Hvor var du i erhvervspraktik – og hvilken indflydelse havde det på dit senere valg af job og karriere?

by Nadja

I dag til frokost kom vi (lidt i forlængelse af alle minderne om folkeskolens gymnastiktimer og gode lærere) til at snakke om vores respektive erhvervspraktikker. Og det var faktisk rigtig interessant at snakke om, fordi det var et meget nøgent og fint indblik i/tilbageblik på ungdomsdrømmene.

Jeg er selv så heldig at have et meget råt-for-usødet minde om mine tanker og drømme som 15-årig på grund af det digt, jeg vandt en essay-konkurrence med, da jeg gik i 1.g. Men ellers kan det jo være ret svært helt at huske, hvordan det egentlig var, man følte og havde det dengang. Alt det man troede, håbede og frygtede fremtiden ville bringe. Billederne af voksentilværelsen. Dagligdagen på en arbejdsplads.

Og der var snakken om erhvervspraktikken egentlig en ret god løftestang tilbage til 8.-9.-klasses-tankebanerne.

På min skole var man kun i praktik i 9. klasse – og jeg tilbragte denne, min eneste erhvervspraktik, som “dommer” i Københavns Byret på Nytorv. Dengang stod mine karrieredrømme på enten jurist eller journalist (det var først senere, valget stod mellem retorik og biokemi) og jeg syntes, det var helt fantastisk at opleve byretten, dommervagten, fogedretten og skifteretten bag kulisserne.

Det var fantastisk interessant. Og jeg har lige siden haft en langt bedre forståelse af det grundlæggende i retssystemet, som jeg ellers ikke have haft (en fornemmelse af, hvordan en dansk retsal ser ud indefra, der trods alt adskiller sig noget fra dem, vi kender fra Advokaterne og Ally). Og jeg følte mig meget priviligeret over at få lov at være i praktik derinde. Og samtidig jeg blev også bare meget hurtigt helt, helt overbevist om, at jeg ALDRIG skulle være jurist. For selvom jeg syntes, det var ufatteligt spændende, syntes jeg også bare det var så deprimerende. Så trist. At skulle sidde der og frakende folk deres arv i skifteretten. Eller tage deres sidste fem-øre i fogedretten. Eller sende dem direkte i isolationsfængsel i dommervagten. Og lige så meget som jeg godt ved, at det skal til for at opretholde et retssamfund – og at man jo også kunne vende mine bekymringer på hovedet og se på alle de mennesker man hjalp og al den retfærdighed, man fik til at ske fyldest…ja på trods af alt det, kunne jeg bare se på det hele, at det ville jeg slet ikke kunne leve med som dagligdag. Jeg ville være så bekymret over at have truffet den forkerte beslutning – der ville få så store konsekvenser for et andet menneskes videre liv. Og jeg er ikke stolt af, at jeg ikke ville kunne bære den tanke – men det kunne jeg bare ikke.

Og på den måde gjorde dén erhvervspraktik jo lige præcis det, den skulle. Jeg fik et indblik i et erhverv og en branche, jeg intet anede om. Fik skudt nogle drømme ned, der gav plads til andre. Og følte mig i øvrigt voksen, meget voksen, de fem dage jeg pendlede ind i blazerjakke og skråede kækt henover Nytorv.

Jeg har ikke tænkt på det i årevis, men nu hvor minderne lige blev vakt synes jeg egentlig det er rigtig sjovt at tænke tilbage på. Og jeg er blevet rigtig nysgerrig efter at høre andre praktikhistorier. Hvorfor valgte man, som man valgte? Levede det op til forventningerne? Hvad var anderledes – bedre og værre – end forventet? Og ikke mindst – hvilken indflydelse fik det på ens senere karrierevalg?

Reklamer