Formlen for succes – succeshistoriernes periodiske system

by Nadja

 

Formlen for at blive fremstillet som succeshistorie i de danske medier er at besidde lige dele integritet og karisma. Det gælder både mænd og kvinder.

 

Men formlen for kvinders succes indeholder samtidig en masse ekstra grundstoffer og antistoffer, som mændene er fritaget for – men som vi er tvunget til at forholde os til, hvad enten vi vil det eller ej. Det gør det på den ene side lettere at opnå medieopmærksomhed, hvis man ønsker det – men det gør det også meget lettere at punktere en kvindelig succeshistorie.

Sådan indleder jeg artiklen “Succesens periodiske system”, der netop er udkommet i det nye nummer af erhvervsmagasinet Protocol. 

I artiklen opstiller jeg et periodisk system over de grundstoffer og antistoffer, der næsten altid indgår, når mediernes portrætterer særligt talentfulde, magtfulde, kloge, interessante eller kulturelle personligheder. Eller glimrer så meget ved deres fravær, at dét i sig selv bliver til historien.

Konsekvensen er, at der på den meget begrænsede tid og/eller plads, der er til rådighed, kun bliver meget lidt plads til at fortælle om det, personen brænder for, er særligt god til eller ved noget om. Mens uforholdsmæssigt meget af den sparsomme plads går til udenomsting. Det er problematisk i det hele taget, fordi der bliver stadigt mindre plads i medierne til at høre reelle eksperter og ildsjæle få lov at fortælle uddybende, fag-baseret og måske lidt smånørdet om det, de virkelig brænder for.

Og det er især problematisk, når det drejer sig om portrætter af succesfulde kvinder, hvor størstedelen af pladsen, går til udenomsting – udseende, bolig og serveringen under interviewet – der reelt ikke er relevante for hendes faglighed. Og uanset om hun har nogen eller ej – og uanset om det er et problem for hende eller ej – ender ethvert interview med en ambitiøs og succesfuld kvinde med at handle om børn. Børn og balance. Børn og ansvar. Børn og overskud – eller mangel på sammen. Fravalg af børn, tilvalg af børn, bollebagning til børn, au pair-pasning af børn. Alt sammen egentlig interessant nok og relevant for mange, der gerne vil forstå, hvordan det hele kan hænge sammen.

Men det holder ikke, at det ALTID kun er det, det handler om. Der bliver næsten ingen plads tilbage til at fortælle om det faglige – og dermed er de portrætartikler (selvom pointen med dem ofte er at fortælle om kvindelige rollemodeller) med til at fastholde os alle sammen i, at der er forskel på den kvindelige og den mandlige succeshistorie og mandens succes er “naturlig”, mens kvindens er enten på trods eller på grund af hendes køn, hendes pæn-pige-opdragelse eller hendes moderrolle.

Der er jo ikke sig selv noget overraskende over, at det forholder sig sådan, og man behøver kun at kigge tilbage på Lene Espersens udnævnelse til Konservativ leder, vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister for at se, hvordan hun konstant blev grillet om, hvorvidt det var ansvarligt for hende at tage imod den post med to små børn – spørgsmål, som ingen ville have så meget som overvejet at stille Brian Mikkelsen, da han samtidig overtog justitsministerstolen. Der er ikke som sådan noget overraskende ved det.

Men det der alligevel har overrasket mig, mens jeg sad og skrev på “Succesens periodiske system” er, hvor systematisk det alligevel foregår. Hvor forudsigeligt og klichéfyldt det er. For når man først har brudt det hele ned på hovedgrupper, undergrupper, grundstoffer og antistoffer, kan man næsten ikke læse et succes-portræt uden at det forekommer helt rystende, hvor lidt ekspertise, faglighed og ekcilibrisme vi får lov at høre om fordi al pladsen er reserveret til forudsigelighederne.

Hele artiklen – og ikke mindst selve Succesens Periodiske System – kan du downloade her: Succesens periodiske system.

Reklamer