Single forklædt som kernefamilie

by Nadja

Som I efterhånden nok har kunnet forstå, har det været meget lærerigt at være på “Køkken-og-bad-renoverings-markedet” i et par måneder. Og der er endnu et interessant aspekt, som jeg ikke har nævnt tidligere, men som jeg virkelig har hæftet mig meget ved:

Når man kigger på køkken og/eller bad tiltales man konsekvent som “I”. Også selvom man tusser helt alene rundt blandt ellers ca. 85% højgravide i IKEA og ikke har skyggen af hverken mand eller børn i hælene eller utålmodigt ventende i stationcar’en udenfor.

Uden at man har redegjort for noget som helst omkring sit privatliv, bliver man budt velkommen til badeland med spørgsmålet: “Hvad kan I lide?” eller “Hvad leder I efter?”

Brusebassiner bliver solgt på, at “Det her brusebassin er faktisk stort nok til at ungerne kan bade i det”. Termostatbrusearmaturer på, at “de små ikke skolder sig”. Dobbeltvaske på, at så kan vi “have hver jeres vask”. Højskabe på, at man ikke skal glemme hvor meget alle “jeres håndklæder og ting og sager fylder”. Og spejlskabe på, at “så kan hans barbermaskine sidde i det her stik og herovre har du dit make-up spejl”.

Og altså – nu vil jeg selvfølgelig meget gerne indrette mit hjem på, at der mere premanent skal stå flere tandbørster end min egen i tandkruset på vasken. Og jeg er sikker på, at de unger, jeg engang håber at få også vil elske det nye bruse-bade-kar, murerne i disse dage er ved at opbygge. Og der kommer givetvis en dag – og det måtte da gerne være snart, det er da slet ikke det – hvor det ville have været fantastisk med både en dobbeltvask og et højere højskab end det, jeg har bestilt nu.

Men det er en ret syret ting, at man på den måde ikke alene i tankerne udstyrer sit nye køkken/bad med accesories i form af vandfalds-og-champagne-bruser, espressomaskine, tykke frottebadekåber og hjemmepressede juicer, som man overhovedet ikke har og som ikke automatisk følger med i pakken selvom man har købt sig til skuffemodulerne, vaskemøblet og hvidevarerne. Man bliver også automatisk udstyret med en kernefamilie, der færdes hjemmevant i de nye omgivelser med ønsker, drømme og behov, man ikke kender. Og som man lige skal huske sig selv på, at man trods alt ikke behøver at indrette sig så meget efter, før den rent faktisk er der.

Men ingen regel uden undtagelse: For der var selvfølgelig også lige sælgeren, der gik i den fuldstændig modsatte grøft og med et glimt i øjet betroede mig, at “Mænd er mest til hovedbrusere, mens kvinder jo er mere til håndbrusere”.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Reklamer