Hvad er det lige for et grundkursus i “voksen-hed” jeg har misset undervejs?
by Nadja
Jeg troede, at når jeg blev VOKSEN, ville jeg…
- altid have mindst én ekstra karton mælk, rulle toiletpapir og tube tandpasta
- holde op med at se Berverly Hills og Friends reruns
- altid få organiseret mine billeder og skrevet bagpå, hvem det forstillede og hvornår det var taget – og selvom det ikke længere er helt det samme med fotohandler, papirbilleder, albums og negativer, troede jeg i det mindste, at jeg ville formå at få ryddet op i alle de digitale fotos inden jeg smed dem ind i computeren og aldrig fik dem sorteret derfra
- have en særlig evne til at vride en klud og køre den over et køkkenbord, så det blev glinsende Ajax-rent og aldrig blev snavset igen
- kunne røre en jævning (for som min farmor sagde “hvis du ikke kan røre en ordentlig jævning, bliver du aldrig gift…men hey – så er der i det mindste en forklaring :-)
- selvfølgelig altid få vandet mine blomster
- aldrig komme til at have frem identiske cremer eller læbepomader åbne i gang på samme tid
- have fuldstændig styr på alt det med forskudsopgørelser, selvangivelser og fradrag
- få af-iset min fryser med de helt rette, jævne mellemrum
- altid have en masse ens nyvaskede sorte strømper klar i skuffen
- aldrig opdage madvarer i køleskabet, der for længst havde overskredet mindst-holdbar-til-datoen
- være vildt god til at lægge makeup langs globelinjen
- lynhurtigt få skiftet pærer og pakninger, når jeg nu godt ved, hvordan man gør
- altid kunne finde de vigtige papirer og installationsdisketter, når jeg skulle bruge dem
og ikke mindst
- kunne svare overbevisende, når nogen spurgte mig, hvad der var meningen med livet
Nadja Pass 
…og få renset ovnen…
@ Stensamler – nemlig, ja. OG få renset ovnen. Men i mit univers har det aldrig rigtig været presserende før, fordi den gamle gasovn, jeg indtil for nylig havde, ikke varmede jævnt nok til at kastede mig ud i nogen som helst interessante projekter, der kunne snavse den til. Men NU har jeg fået ny ovn – og den har heldigvis noget, der hedder Pyrolytisk rens (som jeg dog stadigvæk ikke har fået afprøvet). Det samme gælder flise- og brusehovedafkalkning, som jeg indtil videre har været forskånet for, fordi jeg aldrig selv i voksenlivet har haft eget badeværelse (har badet i kælderen indtil nu). Så der tror jeg også, jeg får lidt af et wake-up-call, når mit nye badeværelse fyldt med fine små mosaikker snart skal tages i brug… er overbevist om, at det ryger direkte ind på listen!
Nadja, stiller du i virkeligheden spørgsmålet om, hvad der definerer en voksen? Bliver man først betragtet (og respekteret) som “rigtig voksen”, når man har børn? Hus? Fast arbejde med frokostordning? Bil? – og kan røre en jævning.
@ Kirsten-Marie: Ja, det spørgsmål ligger der selvfølgelig helt klart også i det. Det er faktisk ikke engang fordi, jeg nødvendigvis mener, at VOKSENHED er det eneste saliggørende. Der er bare en del ting, som jeg troede, jeg ville have fået styr på i en alder af 34 år, som jeg ikke heeeelt har styr på, når det kommer til stykket. Og for at vende tilbage til dit spørgsmål, tror jeg måske, det hænger sammen med, at man ikke rigtig er tvunget til at være “voksen” før man får de børn, som man har ansvaret får, huset og bilen, der skal betales. Det faste arbejde, der stresser så meget, at det står ringe til med ens work-life-balance.
Men spørgsmålet er, om alle dem, der pr. ovenstående defintioner er voksne, overhovedet føler sig voksne. Og om de klarer alle de ting, jeg ikke kan finde ud af med bravour. Eller om de også sidder med den der fornemmelse af egentlig at være de voksne, men heller ikke vide præcis, hvordan man egentlig er det…
Det skulle man måske snart lave en fix lille wordpress-poll om :-) Men i mellemtiden er jeg lutter øren overfor jeres andres voksen-definitioner og frustrationer her i kommentarsporet.
Jeg kan svare nej til alle punkterne på listen (inklusive ovnen). Dog tror jeg faktisk godt at jeg kan røre en jævning – selvom jeg ikke er gift.
Men altså, 90210 og Venner bliver man aldrig for voksen til!
@ Lene – jævningen er vejen til mandens hjerte, ikke noget, der indfinder sig, når man først er gift – så vidt jeg forstod…så du er godt på vej. Og jeg tror også, at man med nutidsøjne kan sige, at jævning-røre-talenterne har gjort deres, hvis man har både mand og barn. Så er selve det formelle giftermål nok knap så vigtigt :-)
Og du har helt ret – jeg indser også nu, at man nok aldrig bliver for gammel til 90210 og Venner. Men hvis du havde spurgt mig, da jeg var 14, om jeg mon ville gense de samme afsnit igen for 6. gang som 34-årig, så havde jeg nok kigget lidt underligt på dig.
“Men spørgsmålet er, om alle dem, der pr. ovenstående defintioner er voksne, overhovedet føler sig voksne. Og om de klarer alle de ting, jeg ikke kan finde ud af med bravour. Eller om de også sidder med den der fornemmelse af egentlig at være de voksne, men heller ikke vide præcis, hvordan man egentlig er det…”
Ja, jeg ved ikke om jeg overhovedet er voksen, hvis man er voksen når man kan opfylde disse punkter. Jeg forsøger at gøre nogle af tingene, med større eller mindre succes, måske fordi det forventes – nu hvor man har fået børn og derfor må formodes at være den der har styr på tingene. Også fordi det er skideirriterende at mangle toiletpapir, tandpasta og rene sokker. I forhold til andre ting er min strategi forsat at springe over hvor gærdet er lavest …
Måske fordi en del af mig stadig væk er en 17 årig der undrer sig over hvordan hun lige pludselig er 34 :O) og formodes at være … voksen?
At svare overbevisende på spørgsmålet “Hvad er meningen med livet” hører barndommen og fulde folk til….
/hhv: en fjernstyret bil og en julebryg :D/
@ Silhuet – ha – spot on. For i virkeligheden gælder det nok det hele. At en hel af det at blive voksen netop handler om, at man indser, at alt det man troede som barn og ung faktisk ikke helt forholder sig sådan i virkeligheden.
@ Kristine – hov, opdagede lige, at jeg ikke havde fået kommenteret tilbage til dig. Og det var ellers sådan en god kommentar! Dels det med forventningerne – men i høj grad også det med at kunne føle sig en helt anden alder, end man er og prøve at fastholde 17-års-alderen ved at springe over, hvor gærdet er lavest. Og JA, jeg er helt enig i, at det er irriterende at mangle toiletpapir, tandpasta og rene sokker og det er faktisk også meget, meget sjældent det sker – eller er ved at ske. Men jeg bliver lige overrasket hver gang over, at det overhovedet kan være ved at ske når nu jeg jo er voksen :-)
Ak ja – selvom jeg både har barn og mand og er fyldt 42 år, har jeg stadig ikke fået styr på det med at sortere alle mine fotos, gøre ovnen og køleskabet ret med jævne mellemrum, betale girokort fra SKAT til tiden osv. osv.
Så måske det slet ikke handler om at være voksen eller ej, men mere om, hvem man er som mennesker og hvad det er, man synes det er vigtigt at have styr på?
Jeg vil i hvert fald hellere have gode venner og en glad familie end en ren ovn
@ KM – Du har helt ret – jeg ville også til enhver tid udsætte toilet-papir-indkøbet og ovnrensningen til fordel for hygge med venner og familie.
Og jeg tror også, du har helt ret i, at det i virkeligheden handler om typer og prioriteringer. Det er jo nok også lidt sådan, at man som barn fylder alle voksne i samme kategori. Og når man så selv er voksen, ved man hvor mange forskellige slags voksen man kan være…