helt tilfreds med) helt offentligt. Så jeg tror trods alt, det skal afgrænses til en lille skare, hvor alle er enige om spillereglerne – og at det er vigtigt, at alle der deltager, lægger en tekst ud.
Jeg tror godt, en blog ville kunne gøre det – men jeg tror måske omvendt også, at der findes et eller andet værktøj, der kunne være endnu smartere til formålet, som jeg bare ikke kender. Anyone? (=Andreas?)
Jeg deltog engang i en skrive-work-shop, hvor jeg lærte at dufte/lytte/smage/føle/se til/på noget i den stemning jeg ønskede mig at finde eller forfølge.
Jeg lærte at sanse og er det ikke netop nøglen til inspiration?
@ Irene: det har du helt ret i. og jeg tror ikke man skal kimse af nogle af de klassiske skriveøvelser, hvor man “tvinges” til at skrive fra andre synsvinkler eller benytte forskellige sanser, stemninger, steder og stilfigurer. Det kan altsammen fungere som nøgler til ny inspiration.
En af de ting, der også kan overraske mig – især lige for tiden, hvor jeg helliger mig skrivningen – er også, hvordan det i sig selv kan trigge ny inspiration bare at slå ned et sted i teksten og folde den ud. Jeg synes, det er helt vildt at se, hvordan jeg – uden at have planlagt det eller været synderligt inspireret – pludselig har skrevet flere sider et sted hvor det slet ikke var meningen. Så på den måde tror jeg også, der i sig selv kommer en masse ud af bare at sætte sig på sin flade dertilindrettede og komme videre. I stedet for at sætte sig til tasterne, når man føler sig inspireret.
Jeg tror det vil være fornuftigt at udråbe en toastmaster, én der udstikker rammer, former og spilleregler som naturligvis er til diskussion og kan forbedres, men som i sidste ende er gældende dagsorden.
Jeg tænker helt konkret: et stykke tekst lægges frem på bordet/sendes ud i æteren og hver deltager skal efterfølgende bruge eller misbruge det (helt konkret). OG skal efterfølgende kunne redegøre for hvordan den skrevne tekst er akkumuleret på baggrund af de udlagte ord. Jeg synes det er vigtigt at man som deltager får indsigt i andres associationsrækker, andre værktøjer, andres øjne, for netop at kunne benytte sig af dette i sit fremtidige arbejde.
Og det tekst man lægger frem, er ord. Ikke nogens, ikke “noget”, men ord og bogstavkombinationer. Tænk at aflevere en lap til en skrædder og få et jakkesæt tilbage. Fedt, ikk? :D
Jeg synes stadig IRL tanke er sjovest. Dette at kunne klippe, klistre, snakke frem og tilbage, afbryde, udspørge og få hjælp.
Og Kirsten: Jeg har et anneks, der sukker efter at blive beboet. Med eget bad og køleskab og sårn´. Ja???? Det er godt nok i Jylland, men man kan altså også workshoppe i Jylland ;-)
(jeg tager nu også gladeligt østover,hvis det er påkrævet)
PS: Jeg synes så AFGJORT vi skal arbejde med de samme fraser/tekstbidder/tekster. Derved bliver man netop ufordret og får udvidet sin egen vante arbejdsgænge
@ Silhuet – Jeg tror, jeg er enig i det med IRL. Men det er vigtigt, at vi har Kirsten med, da det var hende, der triggede tanken i første omgang. Hvis det er IRL, skal jeg bare lige hjem fra Grønland først. Og det skal jeg nok også for at sætte det virtuelle igang – med mindre jeg render ind i en seriøs skriveblokering og har behov for at kaste mig over noget andet. (det er helt fint at have startet “levende postkort” som sideløbende projekt – men der skal nok ikke flere af dem igang lige her og nu). I andre er dog mere end velkomne til selv at løbe med den virtuelle bold eller mødes IRL for den sags skyld, mens jeg ikke er hjemme. Det skulle jo gerne være et arrangement, man kunne gentage op til flere gange i forskellige konstellationer.
Se´fø´li skal Kirsten med!!!! Jeg vil i hvert tilfælde nyde at lege med nogle af hendes fantastiske ord-godter.
Jeg tænker, at vi må høre ende om, hvornår hun besøger DK – jeghar en lille mistanke om, at det kunne være i September. Her i Århus måske endda. Og så…haps!….kunne vi jo headhunte hende.
Jeg kan godt fornemme at jublen har lagt sig og nyhedens interesse er aftaget. Men jeg tror virkelig på det. Jeg tror det kunne blive en anderledes inspirerende tekst-udveksling og -vækst, netop fordi vi er VIDT forskellige mennesker, med meget forskellige tilgange til sprog og “kommunikation”
Det er skide sundt at få nye termer, nye øjne, nye syn på verden serveret. Og jeg vil kæmpe for at det bliver virkeliggjort med en tekstbyttedag. Ja, jeg vil så :D
Og jeg kan sagtens vente….
Har lige været på ferie uden internet, men da jeg var svigermorbelastet, gav det ikke så megen inspiration ;-)
Jeg er enig med jer i at ord, tanker og ideer skal flyde frit og benyttes frit.
For mit vedkommende bliver det bare svært at klare det IRL. Jeg er i Danmark i juli, men laaangt ude ved Vesterhavet i sommerhus uden netopkobling. Kan vi tage ideen op igen til august?
Måske kunne vi oprette en beskyttet twitterkonto, så brugerne kan godkendes. Problemet her er selvfølgelig 140-tegnsbegrænsningen. Men man kunne eventuelt lægge en godbid ud til de længere tekster og så klare resten via mail?
Sommerhilsner
Kirsten