Single forklædt som kernefamilie
by Nadja
Som I efterhånden nok har kunnet forstå, har det været meget lærerigt at være på “Køkken-og-bad-renoverings-markedet” i et par måneder. Og der er endnu et interessant aspekt, som jeg ikke har nævnt tidligere, men som jeg virkelig har hæftet mig meget ved:
Når man kigger på køkken og/eller bad tiltales man konsekvent som “I”. Også selvom man tusser helt alene rundt blandt ellers ca. 85% højgravide i IKEA og ikke har skyggen af hverken mand eller børn i hælene eller utålmodigt ventende i stationcar’en udenfor.
Uden at man har redegjort for noget som helst omkring sit privatliv, bliver man budt velkommen til badeland med spørgsmålet: “Hvad kan I lide?” eller “Hvad leder I efter?”
Brusebassiner bliver solgt på, at “Det her brusebassin er faktisk stort nok til at ungerne kan bade i det”. Termostatbrusearmaturer på, at “de små ikke skolder sig”. Dobbeltvaske på, at så kan vi “have hver jeres vask”. Højskabe på, at man ikke skal glemme hvor meget alle “jeres håndklæder og ting og sager fylder”. Og spejlskabe på, at “så kan hans barbermaskine sidde i det her stik og herovre har du dit make-up spejl”.
Og altså – nu vil jeg selvfølgelig meget gerne indrette mit hjem på, at der mere premanent skal stå flere tandbørster end min egen i tandkruset på vasken. Og jeg er sikker på, at de unger, jeg engang håber at få også vil elske det nye bruse-bade-kar, murerne i disse dage er ved at opbygge. Og der kommer givetvis en dag – og det måtte da gerne være snart, det er da slet ikke det – hvor det ville have været fantastisk med både en dobbeltvask og et højere højskab end det, jeg har bestilt nu.
Men det er en ret syret ting, at man på den måde ikke alene i tankerne udstyrer sit nye køkken/bad med accesories i form af vandfalds-og-champagne-bruser, espressomaskine, tykke frottebadekåber og hjemmepressede juicer, som man overhovedet ikke har og som ikke automatisk følger med i pakken selvom man har købt sig til skuffemodulerne, vaskemøblet og hvidevarerne. Man bliver også automatisk udstyret med en kernefamilie, der færdes hjemmevant i de nye omgivelser med ønsker, drømme og behov, man ikke kender. Og som man lige skal huske sig selv på, at man trods alt ikke behøver at indrette sig så meget efter, før den rent faktisk er der.
Men ingen regel uden undtagelse: For der var selvfølgelig også lige sælgeren, der gik i den fuldstændig modsatte grøft og med et glimt i øjet betroede mig, at “Mænd er mest til hovedbrusere, mens kvinder jo er mere til håndbrusere”.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Nadja Pass 
Den automatiske kernefamilie:-)
Jeg ved ikke rigtig om de smarte sælgere ville skabe mere respekt ved at sige “du” til kvindelige (og mandlige) købere, som har en partner klar derhjemme; eller om sådan en ene-halvdels-køber ville blive forskrækket over selv at tage stilling uden at tænke på den anden derhjemme, og derfor ikke ville turde købe?
Hvorimod man måske er mere villig til at sige nåja, Knud/Katrine kan jo bedst lide lyserød, så den tager vi.
@ dax 2 – det er nemlig et andet interessant aspekt af det hele. Det med at kunne træffe beslutningerne helt selv. Både enormt hårdt, fordi der er billiarder af muligheder, og hvis der var en anden med nogen stærke holdninger og måske ovenikøbet nogle børn, der havde nogle stærke holdninger (hvilket de nok ville have) så var der i det mindste måske 80 % af mulighederne, der var udelukket. I mit tilfælde er det faktisk kun faldstammernes placering, rummenes krinkelkroge og til dels økonomien, der sætter begrænsningerne. På den anden side, er det nu ikke fordi jeg misunder nogle af parrene, der skændes hos IKEA. Ikke lutter idyl…
Og når du så finder manden i dit liv, så kan han slet ikke lide det armatur du har valgt – og han foretrækker badekar – og i øvrigt vil han hellere have en kop te – ih hvor er verden besværlig :-D
Og det med kernefamilien passer jo ikke bare på badeværelser og køkkener – portion-størrelser på kød og grøntsager og brød passer bare som regel også bedst til sådan en større flok – og selv os der er 2, kan jo synes det er ret irriterende, at der ikke findes flere variationer end “børnevenlig”/”?”
@ Trine-Maria – du har helt ret i begge dele. Det er halsløs gerning at forsøge at indrette sig på en stil og nogle behov, man ikke kender. OG det er mærkeligt, at supermarkedspakningerne bliver ved med kun at tænke i family-size, når der er SÅ mange, der ikke lever i kernefamilier. Rigtig mange af dem, der HAR børn er jo også splittede familier, der må have brug for mindre portioner ind i mellem.