Statusmelding fra jeres udsendte voyeur

by Nadja

Efter to måneders trofast tjeneste som voyeur på East Houston Street kan jeg melde følgende:

  • Eve Pharmacy har fået pudset vinduerne.
  • Forleden holdt der en kæmpe kran, der næsten spærrede East Houston Street, mens den i timevis løftede skraldespande og gamle møbler fra gaden og syv etager op til taget af bygningen på den modsatte side.
  • Pay-O-Matic er begyndt at sælge E-ZPass til New Yorks broer og tunneller. Der er både en ordning med 35% og 50% rabat.
  • SubWay har fået nyt skilt. Men man stadig godt lidt se, hvor det gamle hang, fordi forureningen har lavet aftegninger på den gule baggrund.
  • For nylig rytmeklappede en stor gruppe gymnasieelever i rundkreds midt på fortovet, mens de skiftedes til at freestyle i midten. Til sidst kom de 15 pizzaer de ventede på fra Rays Pizza. Og der blev stille igen.
  • Bagelbutikken i underetagen er propfyldt hver morgen af nålestriber og hipsters på farten. Men hver eftermiddag klokken temmelig tidligt vasker de gulvet og ruller skodderne ned.
  • Når det regner samler der sig et ocean på hjørnet af Ave B og East Houston. De hjemmevante skifter fortov eller løber forbi. Resten ligner noget fra Sex-&-The-City-Introen hvor Carrie bliver dyngvåd, da en bus kører forbi, mens hun promenerer gennem byen. Er også sket for mig. Oven i købet på en midterrabat, så jeg blev beskudt fra begge sider. Ikke så New Yorker-tjekket.
  • Det sker faktisk ret ofte, at personalet kommer cyklende til ChinaTown og cykler direkte fra fortovet ind i biksen, hvor de så parkerer cyklen lige under menu-billederne på væggen.
  • For et øjeblik siden var der en bil, der bakkede ind over knallerten, der stod parkeret midt på busholdepladsen. Den væltede ikke. Men det var lige før. Billisten kørte ufortrødent videre.
  • Inden for en strækning på fem meter så jeg i går følgende ting tabt: en guldørering, et sort hårspænde med blomsterpynt og en græsk salat.


Advertisement