Nadja Pass

Klokken 7.08 a.m. i morges forlod jeg lejligheden i øsende regn for at tage til Beacon og udforske kunstcenteret DIA, der har til huse i en gamle småkagefabrik en times togtur fra Manhattan. Det øsregnede, så så snart jeg kom ned på gaden, slog jeg 4-dollar-paraply-nummer-syv-siden-ankomst op. Konstaterede, at den var i stykker. Smed den ud i den nærmeste skraldespand, der på daværende tidspunkt var helt tom. Og gik ind i den nærmeste deli for at købe en ny.

Klokken 7.08 p.m. var jeg tilbage på Manhattan efter en virkelig dejlig dag i Beacon trods regnen. Gik lige forbi biografen rundt om hjørnet, der endelig viste en film, jeg havde haft kig på længe og som forekom ufatteligt apropos netop i dag: “Before the rain”, der foregår i Indien lige omkring det britiske imperies opløsning. (Så titlen refererer til monsumregn og ikke heldagsNewYorker-regn med vindtunneller gennem avenuerne, der kan tage livet af selv den mest sejlivede paraply). Købte billetter og ville lige købe noget vand, da også dagens paraply nummer to vendte vrangen ud på sig selv, slap i syningerne og endte i skraldespanden.

Klokken 10.08 p.m. var filmen slut. Hvad jeg troede var en helt almindelig aften, viste sig så at være premiereaftenen i udvalgt biograf, hvor der efter rulleteksterne var indbygget Q&A med hovedrolleindehaveren og produceren. Alt sammen meget…skal vi kalde det monsun-regns-steamy…hele vejen igennem.

Klokken 10.18 p.m. forlod jeg biografen og snapshottede billedet ovenfor.

Klokken 10.19 p.m. overbeviste en gruppe unge smarte fyre hinanden om, at de godt gad gå et par blocks i regnen hen til en anden klub, end den taxaen havde sat dem af ved. De tog fat i både den røde paraply og den der lå med bunden i vejret midt på Allen Street. Slog dem så meget op som det nu kunne lade sig gøre. Og travede videre med dem efter devisen at lidt ly er bedre end intet ly.

Kom så ikke og sig, at du ikke tror på liv efter døden :-)