Ældre kvindelige katolikker, snestorm i Ohio, bluecollar workers og de unge-unge
by Nadja
De amerikanske medier varmer netop nu op til Supertuesday 2: The crucial tuesday. Dagen hvor fire primærvalg forventes endeligt at garantere McCains kandidatur og give en meget vigtig pejling på kapløbet mellem Hillary og Barack.
Og der er ingen ende på spændingsmomenterne. Nye vælgergrupper spås mere magt end nogen sinde. Og meget uforudsigelig magt. I de par timer, jeg har haft fjernsynet til at kværne i baggrunden, har der både været spot på de helt unge amerikanere, der tidligere ikke har været særlig aktive vælgere, men som ventes at stemme langt mere i år end ellers, fordi den langstrakte primærvalgkamp mellem demokraterne har givet dem en bedre fornemmelse af, at deres stemmer kan gøre en forskel. Der har været indslag om de ældre kvindelige katolikker, der har en så stor forkærlighed for Hillary, at de kan være med til at gøre et overraskende udslag. The blue-collar-workers udgør tilsammen en meget stor vælgergruppe, som kandidaterne kæmper voldsomt om. Og oven i det hele kommer så de udefrakommende faktorer…
Ohios valgsystemer, der skal prøvekøres for første gang i morgen. De valgtilforordnede havde regnet med et stille valg, hvor de lige kunne afprøve det hele. Og nu er der pludselig tale om en “crucial tuesday” i hele nationens søgelys… og som “the icing on the cake” er der en voldsom snestorm på vej til Ohio, der ikke alene vil tvinge mange vælgere til at blive hjemme, men som også kan betyde så massive strømafbrydelser på valgstederne, at det kan få en reel betydning for valget udfald.
De er på banen alle sammen: De unge skuespillere, der opfordrer andre unge til at stemme. Meterologerne, der følger snestormens udvikling. Lance Armstrong, der lobbyer for mere cancer-opmærksomhed, men ikke aktivt støtter nogen af kandidaterne. Tidligere spindoktorer… Den store politiske karavane – og i morgen bliver vist en meget spændende dag…
Og midt i al valg-travlheden har Bush tilsyneladende travlt med at ordne mindre væsentligt høflighedsafskedsvisitter… Foghs besøg fylder vist lidt mere i Politiken og på DR end i ‘The New Yorker’.
@ Jenny – mnjjjaaaah. Altså jeg har nærmest ikke hørt Bush selv nævnt siden jeg kom herover – kun som antitese i de nye kandidaters valgretorik. Så hans mountainbike-tur m. dansk statsminister…? I don’t think sooooo
Måske er der egentlig ingen andre i verden end Fogh selv, der ser Bush som en decideret syntese, som svaret på alverdens bønner?
(Men den danske presse holder sig nu ikke tilbage for at bruge spalteplads på atrapportere om det ekstraordinære bekendtskab/venskab, iblandt med en passende forundring over alliancen).
Ups. Undskyld jeg lige opbrugte DIN spalteplads på dette, Nadja :-)
Og tak for rapporteringen – bliv endelig ved med at dele observationer og tanker med os her.