Mit liv som køkkenkedelig

by Nadja

Der har været lidt stille her på bloggen i den seneste tid. Og jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det udelukkende skyldes, at jeg har været oppe i fasters hytte og sejlet rundt i Telemarkens ødegård og fisket uden at fange noget og spist nykogte rejer og læst gode bøger og plukket vildt hindbær og været langt, langt, langt fra enhver form for virtuel forbindelse. Og det spiller selvfølgelig også en væsentlig rolle.

Men hvis sandheden skal frem skyldes tavsheden her på bloggen primært, at jeg for tiden er noget-så-gud-sjammer-lig-køkkenkedelig. Eller “køkken-og-bad-kedelig” for nu at være helt præcis. For det hele startede med, at jeg ikke har noget bad i lejligheden og ikke har haft det, siden jeg flyttede hjemmefra for sådan ca…uak…14 år siden.

Vi har superfede bade i kælderen og det fungerer faktisk helt utroligt meget bedre, end man skulle tro at være 14 andele om 3 bade. Og jeg HAR et rum, jeg kalder badeværelset og hvor jeg opbevarer mine anselige mængder cremer og parfumesamlingen. Så det er ikke noget med hverken badeanstalt eller tandbørstning i køkkenvasken. Men alligevel…jeg var tæt på at sætte projektet igang allerede for 6 år siden…men så startede jeg ligesom et niche-magasin og så gik der temmelig mange år før min økonomi igen var så meget på fode, at jeg begyndte at drømme om et badeværelse.

Men NU, NU skal det være. Og NU, NU hvor jeg er i gang, tager jeg sgu køkkenet med også. Jeg synes nemlig det er totalt uoverskueligt alt det med at skulle finde håndværkere og sætte hjemmet på stand-by. Så når jeg nu er i gang, synes jeg lige så godt, jeg kan tage det hele (eller i hvert fald al strømmen, køkkenet og badeværelset) med det samme. Og emigrere til sommerhuset, mens det står på. Lidt ud fra “hellere rive et plaster hurtigt af end at tage det i små ryk”-filosofien.

Nu har jeg absolut INGEN hidtidige erfaringer med ombygninger. Jeg elsker at indrette og rykke rundt på møblerne, så længe de står på jorden og ikke skal bores og alt muligt andet smart (selvom jeg kom lidt ud over det kompleks med jeres hjælp sidste år, TAK, inderligt tak for det). Men når det er kommet til køkken og bad (eller mangel på samme) har det bare været sådan lidt “jamen sådan ser DET ud i DEN HER lejlighed” og det har jeg egentlig for så vidt accepteret og så pyntet på med lidt maling og personligt “regi”.

Så det har været lidt af et chock at begive mig seriøst ud på ombygningsmarkedet. For som enhver, der har begivet sig ud på samtale-køkken-og-velværelse-markedet vil vide, er det jo langtfra gjort med den første indledende beslutning om, at NU skal det være NU. For når først dén er taget, åbenbarer der sig et mylder af nye beslutninger om ting, spørgsmål og emner, som man aldrig havde anet
eksisterede.

Og således – og her vender vi tilbage til de manglende blogindlæg i den senere tid og køkken-kedelig-begrebet – finder jeg mig i en situation, hvor folk fortæller mig interessante ting, og jeg sidder med min avis foran mig og i princippet lader øjnene falde på noget der interesserer mig eller jeg sidder i fronten af min fasters båd og lader mig transportere gennem den smukkeste skærgård, hvor alt bare er endnu mere blåt og grønt, end man troede muligt…og så alligevel har sådan et lidt distanceret blik på det hele, lytter lidt åndsfraværende, mens tankerne i baghovedet kredser om, hvorvidt jeg skal køre 37X40 på elementerne ved vinduet, have 10-øres-mosaik på køkkenbordet eller badeværelsesgulvet og om vasken skal være rund eller firkantet. Rundet eller firkantet. Rundet eller firkantet? Lige nu tror jeg rundet – men spørg mig i morgen, og det er ganske givet firkantet.

Jeg ikke alene føler mig som – jeg ER – dødkedeligt selskab. Lige med undtagelse af, når jeg møder andre, der også er i gang med det store renoveringsprojekt og vi kan have en helt meningsfuld samtale på flydende IKEAsk:

“Ja, jeg er glad for NEXUS gulbrun”
“Nå ja, det er den der lidt minimalistisk japanske, ikke?”
“Jo, men helt klart med de indfarvede TAKTUM greb”
“Ja, helt klart. Vi ender med ABSTRAKT, hvid højglans”
“OK, jeg troede ellers, I havde besluttet jer for SOLÂR”

Og når vi så har afsluttet vores lille dans rundt om skabslågerne og grebene skal vi alle sammen lige give hinanden den rituelle bekræftelse om, at det er HELT OK at købe køkken hos IKEA. Kvaliteten er lige så god som de andre fabrikskøkkener, faktisk ER det samme fabrik de bliver lavet på, med mindre man skal helt ud i et snedker-køkken, der så trods alt ligger i en HELT anden liga. Og om det rigtigt eller ej, aner jeg ikke – men det er i hvert fald i en sejlivet myte, der indgår i enhver fornuftig snak IKEA-køkkenkøbere imellem og som IKEAs marketingafdeling må prise sig lykkelig for som modvægt til fordommene/erfaringerne med, at det lidt er noget bras.

I en periode på et par uger taler man flydende IKEAsk og kan alle navne på skabsdøre, mål og greb udenad. Og de eneste, der på nogen måde forstår meningen med galskaben er alle de andre, der i de præcis samme par uger også er køkken-kedelige. Og ja, jeg holder mig til køkkenkedelig, for selvom det var badeværelset, der startede det hele, er det køkkenet, der fylder i bevidstheden. Fordi der er uendeligt mange flere beslutninger at træffe end i badet (hvor der ellers også er hele underverdener af armaturer, trykknapper, spejltyper, knager og reserve-toilet-papir-rulle-holdere at forholde sig til) fordi der også er alle overvejelserne om skuffer versus skabe og – ikke mindst – indretningen af selvsamme skuffer.

Det er projektledelse på højeste niveau det her.

Og syret er det så også at mærke, hvordan jeg glemmer det hele igen, så snart beslutningen er taget. Da jeg først bestilte IKEA-elementerne, var de ude af systemet. Jeg har ikke tænkt på dem siden – glæder mig bare til at se dem samlet (I hope, I wish). I dag var det fliserne, jeg efter mange og lange overvejelser, som jeg ikke skal kede jer yderligere med, men som hænger sammen med, at jeg forelskede mig voldsomt i nogle af New Yorker-fliserne, jeg kunne sætte hak ud for efter ene kvinde at have slæbt de 27 pakker op til anden sal. Og en af de næste dage armaturerne – som jeg egentlig har besluttet mig for, men bare ikke har købt endnu. Tilbage står så kun valget af badeværelsesvask – rundet eller firkantet, rundet eller firkantet, rundet eller firkantet? Men jeg kan mærke, at jeg for hver køkken-og-bad-beslutning, der bliver elimineret, får mere plads til i baghovedet til at tænke på andre ting og blogge og skrive og hænge ud og føre samtaler, der handler om andet end skuffefronter. Og det går trods alt nok, hvis der efterhånden kun er vasken – rundet eller firkantet, rundet eller firkantet, rundet eller firkantet – tilbage.

Og så er der selvfølgelig hele spændingen omkring håndværkerforløbet. Men der håber jeg at have allieret mig med en rigtig dygtig entreprenør. 7-9-13, I Hope, I Wish og alt det der. For hvis bare det kører sådan nogen lunde (7-9-13, I hope, I wish igen-igen) ligger resten lidt ude af mine hænder, så snart jeg har fået besluttet mig for den vask.

Og så er der lige en lille måneds tænkehelle før næste heat sætter ind…skuffeindretning, lamper, knager og alt det løse, der lige sætter “prikken over i’et” og gør hele forskellen.

Men den tid den glæde, sorg, nydelse, udstempling af den normale hverdagskonversation. Lige nu glæder jeg mig bare over, at jeg kan mærke tanketågerne lette lidt og at jeg (endnu) ikke har fortrudt valget af skabslåger, fliser og armaturer. Og at jeg nu i en hel dag har følt mig temmelig overbevist om, at vasken skal være rundet…

Reklamer