GRØD
by Nadja
Det er ikke mere end et par uger siden, at jeg skrev om suppens og grødens indtog på de trendy øko-cafeer. Og jeg må sige, at grød-trenden har vist sig at være noget mere fremskreden, end jeg lige gik og troede. For det er ikke alene på morgenmadscafeerne og højgastronomiske restauranter som Geranium og NOMA, at grød tilberedt på oldgamle kornsorter gør sit indtog både i det salte og søde køkken…Grød som morgenmad, mellemret, dessert, hovedret eller forret som i gamle dage, hvor grøden tog toppen af appetitten inden de dyrere spiser.
I dag bringer Politikens Lørdagsliv en større artikel om grød og tre moderne grødopskrifter (som i grød med mandelmælk og chokolade, quinoagrød med jordbær og hydeblomstsaft og risengrød af brune ris med valnødder, appelsin og honning) af madguruen Tina Scheftelowitz. Og så er der IRMA, vidunderlige IRMA. I den seneste udgave af deres forbilledlige magasin Krydderiet, fortæller de om grød og gode sager man kan frembringe på baggrund af god grød (som i grød med flødeskum og chokolade, Risotto af ristet rug og Klatkager. Men IRMA er jo IRMA, så de nøjes selvfølgelig ikke med at skrive om den nye trend. De gør også, hvad de kan for at bringe den sunde spise ud på danskernes spiseborde. De har nemlig udviklet en serie grødblandinger i samarbejde med korn-ekvilibristerne fra Aurion. Og her blander man ældgamle kornsorter som spelt og emmer med de helt nye funky dyr i åbenbaringen som for eksempel quinoa. Og masser af tørrede frugter, grøntsager, svampe og krydderier, så det eneste den conveniencehungrende forbruger skal gøre er at tilsætte vand og et par minutters tålmodighed.
Det er godt set i en tid, for selvom en grødtrend i den grad skal tage kampen op imod carb (kulhydrat) forskrækkelsen, er der mange andre megatrends derude, der taler FOR grødens hastige indtog:
- Efter bogen “kernesund familie” udkom kan intet efterhånden blive KERNE-sundt og politisk korrekt nok at spise.
- Når finanskrisen kradser, så det ikke er så tosset med en ugentlig grøddag
- Sund gastronomi skal i dag helst af alt skal kunne smage af slowfood og livskvalitet, men være lige så let og hurtigt at tilberede som fastfood
- De mest funky køkkener er dem, der vender tilbage til rødderne og traditionerne.
- Grød smager af barndom, gamle husråd, nostalgi og tryghed.
Så snart je så den på hylderne har jeg selvfølgelig købt en af IRMA-pigens grødblandinger. Valget faldt spontant på Grød Nr.2 med Hirse, ristet boghvede, fennikelfrø, quinoa, rosiner og æblebananer. Jeg har ikke prøvet den endnu – men mon ikke der snart er ved at være dømt grøddag herhjemme?
Nadja Pass 
Så sent som i går aftes talte vi om at indføre en ugentlig grøddag. Nu er vi ikke nødvendig så gode til at ‘overholde’ den slags aftaler, men alligevel…
Vi kom til at tale om hvor godt vi kunne lide grød som børn, og så er det jo faktisk supernemt – også selvom man ikke lige bruger en af Irmas instant-løsninger.
Gammeldags – tjah, måske, men vi havde også lige spist stuvet spidskål…;-)
@ Jenny – Fantastisk! Jeg vil enormt gerne komme til grød-dag. Og misforstå mig endelig ikke. Jeg elsker også de gode, gammeldags, helt plain varianter, hvor der ikke skal meget mere end lidt havre-, boghvede- eller mannagryn og lidt vand/mælk og et nip salt til for, at man har et herligt måltid.
Jeg synes bare, det er genialt godt set af Irma at opdatere grøden og tilføre sunde sager og smagsnuancer, der bringer grøden ind i det nye årtusinde på en mycket funky vis. Og den var i øvrigt rigtig god, skulle jeg hilse og sige :-)
Vi fik jo præcis risengrød her den anden dag – helt gammeldags og hvor jeg stod og rørte og rørte og så med smørklat og kanelsukker – og med klatkager til aftenkaffen.
MEN jeg troede ærlig talt det var gammeldags og jeg gjorde det kun fordi det var mørkt udenfor – og så viser det sig, at det er det TRENDY og i Politiken og alt muligt????
Hm – som regel er det sådan, at jeg når jeg prøver at lave noget der er smart i køkkenet, så går det helt galt – så jeg venter lige med at lave grød igen til det er klinget lidt af – pokkers :-D
@ Trine-Maria: Beklager. Det var ikke min mening at tage grødkogeglæden fra dig :-) MEN kan vi ikke sige, at risengrød og klatkager ikke tæller med i trenden, for det er god gammel tradition at få lyst til den slags, når mørket falder på og julen nærmer sig. Det er mere “morgenmadsgrød på cafe” og grød til aftensmad på fancy restauranter og alle de nye funky grødblandinger og retter, der er trendy…
Og bortset fra det – de der grødblandinger fra Irma er måske nok meget smarte, men det KAN altså nærmest ikke gå galt. Så prøv det .-)
Nu må Irma altså snart se at få dig på lønningslisten, Nadja. Du gør et formidabelt stykke arbejde for vores alle sammens Irms (som det altså ganske kærligt hedder hjemme hos os. Supermarked med kælenavnsform, kan man tro det?).
Og jeg må hellere snart se at få prøvet de nye grødblandinger! GLÆDER mig :-)
@ Nina – Jamen altså…når man gør noget godt, fortjener det også at blive omtalt :-) Og det er da nemlig helt vildt at lave et supermarked, der er så godt, at folk ligefrem giver det kælenavne (positive kælenavne altså)
Helt enig med Nina, du kan godt sende Irma en regning for PR-indatsen. Og så kan jeg melde, at grødblanding nr. 4 (med spelt og græskar og fancyhed) smager glimrende …
@ Kirsten-Marie og Nina – det er et meget interessant aspekt I påpeger der og som jo ryger midt ned i diskussionerne om BloggingPR og betalte bloggere. Personligt har jeg nemlig sådan, at jeg aldrig ville have kunnet skrive lige så bramfrit positivt om Irma, Nutcase-cykelhjelme, Aarstiderne eller alle de andre, jeg fra tid til anden hylder, HVIS jeg på en eller anden måde var betalt for det. Af samme grund prøver jeg også altid så vidt muligt at gøre opmærksom på, hvis mine anbefalinger eller opdagelser af et sted, en cafe, en udstilling, en koncert eller tv-program hænger sammen med en personlig relation til kuratoren, værten, producenten eller what-ever. Simpelthen fordi der aldrig må herske tvivl om, at jeg skriver det, fordi jeg personligt er blevet glad, begejstret og positivt overrasket. Og ikke fordi nogen har betalt mig for at sprede min begejstring.
Og iøvrigt Kirsten-Marie – lyder godt med 4’eren. Jeg har netop købt 3’eren med hjem til afprøvning – dog mest fordi 5’er-risottoen var udsolgt.
Det virker jo unægtelig også bedre, når det kommer fra hjertet end fra en PR-maskine.
Kornsotto, må det hedde.
@ Nina – du har ret. Men jeg vil nu ikke udelukke, at nogen godt kan lykkes med at PR-blogge med hjertet. Det behøver ikke udelukke hinanden. Det er bare mig, der er så forskrækket overfor alt, hvad der handler om salg…
og
@ Kirsten-Marie – spot on!
Har nu prøvet den første af de fem. Med fennikel og quinoa. Og det smager intet mindre end vidunderligt. Tilførte lidt honning og ymer og tænkte nu er jeg vist ved at komme ud af den 30. ymerperiode (er ret glad for ymer med Aurions ymerdrys og har nu været på dén i omtrent et år, så det var søreme også ved at være på tide – og jeg ved jo at ymertrangen vender tilbage før eller senere, så det er snarere hasta la vista end et egentligt adios ymero).
Tak for anbefalingen.
*planlægger morgendagen, så der kan sniges et smut omkring Irms ind*
@ Nina – oh yeah! Jeg er nu oppe på at have prøvet 2’eren (som er den, du også startede med), 3’eren med blandt andet rug, hybenpulver (!) og tørrede jordbær og 5’eren, der er kornsottoen med tørrede svampe, brændenælder og soltørrede tomater. Og jeg er stadig begejstret. Må dog sige, at de to sidstnævnte tiltaler mine smagsløg endnu mere, end 2’eren. Så der er meget at spurte til Irms efter :-)
Det lyder lovende, Nadja. Jeg er en hund efter fennikel i alle dens former, frisk eller som frø, så 2’eren er lige i øjet (eller på tungen, måske rettere).
Har lige fundet grød-linket, jeg er jo bare “so not up to date”. Må til at følge din blogg lidt mere Nadja