Somewhere under the rainbow
by Nadja
Somewhere under the rainbow bor jeg. Og jeg har det med regnbuer lidt ligesom med årets første friske danske grøntsager, bær og frugter. Så snart jeg fornemmer optræk til regn, der møder solskin, farer jeg febrilsk rundt indtil jeg finder det vindue, der forhåbentlig indrammer en regnbue. Og så står jeg lidt drømmende og fantaserer mig om på den anden side “where troubles melt like lemon drops”, mens jeg nynner (well – mine underboere vil muligvis sige skråler…) denne her
(P.S – husk nu pustesukke på w’et i bedste Judy Garland-stil hver gang du – og Judy – når til det sidste Wwwwwhy)
Nadja Pass 
Sikke et fint billede.
Og fantastisk at bo netop UNDER regnbuen, hvor den findes i det virkelige liv, der er dit, og ikke kun i drømmene, problemerne smelter som citronbolcher, og som Judy så længselsfuldt spørger: “If happy little blue birds fly beyond the rainbow, why oh why can’t I?”
No wonder, egentlig, at denne vidunderlige sang finder stort publikum hos denne verdens forskellige marginaliserede mennesker, der drømmer om muligheden for at blive sat fri.
PS
@ Nina – ahhhh, skøn videreudvikling af regnbuesang. Har dog ikke lige ukulele liggende (hvilket underboerne nok sætter pris på) men det kan være, at man lege lidt med vokalen næste gang :-)
Og det er rigtigt med de marginaliserede mennesker og regnbue-kvarterer og alt det der. Men tror du ikke grundlæggende, at de fleste voksne engang imellem ønsker sig hen til de lande de drømte om once in a lullaby da livet var ukompliceret ligetil?
[…] I min barndom lå der guld i form af glæde, latter, mavekildrende fryd og hvin for enden af regnbue… Men netop i dag og netop for de mange der var ombord, da regnbuen sank i grus, var der kun sorg og kvæstelser at finde. […]