Hvad kalder man egentlig det modsatte af at bære nag?
by Nadja
I dag cyklede jeg og kom i tanke om endnu et ord, jeg savner på dansk. Jeg savner den positive version af “at bære nag”. Altså et ord eller udtryk, der dækker ens følelser overfor mennesker, man sætter så stor pris på, at man uforbeholdent gør alt, hvad man kan for at hjælpe dem og gøre dem glade. At når det er netop dem, der kalder, rykker man uden at kny rundt på kalenderen, stiller op til frivilligt arbejde, hvis de har brug for hjælp til deres projekter eller møder op til flytninger og babysitninger, når de kalder.
Vi kender den negative variant – at bære nag. Når man bærer nag, er man forbeholden overfor enhver henvendelse fra den, man bærer nag til. Man har ikke lyst til at gentage tidligere fejltrin og fejlbedømmelser og undgår derfor helst personen.
Men er det ikke lidt tankevækkende, at vi ikke rigtig har en positiv variant for det samme? Selvfølgelig kan vi elske, godt lide, foretrække, holde af. Men det er alligevel ikke helt det samme – og også for følelsesladet set i relation til, at mange af dem, jeg tænker på hverken behøver at være familie eller nære venner – men også kan være gode bekendte og arbejdsrelationer, som man bare prioriterer meget højt.
Nære behag… narjjj hva’? Sidder heller ikke helt i skabet.
Nadja Pass 
Det du beskriver her, er det virkeligt det modsatte af at bære nag? Er det ikke snarere den positive version af at ‘ofre sig’ (altså bare uden undertoner af martyrium og selvgodhed – også noget vi mangler et ord for).
Nære behag er da et fantastisk udtryk, med et dejligt strejf af bakkesnagvendt
Påskønne? Men jeg er nu ret vil med “nære behag” :-)
@ Jenny
Lige da jeg havde publiceret indlægget, slog det mig faktisk godt, at det måske ikke var “at bære nag” det var endt med at dreje sig om. Det var det, der var udgangspunktet – men ikke det, det endte med at handle om.
Udgangspunktet var, at ligesom man kan bære nag på grund af en lille bitte åndsvag ting, der skete for 100 år siden og muligvis ovenikøbet var ens egen skyld eller i hvert fald skyldtes omstændigheder, der ikke nødvendigvis burde bringe personen i miskredit, kan man også (lad os bare i mangel af bedre kalde det nære behag) nære behag for nogen, fordi de engang for 100 år siden sendte en et smil, en kompliment eller en hjælpende hånd, da man virkelig havde brug for det. Og så kan man blive ved med at være meget loyal resten af livet. De fik på et vigtigt tidspunkt sat en hel masse ind på “ethoskontoen” – og den kan næsten ikke overtrækkes. Man kan bare grund-godt lide de personer og er klar til at gøre en masse for dem. Mens man i mange tilfælde måske kan være for hård overfor dem, man bærer nag til.
Det var så ikke det indlægget endte med at handle om. Det blev mere til alt det, man gerne gør når først “nære-behag-relationen” er etableret.
Men at ofre sig, synes jeg alligevel er at tage den for langt. Det er sjældent et offer. Det er mere et spørgsmål om prioritering.
@ Kirsten Marie – påskønne er ikke så tosset. Men I har ret – nære behag er måske slet ikke så ringe endda, når nu man har sovet lidt på det :-)
@ Jenny
Med hensyn til at ofre sig… min farfar twistede altid det begreb, sådan at, hvis der stod ET stykke lagkage tilbage, lå et stykke chokolade eller en tomat, som alle egentlig gerne ville have, men ikke tog på grund af høflighed, sagde han med et stort grin, mens han slog armene ud “Jamen så ofrer jeg mig da”.
Det havde vi meget sjov ud af – og jeg tror egentlig, at det er en af mine tidligste erindringer om den spirende bevidsthed om begreber som ironi, sarkasme og alt det med, at det de voksne siger, ikke altid skal tages helt bogstaveligt.
Så i mit univers kan “at ofre sig” faktisk også godt være noget, der kommer noget positivt ud af (eller snarere noget, der er for egen vindings skyld) – men jeg ved godt, at det ikke er den gængse brug af ordet :-)
Her er der ganske enkelt tale om udtrykket: Gane ræb.
Når man dyrker kunsten at gane ræb, har man tilgivet inden der er noget at tilgive. Det er ikke noget man lige lærer på en time, men de siger at ens livskvalitet stiger i takt med, at man bliver bedre til at gane ræb.
@ Rasmus – fantastisk. Jeg elsker bagvendt-snakken og rundt-på-bogstaverne-bytten.
Og du har helt ret. Jo mindre nag, man går og bærer, jo bedre. Og jo bedre livskvalitet.
Men her er vi vel igen ude i en noget lidt andet, end det jeg oprindeligt tænkte på. At gane ræb handler vel mere om situationer, hvor man ellers kunne være endt med at bære nag. Og i stedet tilgiver man, inden det når at udvikle sig til noget som helst. Man ser stort på tingene eller lærer at “give blaffen i detaljerne” som den norske forfatter Jan Kjærstad engang meget sigende udtrykte det.
Mens jeg mere efterlyste begrebet, der gælder, at man er forudindtaget positiv, fremfor forudindtaget negativ (som man er, hvis man bærer nag).
Hvis man ganer ræb er man vel så vidt muligt bare overhovedet ikke forudindtaget, men møder livet, personer og uventede situationer som de er?
Det er modsatte af at BÆRE NAG er ikke det du forsøger fumle dig til.
TILGIVE er ordet du søger…på dansk
Jeanne
Jeg vil også mene, at det må være at tilgive!
Læs eventuelt dette meget sigende citat fra Francis Bacon:
http://leifcarlsen.wordpress.com/2007/12/16/citat-francis-bacon-7/
/Leif
@ Jeanne – ja, du kan godt have ret i, at det blev lidt fumlet det hele. Og du har fuldstændig ret i, at tilgivelsen ville være den direkte modsætning til at bære nag.
Det var bare ikke den fornemmelse, jeg manglede et ord for. For man kan jo sagtens have tilgivet nogen, uden at man af den grund nærer behag for dem.
@ Leif – super Bacon-citat! og i det hele taget fedt med din samling af alverdens citater.
Jeg kan ikke godt have ret. Jeg har ret. Jeg taler dansk.
End ikke sproget er noget tilfældigt, men udsprunget af noget konkret og objektivt.
@ Jeanne
Ved at læse dine svar og kommentarer til Nadja, får jeg det indtryk af, at du er en arrogant, fornægtende type, der tror, at du “altid har ret”.
Du begynder straks at blive offensiv, bare fordi Nadja sagde “at du kunne da godt have ret”.
Det var (efter min mening) spild af tid, når du bare kunne have sagt, at du var glad for at hjælpe.
Jeg ser efter min mening, ingen grund overhovedet at begynde at tro at du bare kan opføre dig så grimt over for andre mennesker. Husk, bag hver besked, og bag hvert billede sidder der en rigtig person, med et rigtigt liv og ikke mindst rigtige følelser.
Hvis du fortsætter på den måde, ender det med at du sårer en eller anden.
@ Kristoffer – :-)
At tilgive. Det må være det modsatte af, at bære nag.
Aladdin