Hvad ville DU sætte fokus på, hvis du havde din egen tv-station?
by Nadja
Om ganske få dage er det 60 år siden, at de første danske tv-udsendelser blev sendt fra Radiohuset. Radiohus er for nylig blevet til DR By, sort-hvidt tv er blevet fuldt af farver, slørede billeder udskiftet med knivskarp HD-kvalitet, pausefiskene har for længst måttet lade livet til fordel for trailers, Matador har fået skarp konkurrence af Paradise Hotel og om ikke særlig længe skifter hele Danmark fra det analoge til det digitale sendenet.
Kort sagt er tv-mediet undergået en kolossal forandring i løbet af de 60 år. Men på ét punkt er der sket utrolig lidt: Det er stadig meget svært for “almindelige mennesker” at få indflydelse på, hvad der skal vises i fjernsynet. JA, vi kan stemme med tv-meter-målingerne ud fra “1 million flies can’t be wrong-princippet”, vi kan SMS’afstemme om, hvem der skal vinde X-faktor, og vi kan få lov at vise os på skærmen, hvis vi er klar til at gøre os selv til grin ved at synge falsk, invitere andre til at se med, når vi har sex for åben skærm eller udtaler os i vox-pops, der er så korte, at det reelt er ligegyldigt.
Men mennesker, der reelt har noget på hjerne og hjerte, har svært ved at præge programfladerne. Spillet om taletiden i medierne stort, komplekst og temmelig uigennemskueligt. Og når kloge hoveder endelig slipper igennem, er de ofte underlagt et alt for stramt programkoncept eller en meget snæver tidsramme – eller al deres taletid går på en skyttegravskrig med andre debattører, de reelt ikke er uenige med, men hidses op til at skælde ud på, fordi det er “godt tv”.
Men vi er mange, der synes, at det ikke er spor godt tv. Og i stedet efterlyser tid til reflexioner, reel taletid, nuancer, kunst, kompleksitet, ny viden og udfordrende tankebaner.
Og nu har vi så muligheden for at starte vores egne tv-stationer, hvor vi hver især kan skabe lige netop det tv, vi godt kunne tænke os. I går var jeg nemlig til en storslået produktlancering hos mine venner fra 23Video. Og her lancerede de et nyt net-produkt, hvor enhver på fem minutter kan starte sin egen tv-kanal. Det er nemt, det er billigt og det er muligt at tilpasse det på sine helt egne måder, så det ikke – som hvis man for eksempel bruger YouTube til det samme – er fyldt med andres logoer og henviser til alle mulige andre videoer, man ikke har mulighed for at kontrollere. Her kan man helt selv tilrettelægge programfladen og tilpasse profilen.
Rimelig genialt og ret sjovt at lancere det netop i Radiohusets studie 2 med en lille hilsen til det gamle tv’s begyndelse. For i virkeligheden handler det jo om meget mere end noget smart teknik og nogle handy brugergrænseflader. I det store perspektiv handler det om at give stemmerne tilbage til folket. På samme måde som blogs gave os mulighed for at ændre på præmisserne for de skrevne medier og pod-casts har fået radioæteren til at eksplodere. Blandt pilotprojekterne har Søren Ejlserne fra Aarstiderne lavet “Madbio”, Signe Wenneberg er begyndt at lave “tomat-tv” og Frederiksberg Kommune har lagt en masse gamle filmklip fra Frederiksberg op som et levende lokalhistorisk arkiv.
Kort sagt er det ikke længere produktion og distribution, der er udfordringen, hvis man som privatperson eller firma vil lave sin egen tv-station. Det store spørgsmål er snarere, hvad tv-stationen så skal indeholde? Hvad vil man vise? Hvad har man at sige? Hvem skal have lov at sige noget? Hvad skal formaterne være? Hvordan skal de visuelle rammer være? Mulighederne er lige så uendeligt mange som de er med bloggen, podcasten og YouTube-klippene. Det gælder “bare” om at have en god ide og føre den ud i livet. Men hvis man ikke har nok på hjerne og hjerte, er det lidt ligemeget, hvor nemme værktøjerne er. Så bliver der ikke meget godt tv ud af det, selvom man har nok så meget lyst til at være kanaldirektør.
Jeg tror ikke, der var nogen til stede i går, der ikke under præsentationerne sad og fik en masse ideer til, hvad de selv kunne vise på tv-station. Og min egen hjerne bobler også. Og det er i sig selv stort, at et nyt medie på den måde formår at tvinge hjernevindingerne i nye retninger. Og for at sparke ideudviklingen yderligere i gang opfordrer 23 Video til, at brugerne i fællesskab medvirker til at “Genopfinde alt med video”. Og jeg håber – og tror – at det vil sætte gang i en masse kreativitet rundt omkring. En masse lyst og energi til at skabe noget selv. Nye stemmer at lytte til, nye formater at lade sig suge ind i, nye visuelle grænseflader.
Og så er der ikke så meget andet tilbage end at spørge sig selv og hinanden om, hvad vi egentlig synes, der burde være fokus på, hvis vi helt selv kunne sammensætte vores personlige tv-station…
Nadja Pass 
Jeg har allerede min egen TV-station: på nettet!
@ Stensamler: Ok, men hvad er så udvælgelseskriterierne for, hvad du synes, den skal vise?
Og det her er jo så et eksempel på, at tekst stadig kan noget – også :). Og apropos dit spørgsmål ville du så have filmet dig selv i stedet? Og hvad ville du have sagt? Sproget ville nok være et andet og langt færre ord, he.
@ Caroline – jamen jeg har aldrig været den, der undsagde teksten, snarere tværtimod. Tekst vil altid være forbundet med den ypperste sanselighed for mig, fordi den tillader mig at skabe mine egne billeder, lyde, lugte og 6. – 7. og 8. sanser på min helt egen måde, hvilket de mere umiddelbare udtryksformer kun sjældent formår på samme måde.
Men hver ting/kanal/udtryksform til sin tid. Og det ville da helt sikkert være en sund øvelse for undertegnede at tænke mine tanker ind i andre udtryksformer og se, hvordan de kunne formidles med meget færre ord, men med andre stemninger. Jeg ved endnu ikke, hvad JEG selv ville fylde i min “station”, men tankeeksperimentet er yderst stimulerende og jeg kan enormt godt lide tankegangen i at udfordre hinanden til at “genopfinde alt med video”. Det må der nødvendigvis komme noget interessant ud af.
Bøger, satire, mere kultur i det hele taget. Meget dybdeborende og kritisk journalistik.
Nej, undskyld, jeg misforstod dit spørgsmål. Jeg tænkte på, hvad jeg ville se, hvis jeg var seer og skulle vælge. Hvad jeg selv ville sende…ja, det skal jeg vist også lige gruble lidt over…
@ Stensamler – ja, den kanal gad jeg også godt se. Men om jeg ville være i stand til at lave den selv, er det store sprøgsmål. Og øv – nu håbede jeg jo lige, at du selv havde en velkørende tv-station, du selv lavede indhold og som jeg bare ikke kendte. Den ville jeg nemlig rigtig gerne se.
Faktisk synes jeg, noget af det mere geniale, jeg har set fra DR, har været Den 11. time. Sådan noget gad jeg godt lave.
Javist er der sket mange fornyelser på DR, men udsendelserne er næsten de samme. Genudsendelserne vælter ud af skærmen. Og Statsradiofoniens monopol- og mafiagebyr opkræves stadig af folk, der ikke ser DR. Beløbet fornys dog jævnligt med en stigning.
Hos mig er DR banlyst. Her ses kun, hvad der kommer fra andre kanaler.
Og dem betaler jeg til med glæde.
Jeg har nemlig ikke brug for en statskontrolleret TV-station, der fortæller mig, hvad jeg skal mene. Og jeg har heller ikke behov for en TV-station, der er politisk korrekt og sender socialistisk propaganda i hovedet på familiens yngste medlemmer.
DR eksisterer kun i kraft af tvangsopkræving af medielicensen. Havde de skulle kæmpe for pengene, var de gået fallit for længe siden. Det ville kræve, at de var mere kritiske i deres programvalg. Det ville også kræve, at de ansatte journalister istedet for de mikrofonholdere, de pt. har ansat. De vil skulle vælge mellem kvalitetsudsendelser og det sædvanlige intetsigende havegraveri, bamse og kylling, Det lille hus på prærien og sport i lange fodboldbaner, som om det var en guddommelig handling, at 22 overbetalte krukker på en græsplæne drøner rundt efter en bold og sparker hinanden over benene på vejen.
Og man kan snart ikke vise en nyhedsudsendelse, uden at man partout skal vise resultater fra en eller anden kamp, uanset hvor lille en flække den er spillet i og så i 5. division.
Med andre ord, så fortjener DR ikke ros men ris. DR fortjener at blive lukket, til de selv finder ud af at lave kvalitet og lade indtægterne komme som pay pr. view.
Når folk er tvunget til at betale for DR’s skidt, så svigter mange af dem de virkelige TV-stationer, som så ikke har en chance for at overleve.
Public service skal finansieres af staten gennem skatterne. Resten må man opkræve, som når man sælger en vare i en butik.
@ Pinstripe: personligt synes jeg nu, at DR – og især DR2 – er nogle af de få, der producerer noget, jeg rent faktisk gider at se. Men det her var ikke så meget et oplæg til en Public Service-diskussion, mere et spørgsmål om, hvad man selv ville fylde i sin kanal, hvis man havde valgmuligheden.
@ Stensamler – helt enig, de ramte helt klart noget.
Jeg ville sende tv i realtid.
Hvor ting tager den tid, det tager. Hvor menesker taler, til de har færdiggjort deres argumenter og hvor folk ligeledes giver sig tid til at lytte.
Hvor Nordpolens snehvide stilhed tager mindst en time for at bundfældes. Uden speak.
Hvor ualmindeligt almindelige mennesker får mulighed for at vise deres overraskende skjulte sider.
Interaktive sprogværksteder hvor man som seer kan lege med – og mod – dem på skærmen.
Og Gensyn med Brideshead genudsendt!!!!! I Primetime!
Naaaarjjjj, man får helt lyst :D
@ Silhuet – den kanal gad jeg rigtig godt se! Lav den! Og måske kan jeg bidrage med noget indlandsis fra min Grønlandstur :-)
Oplagt ville jo være at lave sit eget poesi-tv…
Eller tv-poesi? ;-)
@ Kirsten og Silhuet – det lyder da forjættende. Så er der bare lige udfordringen med at gøre billedsiden poetisk i sig selv også. Glæder mig.
@Nadja:
Jamen der er jo to veje til målet:
Enten at kreere sproglige billeder, som understøtter eller amputerer de pixelfangede udsnit så lyd- og sprog udvider, hvad øjet fanger.
eller omvendt: skabe en billedside der med- og/eller modsiger ordene, og således tilføjer sproget yderligere dimensioner.
I bedste fald går det begge veje.
Det er sindssygt interessant kunstnerisk felt, men næppe noget, der vil sikre en stor seerskare :-)
jaja – det lyder forførende og fantastisk og jeg ser det for mit indre øje, – MEN er det ikke svært – alt det tekniske….?
– selv tænker jeg om det mon er muligt, at lave en flade – der dykke ned i enklte kreativ proces og forfølger dem linen ud – gerne helt ud i den vide verden… og dermed ender med at favne bredt….. hmhmmmmm
– fra lokal til global TV … ?? hmmmmm
hvad skal der til? kamera, breeeeeeedbånd forbindelse, comp. +++ ???
@Nadja
Hvis du læste mellem linierne, så ville du kunne se, hvad jeg ville fylde en sendeflade ud med. Dybdeborende journalistisk detektivarbejde, hvor journalisterne ikke anvender formodningsjornalistik men derimod ægte journalistik. Rigtige journalister gør deres hjemmearbejde og laver research på de emner, de tager op i deres nyhedsudsendelser. Det er meget svært at finde den slags hos DR.
Jeg ville fylde sendefladen med politisk ukorrekt TV, hvor den etablerede meningselite får modspil af dem, der aldrig eller sjældent bliver inviteret i studiet, fordi de ikke falder inden for de politiske korrekte normer, som DR har sat op. Der ville også være udenlandske gæster, der bliver inviteret i studiet til debat. Emner som ytringsfrihed og islam vil være til debat og ikke kun som kurriøse 25-sekunders indslag med en undskyldende mine fra studieværten. Jeg vil give taletid til folk, der har en anden mening om klimaet, end den der fra politisk side er fastlagt via hårdt pres fra lobbyisterne, der i godhedens navn tjener penge på den grønne industri.
Jeg vil have en kanal, der går i kødet på venstresocialisterne, de autonome og pladderhumanisterne. TV ved frontlinien i krigsområder er også med på min kanal. Ingen ensidige fordømmelser af eks. Israel, når de svarer igen på Hamas’ invitationer med raketter. Ingen 5-minutters allround-nyheder, som alligevel ikke fortæller noget som helst om, hvad der i virkeligheden sker derude i verden.
Sport vil der også være, men i begrænset omfang. Amerikansk fodbold fra NFL og baseball fra NBL. Og så vil jeg fylde sport på med den type sport, man ikke ser så meget af på de nuværende kanaler. Det være sig riffel- og pistolskydning, fitness-konkurrencer og hadikap-idræt.
Videnskab og natur skal også på. Men det bliver nok begrænset. Der er rigeligt med science-, nature- og space-tv på bl.a. Discovery og dennes søsterkanaler.
Men igen, det skal læses mellem linerne.. ;)
Glemte lige en vigtig detalje.
På min kanal ville der ikke være skyggen af fladpandede tv-serier som Krøniken, Matador, Rejseholdet eller andre serier, som enten er rød propaganda eller efterhånden har været vist så mange gange, at man kan hele manuskriptet i søvne. Og der vil ikke være langtrukne italiensk-fransk-tyske højintellektuelle film, hvor der kun er fem replikker i løbet af en time. Ingen Morten Korch-film heller. Bogart og Ingrid Bergman er også bandlyst. Leonardo deCacao og andre tudeprinsesser får heller ikke sendetid.
Der skal dog være plads til en enkelt eller to action-film med Clinten eller Jack Nicholson. ;)
@ Pinstripe – konceptet er jo, at du selv skulle producere det hele – så du har masser af chancer for at udleve din indre Clint Eastwood, hvis det skulle være :-)
@ Henriette – det lyder som en fantastisk kanal med kreative processer. Det mener jeg bestemt burde kunne lade sig gøre. Selve teknikken kræver efter sigende ikke så meget – og det bliver gennemgået i alle detaljer på 23video.com – både hvad du har brug for af kamera etc og nogle basale tips til tv-produktion.
Nadja, ..
Jamen jeg håndterer skam en seksløber ganske fremragende. Og resten vil jo bare være en udfordring. :)
Har du forresten set Line P prøve konceptet her?: http://linep-tv.23video.com/
@ Kirsten – det kan du tro, jeg har. Ret fantastisk. Jeg er især vild med tippet om, hvordan man undgår at skulle give knus til vidtfremmede (den stive skulder/albue)
[…] forleden fik jeg en ide. Til 23Videos launch af deres nye tv-kanal-produkt opfordrede de alle til at “genopfinde alt med video”. Og jeg har besluttet mig for at […]
OK venner, nu har jeg så prøvet med et genreeksperiment ved hjælp af 23Video: https://nadjasreflexioner.net/2009/06/06/levende-postkort/