Når man tager hul på et nyvasket år…
by Nadja
…er det lidt ligesom at følge en nytårsraket med tankerne. Man tænder den fuld af forhåbning og følger den stryge henover nattehimlen med en lysende hale af gyldent stjernestøv efter sig. Ofte dåner man af begejstring over alle stjernerne og mønstrene og bragene, der buldrer ud af den. Nogle gange ser man lidt vemodigt til, mens stjernerne slukkes og begejstringen hurtigt dør ud. Eller der i virkeligheden kun kom et højt brag ud af en stor raket, eller den flyver henover huset eller op i skyerne. Eller der ligefrem er tale om en fuser. Og det er aldrig helt til at se udenpå raketten, hvad der reelt vil komme til at ske, når den tændes. De største, der lover flest stjerner, knald og ramasjang, kan være de kedeligste; mens de små undseelige kan vise sig at være både fyrige og frække. Det er aldrig helt til at vide. Det må man sådan lidt vente og se. Ligesom med år og dag. Og ligesom med så meget andet.
…er alt måske alligevel muligt.
…ligger verden lidt åben igen. Om ikke ligefrem for ens fødder, så i hvert fald åben og lokkende og fuld af fristelser og nye begyndelser, selvom det seneste år og måske året før det og måske i virkeligheden også året, der gik forud for det i sidste ende endte med at lukke sig om sig selv.
…har man ikke rigtig nogle dårlige vaner, man ikke kan lægge bag sig. I hvert fald tror man i et par dage fuldt og fast på, at det virkelig kan lade sig at gøre at lægge dårligdommene bag sig og starte på en frisk.
…er det tid til at gøre status over årene, dagene og livet, der gik – og komme videre derfra.
…er det da ikke spor usandsynligt, at alle ens drømme vil gå i opfyldelse.
…håber man på alt det allerbedste. Og det gælder langt fra kun en selv og ens egne, men i lige så høj grad samfundet og verden omkring os alle sammen.
…føles det på den ene side helt vildt patetisk og salvelsesfuldt og absurd-meget-mening-ilæggende at fokusere så meget på et enkelt klokkeslet, en enkelt dato.
…er det på den anden side er det netop den rituelle markering af klokkeslettet, datoen og det renvaskede, nye år, der giver alverdens mening og lover nye begyndelser.
Godt nytår alle sammen!
“Kloden drejer stille rundt i nat
på kommoden ligger Soya og Karen Blixen”
Engang…
peger såvel frem som tilbage
Godt nytår Nadja
@ Silhuet – åh ja åh ja, meget smukt :-)
Måske begynder det nye år med et nyt stiltræk: en “spøgelseskonsonant” eller måske “latent allitteration”?
I al fald sætter titlen på din nytårspost et fraværende “h-” i spil. Umærkeligt hentyder poesien til det mere prosaiske og vil gerne tage hul på et nyvasket hår.
Og godt nytår!
@ Christinei – fantastisk…spøgelseskonsonant! Det havde jeg ikke tænkt på, så det var ikke en intentional nyskabelse. Men godt set, nu du siger det – du ånde-konsonant-betvingerske :-)