Hvorfor er det så svært at respektere noget, der er gratis?
by Nadja
I dag var jeg til et helt fortryllende arrangement. Den islandske kunstner Halldór Úlfarsson præsenterede sit helt nyopfundre instrument-eksperiment, den elektro-akustisk cello-lignende Halldorophone, ved en koncert i riddersalen på Frederiksborg Slot. Der var gratis bustransport med kaffe og cookies, gratis entre til det fantastiske historiske slotsmuseum og selv koncerten var gratis. Og det var en kæmpe oplevelse.
Og her er en lille smagsprøve…
Så langt, så godt.
Men desværre var der et men. Vi var nemlig kun 12 voksne og 3 børn ombord i en bus, der kunne rumme ca. 50. Og der havde ellers havde både fuldt booket og venteliste og folk, der fik at vide, at de desværre ikke kunne komme med, fordi der ikke var plads til flere. Men da det kom til stykket, dukkede folk bare ikke op. Og det var ikke fordi de havde meldt afbud, så andre kunne have fået deres plads i stedet. De blev bare væk uden at sige hverken til eller fra.
Og det synes jeg simpelthen er så respektløst.
Så man undskylde og sige, nå ja, det var en søndag formiddag. Og det var koldt. Og solen skinnede. Og måske var nogen blevet syge. Og ret mange havde helt sikkert tømmermænd. Og sådan.
Men det ændrer ikke ved, at jeg igen og igen befinder mig til arrangementer af ekstremt høj kvalitet, hvor man virkelig føler sig forkælet og priviligeret over at mulighed for at deltage. Og hvor mange ville have givet deres højre arm for at kunne få lov at være med. Men hvor der i sidste ende langt fra er fyldt op. Selvom der i princippet var interesserede nok til at fylde alenlange ventelister.
Simpelthen fordi folk melder sig til i frygten for at gå glip af noget – men ikke gider at gøre sig den ulejlighed at melde fra i ordentlig tid, så andre kan få lov til at få deres plads. Det er – i alle ordets bogstavelige forstande – GRATIS at melde sig til.
Men det jeg simpelthen ikke forstår er, at det skulle være ensbetydende med, at man så også synes, man kan sjofle det efter forgodtbefindende. Jeg forstår sagtens, at man kan have behov for at ændre planer eller bare har lyst til noget helt andet, når dagen endelig oprinder. Men jeg forstår ikke, at det tilsynelandende sker så ofte og så konsekvent, som det sker.
Det absurde er, at situationen nok ville have været anderledes, hvis bare det havde kostet en hundredekroneseddel at deltage. Så tænker folk sig lige om en ekstra gang før de melder sig til – og en ekstra gang, før de lader dorskheden og det manglede overskud råde og melder fra igen. Men når det er gratis – når man bliver tilbudt en gave – er konsekvensen meget ofte, at man sjofler den eller ikke tager invitationen nær så seriøst.
For det er synd. Det er synd for arrangørerne og for dem, der rent faktisk deltager, fordi det ikke kan undgå at påvirke stemningen, når et arrangement, der er gearet til 50 ender med at skulle fungere for 15.Det er synd for fremtidige arrangementer og gode ideer, fordi både arrangører og sponsorer føler de har brændt sig på noget, der reelt var en stor succes og en kæmpe oplevelse for dem, der oplevede det – der var bare for få, der fik chancen. Og det er synd for alle dem, der gerne ville have haft pladserne.
Så hermed en opfordring til at tage sine egne tilmeldinger mere seriøst og sørge for at komme ud af døren til de store oplevelser, selvom søndagsserierne på sofaen frister. Og ikke mindst et kæmpe HURRA for, at der stadig findes arrangører, kunstnere og sponsorer, der utrætteligt kæmper for at blive ved med at skabe gratis glæder for alle os andre.
Nadja Pass 
Men man kender det jo godt selv. Med ting og tøj fx, det der har været billigt eller gratis passer man ikke så godt på, det har ikke så meget værdi. Hvilket selvfølgelig er irrationelt, men sådan har jeg det ihvertfald. Jeg vil dog godt ændre på det…
@ Berit – jamen jeg kender det da også i høj grad selv. Og jeg skal da heller ikke holde mig for god til at sige, at jeg aldrig selv er udeblevet fra et fantastisk, gratis, kulturelt arrangement uden andre gode undskyldninger, end at jeg bare ikke orkede.
Og jeg kan da også være langt mere tilbøjelig til at snuppe et gratismagasin et sted og smide det ud på vejen hjem for så senere at snuppe et nyt eksemplar et andet sted. Hvilket er grusom og tåbelig spild af papir. Jeg kender det absolut godt selv – men derfor synes jeg alligevel, det er total mangel på respekt, når man gentagne gange tilmelder sig arrangementer, velvidende at sandsynligheden for, at man får nosset sig sammen til at tage afsted er forsvindende lille.
Og det lægger så i virkeligheden lige så meget op til, at man gør sig nogle overvejelser om prispolitikken, for måske burde der faktisk være højere entre på den slags arrangementer, så folk holdt op med at tage dem så meget for givet.
Vi kan hurtigt blive enige om at det er totalt mangel på respekt, det er det virkelig.
Jeg læste lige et interview med grundlæggeren af Tiger butikkerne. Han startede med at sælge til priser mellem 6,75 og 99 kr. En dag åbnede han en lille butik med en masse restvarer osv. han glemte at sætte priser på, og med en pludselig indskydelse satte han alting til en 10’er.
Han opdagede at de varer der før havde kostet 6,75 solgte bedre nu til 10 kr!
Det er naturligvis ikke et sammenlignligt eksempel til “gratis” diskussionen, men det er noget med at menneskets adfærd virkelig ikke er så rationel som vi går rundt og tror.
@ Berit – sjovt eksempel. Og selvom det ikke lige præcis handler om gratis-diskussionen, synes jeg alligevel det belyser nogle af aspekterne af det prisrationelle – eller irrationelle – rigtig godt. Jeg var ikke særlig gammel, da jeg hos købmanden ved sommerhuset, så et glas sild, der var på tilbud til en langt dyrere pris end den oprindelige pris. Og alligevel blev kunderne trukket til sildehylden som møl mod en lampe, alene på grund af det neonfarvede tilbudsskilt. Og sildeglassene røg i indkøbsvognene i rå mængder, selvom de reelt var ret dyre. Men de var jo på tilbud…dengang forstod jeg, at markedsmekanismerne og tilbudsfiffene kunne være ret effektive.
Lige en opfølgende kommentar. Jeg var til et foredrag med Lars Kolind igår (Han talte om fremtidens virksomheder, om hvordan den mentale model for hvordan vi driver virksomheder skal ændres. Det var ret spændende, han er en modig mand.)
Og det var gratis, og der var helt fyldt! Faktisk var der kun næsten stole nok. Så man kan åbenbart godt lave et arrangement der trækker fulde huse uden at tage betaling. Det handler nok om at Lars Kolind er et kendt navn, så måske føler man, at man er mere sikret værdi der. Hvor man til de arrangement du beskriver ikke helt ved hvad man får.
Men det burde selvfølgelig langt fra være en forklaring… hmm
@ Berit – tak for opfølgeren. Og du har helt ret. Jeg har også i tidens løb været til (og afholdt) masser af arrangementer, hvor der var propfyldt og som også var gratis. Pointen var egentlig ikke så meget, om man kan trække folk til gratis arrangementer – det tror jeg sagtens, man kan. Det handler mere om, at der til mange gratis arrangementer er begrænset antal pladser/stole/bussæder og man derfor skal melde sig til på forhånd – og arrangørerne derfor afviser dem, der tilmelder sig efter pladserne er røget. Og når man SÅ trods tilmelding ikke møder op, synes jeg, det er respektløst.
Lyder iøvrigt spændende med Kolind. Han er jo ofte mand for markante udmeldinger.
Du ramte også plet på mig med denne. *Buk*
@ TVR – tusind tak. Desværre har jeg selv lige lavet den i dag – havde meldt mig til et arrangement, jeg vildt gerne til. Og så alligevel…øv. det er jeg ikke så stolt af.