Forelsket i København
by Nadja
Der er nogle særlige dage i enhver københavners liv, der i særlig høj grad gør en forelsket i København. Og lykkelig over at bo her. Min personlige liste er noget nær uendelig. Men her kommer et par – drysset ud med rund hånd:
- Når rhododedron-labyrinten blomstrer i Østre Anlæg.
- Store Bededags aften, når folk går på voldene, selvom det er reelt er alt for koldt til, at jomfruer sig nogenlunde forkølelesesforsvarligt kan sig på volden sole. Og går hjem til te og varme hveder.
- Når min baggård forvandles til et lille tivoli, hvor nabolagets unger fejrer Eid.
- Når løgplænen foran Rosenborg blomstrer. Og nu, hvor vi er ved Kongens Have, er det kolossalt lange bed langs Sølvgade i sig selv et studie i tidernes skiften. Jeg synes altid, det er dybt fascinerende, hvordan de formår at farvekoordinere blomstringerne, så det hele skifter farve med ganske få dages mellemrum.
- Når en gade eller et stræde, der lige har været underlagt vejarbejde, pludselig er åbent igen.
- Begyndelsen af september, hvor en masse nye tilflyttende studerende står i hver deres kryds med hver deres københavnerkort og hver deres fortabte udtryk i ansigtet og bliver så glade, når man hjælper dem på vej til læsegruppemødet/kollegiefesten/biografturen.
- Når jeg har et ærinde, der bringer mig på gå-ben over en bro – og jeg bare står der og kigger udover havneløbet.
- Når den der busk på sø-dosseringen, der altid pipper helt ekstremt højt og livligt, pipper endnu højere og livligere end ellers.
- Sommeren, hvor det hele ligger lidt øde hen og der mest er turister i gaderne.
- Når Tivoli åbner (hvilket reelt set er et fortidslevn, eftersom de snart holder åbent hele året og har mini-åbninger i tide og utide)
- Når solen skinner på Hermes-statuen, der strækker sig højt over Købmagergade.
- Jazz-festivallen, hvor alle der er i byen med største naturlighed lige lægger hjemvejen forbi en park eller en plads for at høre lidt gratis jazz.
- Når duften fra brændte-mandel-boderne minder en om, at det jo snart er jul.
- Begyndelsen af juli, hvor alle brokvarterernes funky butikker er lukket på grund af “Roskildesyge”.
- Når kastanjerne langs søerne sætter lys om foråret og drysser med kastranjedyrs-proteser om efteråret.
- 1. maj, når optogene sigter mod Fælledparken, og chancen for at vinde sig en lille plasticblomst i skydeteltene mangedobles.
- Når jeg husker mig selv på, hvor meget jeg elsker at sidde på Langelinje med en god bog – og så kommer afsted.
- Forårets første solskinstimer, hvor alle os uden altan bliver grebet af akut indestængthed og bare må ud og væk og bort herfra. Og så genopdager parkerne.
- Når man pludselig får billetter til teater, opera, biograf, eller koncert – og bare kan springe til, fordi man jo bor lige rundt om hjørnet.
- Når man spontant kan aftale at møde sine venner-med-børn på legepladsen, og der bare er de skønneste unger i alle farver og faconer, og man tænker, at man bare MÅ blive et tolerant menneske af at have leget med så mange forskelligheder, siden man var helt lille.
- Slutningen af juni, når studenterne springer ud og springer rundt om Krinsen.
- Når en cykeltur gennem byen glider særligt godt.
- De fire-på-hinanden-følgende-sensommeraftener, hvor det pludselig brager af fyrværkeri fra en helt anden retning end Tivolis og alle kigger undrende på en hinanden indtil en eller anden udbryder “DHL-stafet” og alle andre siger “Nååååh ja, selvfølgelig”.
- Skt. Hans, når man har affundet sig med at tilbringe bålnatten i byen og der jo faktisk er helt fortryllende i Frederiksberg Have.
- Når man finder sig en ny stamcafe/kaffebar/sandwich-pusher/restaurant eller hul i væggen og lidt føler, det er ens eget indtil det pludselig er blevet så populært, at man selv begynder at lede efter andre græsgange.
- Når man tillader sig selv at blive lidt væk på Assistenskirkegården, der tager sig vidt forskelligt ud til alle årstider. Men altid er lige dejlig.
Nadja Pass 
Tak for hjemvéen. :)
Me too. Tak for en smuk beskrivelse af skoenne koebenhavn =)
@ Rasmus og Kyllyan – selv tak. Jeg tænker, at I netop formår at nyde det hele endnu mere, når I kun kommer hjem med ujævne mellemrum? Og så er der måske også nogle særlige ting I savner, som man slet ikke tænker over herhjemme i hverdagen.
You did it again…
Det her er saftsusemig en genre du mestrer til UG og slange!
Nu er jeg et af de eneste hunkønsvæsner i verden, der IKKE bryder sig om Rhododendron, men det skal nu ikke afholde mig fra at nyde Købehavnstrup, når jeg er på de kanter.
(Og jeg elsker til gengæld Søren Ryges programmer, så jeg ved af, at måtte tage det sure med det søde. Apropos Rhododendron ;-) )
…”Begyndelsen af september, hvor en masse nye tilflyttende studerende står i hver deres kryds med hver deres københavnerkort og hver deres fortabte udtryk i ansigtet og bliver så glade, når man hjælper dem på vej til læsegruppemødet/kollegiefesten/biografturen”….
Og tænk: de nye studerende elsker måske ligefrem Købehavn FORDI de møder en gæstfrihed, som den du beskriver.
Knus og tak for gode minder, der ikke er mine, men som nu har taget bolig i mine erindringer ..
@ Silhuet – takker ydmygt :-)
Og det er jo fair nok ikke at kunne lige rhododendron – men altså…man kan næsten ikke undgå at blive dybt fascineret af naturens overflod, når man går på opdagelse i labyrinten. Uanset smag og behag…lad det komme an på en prøve :-)
Vi får se. Jeg har ikke været tilbage i DK, siden jeg kom herover. Det ender med at blive næsten fire år væk, før jeg atter sætter mine ben i hjemlandet. Mon ikke der kommer en masse blogposter ud af det? Det tror jeg nok, der gør. :)
@ Rasmus – Uh – endnu mere spændende så!
Jamen jeg er faktisk hjemme ofte. Men jeg savner lyset mere end noget andet. Og tusmoerket. Dèt blaa blaa tusmoerke der kun falder paa saa laenge i Danmark =)
@ Kyllyan – tusmørket. Åh ja…tusmørket. Du har helt ret – den blå time er noget af det allermest poetiske.
Her må jeg tilslutte mig tusmørket – det er ikke lige kønt alle steder, men på Langebro med blikket rækket mod syd og HC Ørstedsværket, så er tusmørket rigtigt skønt i kbh
Her må jeg tilslutte mig tusmørket – det er ikke lige kønt alle steder, men på Langebro med blikket rettet mod syd og HC Ørstedsværket, så er tusmørket rigtigt skønt i kbh
@ Jenny-Jenny – ahhh ja, tusmørke og industrial cool. Fantastisk :-)
Jeg tilslutter mig cykelturen og assistensen – og jeg kan faktisk også godt lide efterår i København – for så bliver byen pludselig stille bare fordi det er mørkt og koldt, og så kan man kigge ind af vinduerne i stueetagerne.
Nej jeg er ikke en lurer, men det er bare hyggeligt at se folk hygge sig.
@ Lolula – hæhæ. Det med voyerismen kan jeg heller ikke undslå mig: jeg elsker, når man får et lille indblik i livet bag facaderne. Og jeg har det ikke engang rigtig dårligt med det. Jeg er sikker på, at folk trækker gardinerne for, hvis der virkelig foregår lyssky sager, man ikke må kigge på :-) Ellers er et, som du skriver, bare hyggeligt.