Nadja Pass

Da jeg skulle lære at køre bil, syntes jeg,  min kørelærer var fuldstændig vanvittig, da han første gang sagde, at jeg skulle gear lige ved et kryds. Jeg var jo ellers lige “særligt opmærksom” på alt lige fra vejens forløb til trafikken og vejrforholdene – og kunne da virkelig ikke også skulle koble ud og skifte gear samtidig. Men jo bedre jeg følte mig tilpas i trafikken, jo mere kom jeg til at holde af at skifte gear. Og som min mor plejede at sige, at hendes far plejede at sige, at hans gode ven taxator Hansen, der jo nok vidste et og andet om biler, plejede at sige: Man kan altid kende den gode bilist på, hvor ofte de skifter gear. Det er i gearskiftet køreglæden og følingen ligger. Og jeg holder både meget af at tonse derudad i femte gear på motorvejen med masser af god musik drønende ud ad højtalerne – og bykørslens strategiske vekslen mellem de lave gear og de bedste vejbaneplaceringer. (parkeringsplads-jagt-dramaerne kunne jeg dog godt være foruden).

Men det er ikke kun, når jeg kører bil, jeg holder af at skifte gear. Det gør jeg i høj grad også i hverdagen. Og en af de fedeste ting ved at være selvstændig er, at jeg kan planlægge og sammensætte mit arbejdsliv, så der er plads til mange gearskift i ugens løb – nogle gange i løbet af den enkelte dag.

For jeg elsker og får utroligt meget inspiration og kreativ kraft af at skifte fra den hyper-opmærksomme “på-hed”, der er påkrævet i foredrag og vigtige møder til den stille fordybelse bag skærmen eller med store bunker læsestof. Fra konsulentlivets staccato-opgaver til den akademiske verdens legato-processer. Fra forretningsfrokoster på fancy restauranter til low-key-kulturelle arrangementer.

Lad mig eksemplificere med den nys forgange uge:

Jeg har haft mere end almindelig travlt med at tekstforfatte og ideudvikle for en af mine store kunder, og har i den forbindelse frekventeret både reklamebureauer og corporate hovedsæder flere gange i ugens løb. Jeg har tilbragt en del tid i Rådvad hos FairTrade Designers – tre superdygtige designere, jeg elsker at arbejde sammen med, og som jeg derfor har brugt mange sene nattetimer på at hjælpe med at få en blog klar, inden de skulle præsentere deres projekt på KUR08 hos Danish Crafts. Jeg skal være censor til de mundtlige eksaminer i retorisk kritik i næste uge og har gnavet mig gennem en del synopser og  omfattende pensumopgivelser. Og alt sammen har været garneret med en blanding af Nytårskur hos Bindslev, KUR08 hos Danish Crafts, Pecha Kucha på DAC, arbejdsweekend i andelsforeningen, Statens Museum for Kunst. Og ovenpå så mange gearskifter er det altså, at det kan være meget tiltrængt med en sødsuppefilm torsdag aften (tak TV3, fordi I viste Mona Lisa Smile – det var da bare lige, hvad der skulle til!

Mange gearskifter, virkelig mange. Og nogle af dem brat fra censor-forberedelsens ultimative legato til “hastekorrekturlæsningen på vigtigt brev”-staccato. Og sådan en uge kan det godt være liiiiiige ved at blive for meget. For hvert gearskifte kræver trods alt lige en udkobling, før man kan køre videre i det nye gear. Og hvis der ikke er plads til de korte udkoblinger, kan jeg godt blive lidt stakåndet.

Det gode ved de mange gearskifter er til gengæld, at der kører så mange parallelle tankespor på samme tid. Og de krydser ind over hinanden og skaber nye sammenhænge og inspiration, der ellers ikke ville være opstået. Man bevarer følingen med mange forskellige verdener og tankegange – og så længe det ikke bliver så meget, at man bliver stakåndet af det, tror jeg på, at det altsammen imploderer og gavner hinanden.

Nuvel – afsted til middag med indbygget børnepasning af livlige unger. Gætter på et par timers intens staccato – og så legato efter godnattid :-)