Hvad har du altid i køleskabet?
by Nadja
Dengang jeg flyttede hjemmefra, kom en veninde og jeg til at tale om, hvad “man” altid skulle have i køleskabet. Og det endte med at blive en rigtig interessant diskussion, fordi det viste sig, at det var VIDT forskellige ingredienser, vi hver især betragtede som helt essentielle. Og vi faktisk – trods vores store åbenhed og tolerance og alt det der… – var ret uforstående overfor, at den anden kunne tænke anderledes på det punkt.
Det er mange år siden nu, men det sker alligevel med jævne mellemrum, at folk spørger efter en ingrediens eller et køkkenredskab hjemme hos mig, og slet ikke forstår, hvordan man kan leve uden müsli, hakket kød, mel, leverpostej eller et arsenal af frosne grøntsager. Og omvendt griber jeg også forgæves ud efter julienne-jernet i de fleste køkkener – og forstår SLET ikke, hvordan det kan lade sig gøre at leve uden. Når jeg selv sætter skallerne af temmelig mange økologiske citroner til livs dagligt.
Selvom jeg er typen, der meget gerne prøver nye produkter (for det meste bare en enkelt gang, fordi jeg er så nysgerrig omkring produktudvikling) må jeg indrømme, at jeg har min fuldstændig faste rute gennem de supermarkeder, jeg plejer at bruge. Der er hylder, jeg yderst sjældent kommer forbi – og samtidig helt faste pit-stops foran kølemontrer, hvor jeg altid skal have en opfyldning. Og så er det jo, man med ægte antropologisk forbløffelse ser på alle de andre, der følger HELT andre ruter, står læææænge foran hylder, man aldrig havde tænkt på var der og fylder deres vogne med varer, det simpelthen aldrig ville være faldet mig ind at købe. Mens jeg i søvne kan vælte de varer, jeg plejer at købe, ned i kurven.
Alt det gik jeg lige og trippede lidt over, da jeg forleden var kørt helt til Helsinge for at handle. For de har en fantastisk Irma, der har mange af de varer, jeg ellers savner i sommerlandet. Og jeg blev egentlig lidt irriteret på mig selv over, hvor segmentforudsigelige mine mentale automat-indkøbssedler er.
Helt essentielle varer, jeg må ud og fylde op af, hvis jeg er ved at løbe tør:
- Masser af økologisk frugt og grøntsager (heldigvis ikke så svært, når man abonnerer på Årstiderne)
- Frisk økologisk mælk (synes, det er ultimativt skodagtigt ikke at kunne få frisk mælk i min kaffe)
- Ordentligt toiletpapir (den slags skal man bare have nok af, og det svier til en selv (for nu at sige det som det er) hvis man slækker på kvaliteten)
Varer, jeg altid sørger for at have:
- Masser af friske krydderurter, rødløg og hvidløg (så kan man få næsten alt til at smage godt og man kan hurtigt røre en frisk pesto)
- Æg (så kan man næsten altid lave sig et måltid og bikse en omelet sammen, hvis nogen skulle falde uventet forbi. Og ja, selvfølgelig økologiske, men det er næsten overflødigt at skrive, når det gælder æg)
- Kikærter på dåse og tahin (så kan man altid lige røre en humus, hvis alt andet glipper og man ikke havde nået at udbløde de tørrede kikærter)
- Kokosmælk (så kan nemt lige gøre lidt ekstra ud af grøntsager, der er ved at miste sprødheden)
- Olivenolie fra O&Co (så kan man med et par dryp løfte enhver salat)
- En god pølse eller serranoskinke (som prikken over i’et på diverse)
- Applethins eller florentinere fra Jules Destrooper (“så har man altid lidt lækkert, hvis nogen skulle komme forbi”, som min mormor ville have sagt)
- Maldon Sea Salt (fordi man bare ikke kan gå tilbage til almindeligt salt, når først man har prøvet de sprøde krystaller)
- Gode, hele kaffebønner (fordi man aldrig må gå på kompromios med kaffekvaliteten og der dufter så godt, når man maler dem)
- Økologiske citroner (ja, bare fordi jeg er helt bip med alt, hvad der har med citron at gøre og bruger skallen i alt og saften i alt andet)
- Irmas frosne bær (så kan man altid forvandle diverse frugt til gode smoothies)
- God rødvin og en flaske champagne på køl. (forklaring næppe tiltrængt :-)
Ting, jeg synes, det er rare at have:
- Maltrugbrød fra Emmery’s (smager så godt, at man nærmest ikke behøver pålæg)
- Indkogt balsamico, harrisa, sweet chili sauce, grovkornet sennep, mørk muscovadosukker og akaciehonning (lette løft til enhver creation)
- Mejerivarer fra Thise og Øllingegaard (eller Osted Mejeri, hvis jeg er på de kanter) (især til smoothies om morgenen)
- Blåskimmelost (fordi det smager så forbandet godt)
- Fuldkornspasta og bønner i enhver afskygning (til mere mættende måltider – fuldkornspastaen mest fordi bønnerne lige kræver et døgn udblødningsplanlægning som ikke altid passer ind i mit skema)
- God tun (og på det seneste – for at det ikke skal være løgn – også torskelever. Altid godt at have, hvis det kniber med fiskedagene ellers – hvilket det imidlertid sjældent gør. Men for en sikkerheds skyld)
- Frossen fisk, rejer og kammuslinger (så kan man altid lige trylle en gæst-værdig ret sammen)
Nærmest pinligt forudsigeligt, er det. Jeg ved det godt. Enhver segmentforsker med respekt for sig selv ville på et øjeblik kunne kategorisere mig som “økobevidst luksusboheme der gerne betaler lidt ekstra for gode råvarer og spændende ingredienser og tager masser af køkkeninspiration med hjem fra sine mange rejser og spiser ude mindst halvdelen af ugens aftener men elsker at lave mad når hun er hjemme og altid er klar til spontant besøg”. Og ville i så fald ramme plet i sin beskrivelse.
Men jeg VED jo, at alle har hver deres mønstre – uanset, hvor forudsigelige de mønstre så måtte være. Og jeg ved jo, at der må være købere til alle de produkter, jeg ikke kender – for ellers ville de ikke blive ved med at bestille dem hjem på hylderne. Og jeg ved, at mønsteret helt sikkert ser anderledes ud for dem, der dagligt skal mætte en hel familie. Så jeg er enormt nysgerrig efter at høre om andres ruter, valg, pitstops og bevæggrunde for at købe de varer, de gør. Så jeg vil blive rigtig glad, hvis nogle af jer vil dele jeres automat-indkøbslister (eller elementer af dem) her i kommentarfeltet… Hvad har du altid i dit køleksab? Hvorfor netop det? Har de stigende fødevarepriser påvirket dit valg? Hvordan prioriterer du kvantitet overfor kvalitet – økologi overfor konventielt producerede fødevarer – ukendte produkter overfor velkendte? Etc etc etc.
Så lige et indlæg om brugergeneret müsli ovre hos Trine-Maria, der måske nok kunne få mig på müsliholdet – http://www.hovedetpaabloggen.dk/2008/08/10/morgenmad-20-brugergenereret-muesli/
Og HELT rigtigt er det med, at jeg aldrig køber morgenmadsprodukter jo i virkeligheden ikke. For det var sådan, jeg kom på sporet af, at Quinoa måske ville blive det nye spelt https://nadjasreflexioner.net/2007/01/31/bliver-quinoa-det-nye-spelt/ (men det var nu mere i “prøve nye produkter-kategorien” end i morgenmadsprodukt-kategorien :-)
Hej Nadja,
Inden listen skal du lige høre min bedste Gadget-historie: som baggrund skal det siges at jeg er kendt som en eksperimenterende madelsker.
Sammen med mine fætre og kusiner holdt vi Murder Mystery-party hos min fætter, som sandsynligvis laver mad 4 gange om året.
Vi skulle følge den franske menu, som temaet lagde op til (Last Train from Paris) og skulle have snegle til forret.
Da vi sad rundt om bordet kiggede jeg forundret omkring og spurgte så efter sneglegaflerne! Fætter blev fuldstændig forfjamsket og undskyldte mange gange at han ikke havde noget sådan i huset. :0) Hvem har????
Nå, til listen, som bærer præg af handicappet barn, engelsk, pattedyrs-undgående kæreste og moi.
– toastbrød
– soyacacao
– økominimælk
– æg skrabe, fritgående eller øko
– rød peber
– agurk øko
– tomater øko
– kalkunbacon
– ost
– Marmite
– Brown sauce
– div. sennep
– Juice ((16 søde appelsiner og grape)
– løg
– hvidløg
– køkkenruller
– kærgården øko eller ej efter, hvam som handler
– Nutana plantemargarine
– fuldkornspastaskruer
– flåede tomater
– stort udvalg i tørrede kryderier
– gulerødder
– frugt primært øko
Tja, vi prøver at vælge økologisk udfra miljøhensyn både det indre og det ydre. Jeg prøver mere end manden. Jeg køber tit de basale varer og manden køber øl, slik og stort ind til hans currys, som pludselig vælter ind i køkkenet uagtet, hvad der ellers måtte befinde sig køleskabet. Vi køber billigere efter priserne er gået op og har knap så meget “overflod” som før (fx eksotisk frugt, lækkert brød, øko-kylling osv) Det er i høj grad økonomi og lyster, som afgør vores indkøb.
Fantastisk tema du tager op her, Nadja!
Allerførst: Din essentiel-liste handler mest af alt om basic input-output. Om man så må sige.
Dernæst, vedr. champagne (og dette vil nok særligt vinde genklang hos Heidi ovenfor) kan jeg fortælle om min søde, nu tidligere kollega, som er vokset op i et hjem, hvor man opererer med begrebet “hverdagschampagneglas”. Det er et koncept jeg føler mig helt hjemme i, omend vi nu ikke kører helt kosher dér.
Og til sidst: For at fortælle om mine essentials behøver jeg ikke gå ud i køkkenet, men kan i ly af computerskærmens blålige lys bevæge mig ind på Torvet.dk og hente min ugentlige indkøbsseddel, som genererer ugentlig levering foran min dør på 3. sal hver tirsdag morgen inden kl. 7. Bare hvis nogen var interesserede :-) Her kan man i høj grad tale om “automat-indkøbslister” som du kalder dem.
Til listen! Eller rettere: ListerNE!
Pt står der følgende på mine to lister (jeg ændrer dem løbende efter årstiderne + bestiller mere efter behov):
Hver uge:
Bananer, kiwi, æbler, melon
Mælk, Ymer
Brød
Æg
Hjertesalat, gulerødder, avocado, citroner
Øl (hjælp, står der virkelig det?)
Hveranden uge:
Yoghurt
Havregryn
Kartofler, rød peber
Smør (helst en lækker lille pakke med havsalt, for vi spiser ikke så meget smør, men når vi gør skal det smage godt)
Juice
Derudover er der de ting jeg altid sørger for at have:
Olivenolie, div. eddiker
Div. mel, gær
Kød (vil helst købe det frisk, men har tit noget i fryseren)
Div. konserves a la tomatpulp
Ansjoser
Peber, havsalt (nej, man kan ikke gå tilbage, når først man er blevet hooked!)
Wontonskins i fryseren (har en mærkelig craving for wonton soup, så det er nødvendigt at have det i huset til det øjeblik hvor cravingen melder sig)
Det er klart mere økonomisk for mig/os at købe ind på denne måde, for ryger der ikke så mange eksperimenter ned i kurven som der ellers let kan gøre i Irma. Men ind imellem må jeg ned til søde fru Larsen i mit yndlingssupermarked og se hvad der er :-) Og får voldsom bondeanger hver gang over at jeg ikke lægger mine storindkøb der. Det primære argument for at købe ind på nettet er dog logistikken, i og med at jeg har to børn og er en del alene med dem – det er først og fremmest TID jeg køber.
Altid vand, smør og parmesan. Man er vel ikke studerende for ingenting.
Derudover har jeg altid bananer, pasta og havregryn.
Nadja – har du set at urtekram nu laver quinoa flakes http://tinyurl.com/59j27s ?
@ Heidi, Nina og Cirkusprinsesse: Fantastisk. Har lige været “offline” et par timer for at censurere et speciale. Og da jeg så lige tjekkede ind igen, lå jeres tre superkommentarer der, tak for det. Hvor er det bare skægt at læse andres lister!
@ Heidi – skøn sneglegaffelhistorie og hvor fedt med Marmite og Brown Sauce på listen. Mon vi havde kunnet gætte, at der var en englænder (eller Aussie) i husholdninger, hvis du ikke havde skrevet det???
@ Nina – hverdagschampagneglassene er jeg også HELT med på. Og så er det rigtig godt twistet det med, at Torvet laver automatlisterne for dig. Men også det med, at Irma-pigen skal støttes :-) Jeg hæfter mig ved ansjoser og wontonskins. Ansjoserne fordi jeg næsten også altid har dem – og wonton-skinnene fordi jeg ville ønske jeg altid havde dem (inklusive wonton-kok m. mod på at folde den slags i hverdagen).
@ Cirkusprinsesse – nu kommer man jo heldigvis ret langt på smør og parmesan (især når man også har pasta), kærlighed, studier og kildevand. Og ja – det var faktisk quinoa-flakesene der tændte min qunioa-nysgerrighed i allerførste omgang. Og de smager faktisk rigtig godt, så prøv endelig dem. Super-supplement til havregrynene, og sikkert gode med bananerne :-)
Det tager et halvt minut at folde en wonton. Hvis man vil lave en pakke skins med det samme (svarer til en alm. pakke hakket svinekalv), tager det altså omtrent et kvarter, inkl. singalong med radioen. Dernæst et par minutter i kyllingesuppe og så lidt garniture på.
Og lang tid til at nyde mens man spiser.
Jeg overvejer hverdagswontonskåle :-)
@ Nina – det der kalder vist på en opskrift. Og en invitation til at afprøve nyindkøbte hverdagswonton-skåle ville heller ikke blive siddet overhørig .-)
Ja, jeg er jo selvfølgelig også fantastisk fordomsfri og åben, men kan alligevel SLET ikke forstå, at andre kan finde på at købe anderledes ind end moi. Sådan en tur i Føtex lørdag eftermiddag kan være lidt af en antropologisk ekspedition.
altid i mit køkken:
løg
hvidløg
yoghurt
muesli
pasta, basmatiris, røde linser
flåede tomater, kokosmælk
soya, chutney, grøn karrypasta, tahin, fiskesauce osv
frosne majs, ærter, spinat, krydderurter
frosne, kogte kikærter, kidneybønner, sortøjebønner
frosne bær
masser af tørrede krydderier og lidt friske
vin
div. økologisk frugt & grønt
olivenolie, majsolie, balsamicoeddikke
økokaffe (hele bønner), grøn, rød og sort te
og aldrig i mit køkken:-)
hakket kød
svinekød (bortset fra en sjælden pakke bacon)
køkkenrulle
margarine
Og er der nogen, der åbner en bland-selv-mueslifilial i Danmark, er jeg klar til at blive stamkunde.
Kristen Marie: Bland-selv-muëslifilial…jeg må le, selvom jeg selvfølgelig er helt enig i, at hjemmeblandet müesli er bedst, og derfor altid har en sådan i huset og da helst med kandiserede nødder!
Men jeg egentlig sad og ventede på inspiration til at formulere en litteraturanmeldelse, surfede jeg indenom Nadjas blog, og nu kredser tankerne i stedet om aftensmaden!
Sidst jeg var i DK, lagde jeg turen indenom Bilka, og her blev jeg både forundret og forarget over alle dem, der skubbede tontunge vogne foran sig spækket med varer, som jeg nærmest ikke vidste eksisterede eller som jeg i hvert fald ikke troede, at der var så mange, der eftertragtede. Det endte med, at jeg kørte op på siden af flere af disse indkøbsvogne for lige at studere dem nærmere. (Personligt har økologien for længst invaderet min lille verden, og nu er det nærmest blevet mig umulig at gribe efter noget i hylderne, som ikke er mærket med et øko-skilt. – Med undtagelse af Nutella og mørk pålægschokolade fra Galle og Jessen, som jeg ikke har fundet bedre alternativer til!!!) Men sådan er det tydeligvis ikke for alle. I de omtalte indkøbsvogne festede diverse e-stoffer sig nemlig med halvfabrikata og tre-poser-for -to-tilbud. Og der var så meget i vognende, at jeg tvang mig selv til den konklusion, at det i DK er blevet trendy med god gammeldags storindkøb en gang i måneden for på denne måde at spare miljøet for mange små bilturer?!
Noget jeg altid må have i huset er:
Kogechokolade af god kvalitet (70% og opover)
Æg
Mel
Sukker
For da kan jeg nemlig altid røre en chokoladefondant sammen; det er nemlig min lille hverdagsluksus.
Ja, så var der jo denne anmeldelse, som jeg fuldstændig mangler inspiration til at kunne skrive. I stedet formede der sig en sætning til min egen kommentar ovenfor: Indholdet i indkøbsvognene var lige så farverig, som menneskene der skubbede dem var farveløse!
Hvorfor kan jeg dog ikke komme på sådanne sætninger, når det gælder den middelmådige roman, jeg skal anmelde? Nå, måske kommer det, når jeg har spist lidt bulgur, som jeg er blevet en stor fan af!
@Kirsten Marie: Føtex? Sagde (skrev) du Føtex? Det sjove i denne forbindelse er jo netop, at ligeså forskellige vores indkøbslister er, ligeså forskellige er vores foretrukne indkøbssteder.
Jeg har altid rismælk, bananer og frosne bær i huset. Til gengæld skal jeg huske at købe vin og sukker til kaffen, hvis der kommer gæster til middag.
gær
mælk
parmesan
og en eller anden krukke med noget syltet, som der er begyndt på, men som ingen spiser færdig
@ Kirsten-Marie – og nu ved vi jo fra den store køkkenombygningsblog, at det ikke er et hvilketsomhelst køkken, du samler alle lækkerierne i :-)
Frosne, kogte kikærter har jeg straks skrevet mig bag øret. Løser jo problemstillingen med udblødningen. GODT tænkt.
@ Linda – jeg har det på præcis samme måde med den store forrådsindsamling. Det virker hurtigt meget voldsomt. Men samtidig kan det jo nok være nødvendigt at klare indkøbene samlet, hvis man skal have en travl hverdag til at fungere. I øvrigt er der et helt fantastisk afsnit af KLOVN (den ved jeg ikke, om du kender deroppe i Norge, men virkelig sjov dansk satire med Frank Hvam og Casper Christensen) der netop handler om at købe rigtig stort ind – det hedder “Hushovmesteren” – og det skal du altså virkelig se, hvis du kan komme i nærheden af det.
Og så kan jeg ikke rigtig beslutte mig, om jeg skal spørge efter den opskrift på chokolade-fondant eller ej. For det lyder på den ene side helt fortryllende – og på den anden side liiiiidt farligt :-)
@ Ditte Maria – Åh ja, rismælk. Det er den slags, jeg altid enormt godt kunne tænke mig at have og er enormt glad, når jeg har. Men det ryger aldrig rigtig med på den faste liste. Men med bananer og frosne bær kan jeg liiiiige se smoothien for mig…
@ Stensamler – og det er garanteret god parmesan dernede i Italien… og så åbner du en ny meget interessant flanke der, som jeg også kom til at diskutere med min veninde over middagen her til aften, hvor vi også snakkede om dette blogpost: alle de der åbnede halvtomme/halvfyldte glas (afhængig af øjnene, der ser) med lækkerier, der pludselig ender med at fordærve, mens man gemmer dem til natten eller simpelthen glemmer dem. HVEM HAR ET GODT TIP TIL, HVORDAN MAN UNDGÅR DET?
Nadja: Kogte kikærter i fryseren /er/ en genistreg (som jeg har lært af en vegetarveninde), men laver man humus af dem, bliver den altså lidt tør i det. Til gengæld er de fantastiske til salater og især i karryer.
Mht. resterne i glas i køleskabet, er der vel kun en vej frem: At lobbye for, at de der glas bliver lidt mindre. Hvad sker der for de der kæmpe glas i et samfund, hvor der er så mange, der bor alene? Alternativt skal man bare indse, at man køber et glas for det halve indholds skyld. En tredje mulighed, som jeg praktiserer alt for lidt, er med det samme at hælde noget af indholdet over i et andet glas, og give det til en anden, der også bor alene.
Det er jo den rene økonoma-blog, det her :-)
Jeg tror egentlig bare, at min forbløffelse over indkøbsvanerne blandt mange Bilka-handlende er et udslag af misundelse over, at der findes så store butikker med så enormt et udvalg, som der gør i DK. Det er jo ikke akkurat noget, man forkæles med heroppe i Norge. Til gengæld har vi så mange andre goder ;)
Men så må jeg jo også tilstå, at de handlelister, som præsenteres her, tilhører skaren af mere bevidste forbrugere. Dem fandtes der ikke så mange af den dag, jeg var i Bilka. Og så må jeg bare spørge Ditte Maria: hvad er der egentlig galt med Føtex? Er der noget, jeg har gået glip af heroppe i det høje nord?
Jo, jeg kender godt KLOVN, og både jeg og min norske mand er vilde med serien. Nu håber vi faktisk bare, at nr. 5 kommer på dvd til jul, så vi kan få den julegave. Men jeg havde helt glemt ‘Hushovmesteren’, hvor en storhandlende Frank Hvam jo som sædvanlig går helt amok.
Chokoladefondant – du kan gerne få opskriften, men det er altså farligt, så nu er du advaret. (På den anden side, så virker du som en meget god kok, så det er jo ikke sikkert, at du bliver speciel imponeret ;).)
Den kan laves som små portionsanretninger, men da skal man virkelig holde øje med dem, så de ikke får for meget, for de skal nemlig være flydende i midten. Man kan også tage røren (hedder det egentlig det på dansk) med sig i en pose på tur, og så hælde den i dobbelt folie pakker og bage dem i bålet. Da skal man så lige være ekstra forpasselig med tiden.
100 g chokolade af god kvalitet (Jeg er begyndt at bruge chokolade med chili)
100 g smør
50 g mel
150 g sukker
3 æg Smør og mel til formen
Smelt chokolade og smør sammen i en gryde.
Bland mel, sukker og æg i en skål og rør langsomt i 5 minutter.
Tilsæt smør og chokolade og rør det hele godt sammen.
Smør en tærteform eller små forme godt med smør og drys efterflg. med mel.
Hæld røren i formen(e) og bag ved 150 C i ca 20 min/10 min.
Fod fornøjelse. Smager egentlig endnu bedre dagen efter, men ofte har men jo ikke tid til at vente! :)
GOD fornøjelse, mente jeg selvsagt!!
Som madblogger er jeg vel selvskrevet til at mene noget om det her. Segmenteringsmæssigt minder jeg nok en del om Nadia – mange aftener ude men altid klar til gæster hjemme. Godt med øko. Men en del sære vaner. Dertil skal især lægges ét stk. barn, som også har sit eget foretrukne køkkenskabsinhold.
Jeg har ikke begrænset mig til ting, som skal stå koldt.
SKAL altid være på plads i køkkenet til en feberredning af en festmenu til pludseligt opstået selskab:
Hvidvinseddike
Olivenolie
Salt og peber på kværnen
Persille
Citroner
Ost (mindst 2-3 gode oste til hvis der kommer flere gæster end beregnet og man får brug for en ekstra ret)
Rugkiks (til ost
Smør
Fløde
Hønsefond i fryseren
Æg eller i det mindste pasteuriserede æggeblommer
SKAL altid være på plads i køkkenet til når behovet opstår:
Rognguf
Ben ‘n’ Jerry’s i fryseren
Guldkorn
Cashewnødder med yoghurtovertræk
Rygeost (om sommeren)
Innocent smoothie eller i det mindste en god æblejuice
Sesamknækbrød fra Lagkagehuset
SKAL altid være på plads om morgenen når Siffen vågner og er SULTEN:
Mælk
Yoghurt
Paprugbrød fra Schulstad
Spegepølse fra Hanegal i helt absurde mængder
SKAL altid være på plads om morgenen når Sif’s far vågner og er sulten:
Rugbrød fra Lagkagehuset
Og så ligger der altid en masse grøntsager og frugt som er i sæson og hvad jeg nu har kunnet finde af skæve udskæringer og friske fisk i Inco som er mit indkøbssted nummer et. Resten er primært fra torvet.dk og Lagkagehuset.
@ Kirsten-Marie – OK, jeg holder igen med de frosne kikærter i humusen, men som du nævner kan de bruges i masser af andre sammenhænge, hvor de er rare at have ved hånden. Supergodt tip.
Og glassene – ja lobby for mindre størrelser ville være godt. Men det med at dele glassene med andre synes jeg nu også lyder som et hit. Dejligt med lidt økonoma-tips og tanker :-)
@ Linda – jeg kender godt ordet “røre” fra hindbærrøre, jordbærrøre, vaffelrøre og æggerøre hos min norske familie. Og det er faktisk et af de ord, jeg nogle gange godt kan savne lidt på dansk. https://nadjasreflexioner.net/2007/08/26/hvilke-ord-savner-du-pa-dansk/
Jeg mener ikke vi har et samlet ord på samme måde som på norsk (alle andre: correct me if I’m wrong) – men i dette tilfælde ville man nok kalde det dejen eller måske ligefrem cremen. Lyder iøvrigt fantastisk – men også forførende farligt.
@ MetteHel: Helt OK at bevæge sig udenfor køleskabskulden :-) Og åh ja, Lagkagehuset. Det gælder om at kende sine kvalitets-pushere :-) Og nu skriver du hønsefond i fryseren. Og det er sådan en af de der overskudsting, jeg altid gerne har villet have, men jeg tror ikke, jeg før det helt rigtigt. Dybest set fryser jeg bare suppen, der er blevet til overs hvis jeg har kogt en kylling (med div. urter og smagsstoffer) Og det fungerer jo fint som udgangspunkt for en thaisuppe eller anden kyllingsbaseret suppe. Men så er det hele også brugt på en gang. Jeg har på fornemmelsen, at jeg bør gøre det mere koncenteret og fryse det i mindre portioner (har hørt nogen tale om isterning-poser?) – men hvordan får jeg den så koncenteret nok? Uanset hvor meget jeg koger den ind, er der langt til boullion-styrke…
Jeg koger ikke min bouillon ret meget ind – bare så der er ca. 1-2 liter tilbage. Ellers får den en forkert farve og smag. Og ja, så ryger det hele jo på en enkelt suppe eller to gryderetter, men så må man jo bare koge en kylling mere ;)
Forresten køber jeg aldrig parteret kylling i supermarkeder. Skal jeg bruge lår eller bryster, så køber jeg en hel kylling, parterer den og laver noget andet med resten dagen efter. Skrog, vinger etc. koger jeg så med hvad jeg nu har i køleskabet – også hvis det bare er et par løg og en slatten persillekvist. Det er altid bedre end Knorr (i min mund i hvert fald).
Stod selv og overvejede det samme, da jeg flyttede hjemmefra for et par dage siden og pludselig stod med et meget tomt – og meget diminutivt – køleskab.
Og en kæreste der er vegetar, hvis behov man, som den kokkererende del af parforholdet, jo gerne vil opfylde.
Så køleskabe og køkkenskabe blev fyldt med en pokkers masse basisfoder, især:
Linser, til når der skal laves dhal,
Pasta og ris, til enhver ret der indeholder en form for sovs,
Gær og 3-4 forskellige slags mel, så de pludselige bageimpulser kan holdes i ave,
Tomater på dåse, fordi de ser ud til at være grundsubstansen i halvdelen af de retter jeg kan lave,
Hvidløg, af samme grund som ovenfor
…og mindst en stor flaske cola, selvom man burde skære ned.
Derudover skal krydsderihylden fyldes op hurtigst muligt, for man opdager pludselig hvor svært det er at leve uden spidskommen og koriander.
Ideen er at jeg har det ovenstående nogenlunde fast på lager, og så fylder jævnligt op med diverse mælkeprodukter og en hulens masse friske grøntsager, som så kan kombineres til wokretter, curries, supper, stuvninger, pastaretter og pizzafyld, alt efter hvad vi har lyst til. Sammen med en pakke pepperoni, til at tilfredsstille mit værste kødbehov. Men hey, på SU finder man hurtigt ud af hvor meget mere mad man får for pengene, når man investerer i grøntsager.
Forresten så har jeg altid fiskesovs, sambal oelek, hoi sin sauce, mango chutney, industrimayo, sild, karry pasta i forskellige farver og diverse andre langtidsholdbare ting i mit køleskab – fordi jeg aldrig får det spist. Det fylder næsten en hel hylde.
Siger det også noget om min segmentforudsigelighed?
@linda: For så vidt er det intet galt med Føtex – men jeg for mig er det bare en forretning jeg undgår, da udvalget af øko-varer er ekstremt dårligt og ekstremt dyrt. Og så udspringer det nok også af en lille smule modvilje i at købe mine fødevarer et sted, hvor man også kan få sømskruer, joggingtøj og dvd’er. Jeg elsker at købe mine varer hos de små handlende. Hvilket nok igen udspringer af det store privilegium det er at bo midt i byen, hvor netop dét kan lade sig gøre :-)
@ MetteHel – tak for tips om hønsefond! Og jeg er helt enig med hensyn til kylling – man kan lige så godt købe en hel og koge. Så er der mad til flere dage i forskellige afskygninger + selvfølgelig fonden (som jeg ikke var helt gal på alligevel :-) Og det føles sjovt nok enormt overskudsagtigt lige at have et lækkert hjemmekogt kylligebryst klar til en salat eller sandwich. Selvom det jo ikke er SPOR svært at lave. Og med hensyn til saucerne og segmentforudsigeligheden…ja, den er jeg sgu bange for, du ikke helt kan undslå dig :-)
@ Thomas – hvor stort. Du står lige netop der, hvor min veninde og jeg stod dengang vi opdagede, hvad det vil sige, at skulle holde en husholdning kørende og at man ikke bare liiiiiige har sin mors version af et altid stopfyldt mikrosupermarked lige ved hånden. Din strategi er helt rigtig. Det med basistingene, som man så supplerer op. Og det er jo i bund og grund det, dette indlæg handler om: der er alle basistingene man ved man kan lave NOGET ud af, hvis alt andet glipper. Og så supplerer man op med det man lige har lyst til, finder et godt tilbud på eller hvad der er sæsonens friskteste og sprødeste råvarer her og nu. Hvis du ikke allerede kendte tippet med kogte kikærter (går ud fra, at det gælder bønner og linser også?) som Kirsten-Marie nævnte, er det værd at skrive sig bag øret. Især med en vegetar i huset. For så går der jo rigtig meget af den slags.
@ Ditte-Maria: da jeg var lille sagde jeg til min mor, at når jeg blev stor, ville jeg kun handle i specialbutikker. Det var meget hyggeligere og sjovere. Og så sagde hun, at det både ville blive ret dyrt og at det tog lang tid, når man havde fuldtidsjob. Da hun var lille gik hun altid med sin mor i alle specialbutikkerne. Men hendes mor havde også været hjemmegående. Så det var smart for en fuldtidsarbejdende mor som min mor at der var supermarkeder. Og det havde hun jo helt ret i. Men i dag føler jeg mig meget priviligeret over både at have tid og råd og et lokalområde der byder på masser af små specialbutikker. For det ER bare en helt anden indkøbsoplevelse. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er noget, der kan komme til at ændre sig ret drastisk den dag, jeg får børn.
Nadja, dejligt at du er tilbage med hverdagsbeskrivelserne igen. Din selvironi og den skæve indfaldsvinkel på almindelige situationer er en nydelse. (Det der med New York, det var lidt sværere at forholde sig til ;-)
Een ting lurede jeg dog lidt på… Hvordan får du de der Jules Destrooper til at blive liggende i skabet?
@ Pernille – jamen jeg holder også af hverdagen (og savner faktisk lidt at komme ordentligt i gang med den igen, når jeg endelig efter fem måneder skal være rigtigt tilbage i København efter New York + ombygning)
Og det med Jules Destrooper-lageret…jamen det er noget folk altid har undret sig over helt tilbage fra jeg var lille og vi havde en bugnende slikskuffe stående uden at nogen af os “gik i den”. Men det har altså aldrig været noget problem. Ikke at jeg ikke falder i engang imellem, men det er virkelig sjældent, jeg går i lageret. Det er nok mest fordi det ikke rigtigt falder mig ind. Til gengæld ryger det STRAKS på bordet, så snart der er en anledning :-)
@Ditte Maria: Det er lidt sjovt, for jeg bor i Norge, og her kunne jeg ikke drømme om at handle i en forretning, som solgte skruer til både væg og tilbehør til tomatsauce, men i Danmark byder dette mig ikke imod. Føtex – der har vi da altid handlet, så hvorfor ikke nu. Det er noget med gammel vane, tror jeg. Jeg flyttet til Norge som ganske ung, og blev på en måde voksen og selvstændig heroppe, men når jeg kommer tilbage til min fødeby, så har jeg pludselig ingen selvstændighed, men overtager fuldstændig ukritisk barndommens ritualer og vaner. Uhyggelig erkendelse…tak for det Ditte Maria. Her er der sandelig noget at arbejde med. Pludselig blev DK mit eget Truman Show!!! :)
@ Linda: HA :-) Fantastisk eksempel på Truman-show ved tilbagevenden til barndommens/ungdommens land og vaner. Jeg har så også selv nogle gange den omvendte. Et eller andet jeg vildt godt kunne lide som barn – jeg nævner i flæng sildepostej, Finn Crisp knækbrød og “blomkål på polsk” – og som jeg først i meget moden alder har fundet ud af, at det kunne jeg jo strengt bare købe/lave selv. Ting, som hidtil har været forbeholdt min – nu desværre afdøde – mor eller mormor at købe/tilberede/servere.
For nu bare at fortsætte dette vanvittige Truman-show-scenario, så kan jeg hermed afsløre, at da jeg skulle oprette en profil på facebook, så ville jeg jo lige skrive lidt om mine favoritbøger og -film. Og da slog det mig pludselig, at jeg helt ukritisk dykker ned i i grænselandet mellem barn og ungdom, hvor sådanne ting betød en hel del, fordi alting handlede om identitet. Jeg kom til at tænke på, at jeg da for resten ikke havde læst/set disse værk nylig, og måske jeg lige skulle tage en tit på sagerne, og da var det jeg rødmet, for hallo…som om ‘Lev stærk, dø ung’ er den bedste bog I ever read!!! Jo jo, jeg læste den ganske vist ti gange eller sådan noget, men når jeg nu sidder som magister i litteratur, så er det ikke lige den titel, jeg vil have stående på min facebook-profil. Hvad angår musik og film, vil jeg slet ikke sige, hvad jeg var ved at lægge ud i al offentlighed, men med ovennævnte roman, kan nogen sikkert gætte sig til det? :)
@ Linda – helt vildt sjovt det med Facebook. Mon ikke det også skyldes, at spørgsmålene er meget poesibogsagtige. Man har jo ikke rigtig besvaret den slags siden Lev stærkt – dø ung var den bedste bog man havde læst. Bortset fra det, mener jeg nu også godt den kunne kvalificere – for der var jo en tid, hvor den VAR den bedste bog, du havde læst. Hver tid, sin bog :-)
Mht nordmændene, der ikke hilser, synes jeg, din beskrivelse er meget tankevækkende. Jeg ville til enhver tid have troet, at nordmændene NETOP hilste. Jeg synes altid, de er så flinke (men jeg har også et grund-crush på nordMÆND, så måske er jeg ikke helt uvildig). Men det interessante er, at jeg altid synes de hilser så pænt, når jeg er sammen med min faster – men det kan jo skyldes to ting, der afviger fra norsk-normalen: at jeg oftest er på besøg i hendes hytte ved Kragerø, der jo svarer til at være på landet i Danmark, hvor folk hilser oftere end i byen – ELLER (hvilket ville være et helt vildt interessant twist på det hele), at de er vant til, at hun hilser, fordi hun er dansk. Og derfor hilser de tilbage, men synes egentlig, at det er lidt mærkeligt…
Kragerø er jo et ‘fint’ sted – og en mindre sted, og det kan være, at folk hilser mere der. Ligesom de måske også er mere tilbøjelige til at hilse på Bygdøy og Notodden. Men ellers så har nordmænd ikke for vane at hilse på gader og stræder. Men møder du dem i skoven, så hilser de. Der er det af en eller anden grund kotume.
Det kan også være, at du har ret i det der med, at din faster er dansk. Nordmænd synes, at danskere er SÅ hyggelige, og derfor synes de, at det er helt naturligt og åh så charmerende, at vi fiser rundt og hilser på gud og hvermand.
Men min mand, som er norsk, hilser aldrig på nogen, han ikke kender. Heller ikke når han er i Trysil (hvor han er født), som må siges at være en relativ lille by.
Hvad angår ‘Lev stærk, dø ung’, så var det jo en formidabel roman, den gang da jeg var 12-13 år. Og når jeg tænker på den, kører der en film af indre billeder i mit hoved. Så den gjorde helt klart indtryk og alt det der, men i en alder af snart 34 år kan jeg alligevel ikke med hånden på hjertet sige, at det er den bedste bog, jeg har læst. Og jeg vil i hvert fald ikke have det stående som et statement på facebook. (selvom jeg godt nok har filmen ‘Imitation of Life’ som bedste film, fordi jeg bare ELSKER melodrama! :)
Uha, jeg var godt klar over, at jeg ikke ligefrem fører et gourmetkøkken, men at der fandtes så mange, som går så meget op i råvarerne – og som stadig er fornuftige at høre på – havde jeg ikke forestillet mig.
Inden jeg kommer til min liste, har jeg en teori som måske beskriver mit forhold til mad meget fint. Jeg nåede efter mange vågne nætter frem til at det perfekte måltid indeholder følgende fem ingredienser (i uprioteret rækkefølge naturligvis):
Bacon, smør, piskefløde, ost og chokolade.
Oprindeligt var ideen at det skulle være at finde på tallerkenen samtidig, men kombinationen af bacon og chokolade er så uortodoks, at jeg måtte lempe på reglen og bare kræve hver af dem repræsenteret mindst én gang i løbet af de forskellige retter.
Og så listen:
Kærgården – og ikke den lette variant (kan I huske den med yoghurt? Bvadr..)
To liter mælk – det veksler mellem den billige og den med skruelåg. Jeg ender tit med skruelåget for den er altså nemmere at drikke af.
Tre slags marmelade – fordi jeg altid får et glas hjemmelavet af en eller anden, men i ivrkeligheden ikke spiser særlig meget af den slags.
Brie – så god som SUen tillader
Skæreost – som brien
Basmatiris
Spaghetti el. evt. anden pasta
Frosne kyllingeinderfileter
Thaiwok-blanding fra Irma
Beauvais ketchup
En pakke frysepizza til den meget hurtige sult
Sigtebrød fra den lokale bager
..og nu går det pludselig op for mig at jeg ikke engang selv lever op til min regel om et måltids sammensætning. Men det er måkse også meget godt, alt taget i betragtning!
@ Lind – Du er forud for din tid. I New York så jeg, at det über-lækreste chokoladefirma havde lavet baconchokolade. Jeg havde store planer om at prøve det, men glemte det desværre. Kan dog godt forestille mig, at det salte og det søde kunne være ret godt sammen.
Jeg mener også, der er mange mexicanske retter, hvor man bruger chokolade i sovsen. Så du går alligevel rundt med en indre gourmand.
Og i øvrigt skønt med en liste, der adskiller sig så meget fra de andre (og rart at høre, at du synes, vi alligevel er værd at høre på :-)
Det her handler ikke så meget om hvad jeg har i køleskabet, men hvor jeg får det fra.
Ovenfor skrev jeg om internethandel af fødevarer, og hvor meget jeg ærgrer mig over at svigte Irma.
Da jeg i går – efter lang tids svigt – var et smut forbi min lokale Irma, blev jeg af den søde, søde kassedame spurgt om jeg var flyttet. Som i: Hvor har du været? Har du svigtet os? Som i: Du er genkendt.
Og jeg løj, ja, jeg gjorde. Jeg havde været på en lang rejse, sagde jeg. Hvilket jeg på sin vis også har, den er bare ovre for længst.
Så Nadjas blog, du må nu agere skriftestol, for jeg er virkelig ikke stolt af hvad jeg har gjort.
Alfred Josefsen, nu er det snart på tide at Irma går ind i et eller andet lækkert seamless internet+butikskoncept. Jeg kan ikke leve med min skam mere!
@ Nina: “Nadjas Reflexioner – nu som skriftestol” :-)
Well – godt, at du kom ned og sagde hej til Irma-pigen. Og egentlig ret vildt, at dine netindkøb i SÅ høj grad har kunnet tilfredsstille dine behov, at du ikke behøvede yderligere indkøb. Og JA – gid nogle ordentlige supermarkeder (as if der fandtes andre herhjemme end Irma, nu hvor ISO er en saga blot) tilbød en ordentlig service af den slags…