Pecha Kucha: den poetiske staccato-konference

by Nadja

Ahhhh – jeg er lige kommet hjem efter et rigtig dejligt arrangement – Pecha Kucha.

Det foregik på Dansk Arkitektur Center – i forvejen et af mine favoritsteder blandt byens kulturcentraler – og i stedet for selv at prøve at kaste mig ud i en forklaring, vil jeg hellere citere direkte fra beskrivelsen på DAC’s hjemmeside:

Pecha Kucha Night er et japansk præsentationskoncept der i al sin enkelthed går ud på, at hver deltager præsenterer sit arbejde, projekter, talenter og idéer gennem 20 elementer, der hver varer 20 sekunder. I alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder.

Indholdet, altså de elementer deltagerne præsenterer, kan variere frit og bestemmes af deltagerne selv. Et element kan for eksempel være et billede, en animation, et grafisk element, en video, en tale, et digt, et ord, et stykke musik, en lyd, et design, en ting, en dans, en vision eller noget helt andet.

Idéen bag konceptet er at give publikum såvel som deltagere et intensivt bombardement af kunstneriske og kulturelle input og kilder til inspiration. Formålet er at skabe dialog og debat inden for og i mellem de forskellige spektre af kunstens og kulturens verden.

Nu er jeg jo helt generelt på udkig efter konference- og foredragskoncepter, der bryder med den gængse “30-minutter pr. kedeligt powerpointoplæg, et par tandløse spørgsmål fra ordstyreren og nogle agiterende indlæg fra salen – og så er der kaffepause”-konventioner. Og jeg har tidligere her på bloggen hyldet den selvgenererede konference, live-bloggingen, paperpointpræsentationen. Så jeg var rigtig glad for at opleve det her. Rigtig glad. Og det fungerede virkelig godt.

Konceptet er nådesløst. Så snart man er gået igang kører de 20 slides og skifter automatisk hvert 20. sekund. Så hvis man ikke har planlagt det godt nok, kan der opstå mærkelige tavsheder eller man kan komme til at halse efter sit eget budskab. Til gengæld må man også sige, at når det lykkedes, fungerede det ekstremt godt. For ligeså korte og hæsblæsende de 20X20 sekunder var, lige så meget kunne man få skabt en kort, præcis og alligevel poetisk stemning i løbet af de 6,40 minutter, hvis man havde forberedt sig godt nok eller taget konceptet alvorligt nok.

Der var på alle måder tale om et blandet arrangement. Blandede genrer, blandede kunstarter og…blandet kvalitet. Men det gjorde ikke så meget, at et par af indlæggene ikke rigtig holdt eller bare ikke sagde en så meget, når det kun var små 7 minutter langt. Der var dog lige en serie forfærdeligt sexistiske fotos, der ikke kunne tåle at stå i 20 sekunder hver – og der blev man virkelig opmærksom på, hvor lang tid 20 sekunder også kan være – og højt tavshed kan runge. Men ellers var det overordnet et overflødighedshorn af krydsklippet af poesi, perrcussion, kunst og illustration. Og det var rigtig dejligt at opleve.

Noget andet, der var rigtig dejligt at opleve, var, at ca. 300 mennesker var mødt op til et gratis, højpandet arrangement en helt almindelig grå januaronsdag aften. Det tegner godt for den kulturelle udvikling i byen. Og jeg glæder mig allerede til næste gang, der er pecha kucha…helt omme på den anden side af mit New York-eventyr. Nemlig den 25. juni, hvor det lød somom der virkelig var lagt i kakkelovnen til et festligt arrangement.

Klar anbefaling herfra til at holde øjne og ører åbne – og opsøge pecha kucha-arrangementerne. Hvor end i verden man lige befinder sig tror jeg, det vil være et godt og stimulerende indblik i den spirende kultur.

Reklamer