Chinatown revisited

by Nadja

chinatown.jpg

En venlig og opmærksom sjæl lånte mig inden afrejsen en stak “Audio-walks” til forskellige kvarterer i New York. Og her til formiddag stak jeg så den første i ørerne: Den til Chinatown. Og så var det ellers bare at følge stemmen i ørernegangene, rytmen i trinene og anvisningerne til, hvilket hjørne, man skulle dreje ved, hvor man skulle kigge op, hvilke sprækker, man skulle titte igennem for se om bag facaderne – garneret med små interviews med markante beboerne og funky lydspor.

Jeg har prøvet det før. På Vesterbro, hvor Johanne Løgstrup (hvis projekter det altid kan betale sig at holde øje med) har lavet et lignende koncept kaldet “Vesterbro Site” – og det er en virkelig god måde at opleve et kvarter på. Selvom det også er totalt grænseoverskridende at gå ind i alle mulige mærkelige butikker og restauranter og bare stå og glo, mens får forklaringer i lyttebøfferne (eneste formidlende omstændighed er, at de efterhånden må være vant til at mange andre gør præcis det samme) og at standse midt på et gadehjørne eller haste lidt for hurtigt gennem et kryds for at nå at følge fortællernes puls. Og selvom det også godt kan føles lidt småfarligt, fordi man hverken er så opmærksom på trafikken eller mulige banditter, som man ville være, hvis man bare gik med de faktiske lydspor i ørerne. På trods af de lidt grænseoverskridende ting, er det er virkelig god måde at opleve et kvarter på. For ikke alene er det vildt, når lydsporene fra den virkelige verden udenfor blander sig med dem på iPod’en. Det er også en mærkelig fornemmelse, at man selv har en helt unik oplevelse af turen på grund af de mennesker, man støder ind i på netop det tidspunkt – samtidig med, at det er så nøje orkesteret, hvad man skal opleve. Og så er der selvfølgelig også alt det uforudsigelige. Bygninger og trappeopgange, der ikke findes længere. Og dem var der faktisk mange af på denne tur. Og på den måde mindede det meget om det “rigtige Kina”, hvor jeg har været rigtig mange gange i de sidste sekv år, fordi mine forældre boede derovre – og hvor vores yndlingskvarterer også var forsvundet mellem to besøg og havde viget pladsen for nye skyskrabere.

Jeg husker så tydeligt første gang, jeg var i Chinatown i New York og syntes, det var helt vildt eksotisk. Og derfor var det markant, hvor godt jeg følte mig hjemme nu – fordi jeg efter mine mange Kina-rejser kender mange af koderne, retterne, ingredienserne, der faldbydes på hvert gadehjørne. For på så mange måder er så meget fuldstændig det samme. Og er det alligevel helt, helt anderledes, når det hele indgår i den amerikanske kontekst og skiltene hænger udenpå de huse, der tidligere har været beboet af jødiske og italienske immigranter – et Empire State Building troner for enden, når man kigger op ad en gade.

Og så den måske væsentligste forskel: Mens Häagen Dazs-butikken i Chinatown, der var den første vestlige kæde, der købte sig ind i bydelen, er udstyret med pagodelook og kinesiske tegn for at passe så godt ind i konteksten som overhovedet muligt, er alle de vestlige kæder, der konstant popper op i de kinesiske storbyer, så vestlige som overhovedet muligt.

Reklamer