Network fatigue
by Nadja
Jeg tror, vi er mange, der lider af network fatigue, når Linked In og Facebook spammer løs med mails om, at der er blevet linket til vores profil og skrevet i vores gæstebog/på vores væg.
Ind i mellem er der gode oplevelser med, at man genfinder gamle venner eller bliver kontaktet af en ukendt – men højst relevant person, som man så pludselig udveksler tanker med. Og overraskende henvendelser om spændende opgaver, kaffeaftaler og input, som jeg sætter stor pris på. Men der er også mange væmmelser over den hidsige jagt på “venner”, “connections” eller “gensidige links”. Skolegårdsfornemmelsen af, hvem der linker tilbage og – især – ikke linker tilbage er totalt ufed. Og så er der alle spørgsmålene om, hvad det hele egentlig skal være godt for. Og gud hjælpe mig, om ikke der bliver ved at komme nye – så man måske er OK i vej på LinkedIn, men så starter fra scratch på Facebook (som nysgerrigheden for eksempel tvang mig til at gøre i går). Og skal man så være venner med alle de samme i alle de forskellige netværk? Og hvor meget tid er det lige, man skal bruge på at gøre sin profil lækker, krabbe rundt om beskrivelsen af sig selv og søge efter missing links? Jo flere gange man har udfyldt en profil, jo nemmere bliver det selvfølgelig at oprette de næste (så så man for eksempel lige min grønne cardigan gå igen på både LinkedIn, K-Forum og Facebook). Men stadigvæk…hvad er det nu lige, det hele er godt for?
Derfor er det godt set og fanget, når K-Forum i deres ugentlige (og i øvrigt stærkt anbefalelsesværdige) nyhedsmail skriver “K-Forum – til alle der lider af network fatigue”. Og jeg er ikke i tvivl om, at redaktionen har skrevet sådan med en klædelig dosis selvironi i pennen. Men så skulle de måske lige have givet deres faste reklame for K-Forums profilnetværk en makeover og droppe karmakonceptet og de socialt udstillende “jeg linker til” (men vedkommende gad ikke linke tilbage til mig)-bokse . For hvis der er noget, der kan give en network fatigue er det da følgende formuleringer (mine fremhævelser med bold pink):
Opret din egen K-Profil på Kommunikationsforum
Opret profil
Nye virksomheder
Nye personer
Top 20 personer
Alle profiler
Vis, hvem du kender, og se, hvem andre kender. Bliv en del af et netværk og se, hvad du kan lære netværket, og hvad netværket kan lære af dig.
Nadja Pass 
“Network fatigue” plejer jo at dække over, at man ikke orker at registrere sig og pleje nye (digitale) sociale netværk, og det må siges at være ganske relevant for mange – i hvert fald first-movers.
Der sker dog en masse på dette område for tiden – prøv at google på “portable social network” eller “social graph” så vil du nok finde nogle interessante (omend stadig meget tekniske) links.
Prøv fx at se her:
http://bradfitz.com/social-graph-problem/
Jeg kommer også til at skrive om det på min blog, men indtil videre har der ikke været tid til de helt store guldkorn…
Så sent som i går blev jeg inviteret inden for på facebook af en gammel veninde, og jeg registrerede mig, for jeg var glad for at høre fra hende. Men jeg tvivler på, at jeg orker at pleje det netværk. Jeg har såmænd svært ved at få skrevet almindelige mails til de nærmeste i venner og familien…så jeg får strafpoint, hvis jeg laver noget internet-orienteret, før det andet er gjort.
Det tager en fandens tid at pleje de forskellige netsteder.
@ Luckow – linket ser superspændende ud. Det vil jeg kaste mig over ved først kommende lejlighed. Jeg er ikke i tvivl om, at der være noget i de fremtidige versioner af de sociale netværk – hvor man har et interessefællesskab eller finder hinanden på nye måder. For eksempel synes jeg rejse-netværket “DOPPLR” virker smart, fordi det giver dem, der rejser meget mulighed for at mødes “spontant” rundt i verden og få gode rejsetips om forskellige destinationer. Applikationen er foreløbig meget (for?) enkel – men ideen om interessefællesskabet er god.
Jeg tror, det jeg bliver træt af, er den tomme “vis hvem du kender” uden yderligere formål. De fleste af dem, jeg kender kunne jeg ligeså bare smide en mail til i al diskretion.
@ Stensamler – ja, det er lige det. Man bliver glad, når man får en henvendelse fra en gammel, kær ven – og melder sig ind. Men pludselig er man medlem af ekstremt mange forskellige netværk. Et, to eller sågar tre er måske smart nok – men når det bliver mange flere bliver det uoverskueligt at vedligeholde. Der går nok ikke så lang tid, før det bliver kogt ned til et par store, vigtige, som man så “bør” være med i. Men det her klondike er ret udmattende.
Jeg er lige faldet over dagens citat i Information. Der er Berlingske Tidendes chefredaktør, Tom Jensen, der stiller det retoriske spørgsmål:
“Hvis man døgnet rundt ikke bestiller andet end at dyrke sine forbindelser, chatter, inviterer, laver polls og profiler og linker op i øst, vest, nord, syd, når man bare netværker hele tiden, hvornår pokker får man så nogensinde noget ordentligt gjort?”
Han er da vist alvorligt ramt af en omgang network fatigue..
@ Lind: Guld-citat indeed! Men jeg må alligevel sige, at det overrasker mig, hvor kort tid det egentlig tager at holde alt det der i gang, når man først er kommet i gang.
Første profil (jvf. level-teorien https://nadjasreflexioner.net/2007/11/19/selv-de-modigste-er-ogsa-nogle-pivskider-en-gang-i-mellem/ :-) er ret tids- og overvejelseskrævende. Men derefter bliver man egentlig ret hurtigt “professionel” til at afkode spillereglerne, linke tilbage og alt det der. Så jeg synes ikke der skal så meget tid og energi til, før man egentlig deltager meget aktivt derude.
Det er ligesom inden man starter på at blogge og tænker “hvordan får folk dog tid til at alt det” og så når man er igang er det egentlig ikke særligt tidskrævende at holde det hele i gang.
Nadja: Nej, det tager måske nok ikke lang tid at holde det i gang. Men problemet er, at det næppe i længden er nok bare at holde det i gang..
@ Lind – Det kan du have ret i. Men det tror jeg nu ikke er det største problem. Problemet er for mig at se mere den manglende mening med det meste af det. Hvis der er indhold og man reelt deler ideer eller skaber noget sammen eller finder ligesindede man ellers ikke ville have fundet er det super. Og så er jeg også villig til at bruge mere tid end jeg bruger i dag på det.
Men hvis det “bare” handler om at flashe kontakter, jeg godt selv ved, jeg har og som jeg bare kunne smide en mail eller sms…så bliver det sådan lidt bumbum.
Det er også derfor, jeg mener blogs, billeddeling, delingsprojekter etc adskiller sig radikalt fra netværk som Facebook – de har et reelt indhold og man kommer i kontakt med folk, man ikke kendte tidligere, men som det viser sig, man har et interessefællesskab med.
OK – ret skal være ret. Jeg prøvede lige FaceBooks “compare people”-funktion. Og det rigtig sjovt-sjovt at se ens venner sat tilfældigt op imod hinanden på alle mulige mærkelige parametre. Ting man aldrig havde tænkt over i forbindelse med dem – og så sidder man pludselig der og skal rate, hvem af dem, der er mest modige, har bedst hår, ville være bedst far og er den bedste lytter. JA – igen, temmelig overfladisk og egentlig en irriterende ting sådan at skulle “rate” sine venner. Men sjovt. Så for underholdningens skyld vandt Facebook lige et point på den front.
Jeg føler mig 100 år for gammel, når jeg også leder efter en mening med fænomener som Facebook. Jeg har endnu ikke fundet en, der kan fortælle mig hvad formålet er.
Har selv en profil, jovist – man er vel nysgerrig, men jeg bliver sgu også lidt træt af mails om alle mulige fun-fun-fun applikationer man kan add’e. Netværks-fatigue er en fin betegnelse.
For igen – jeg kan vel bare sms’e eller maile folk.
Men anyone hjælp mig, jeg vil så gerne være en del af web 2.0 :)
@ Maria – ja, ret syret det med at føle sig 100 år for gammel, når man er 30-something :-(
Omkring en tredjedel af alle oprettede profiler på facebook og det allerede old-school myspace bliver aldrig genbesøgt. Andre 42% af brugerne angiver, at grunden til at de lavede en profil, var fordi de var blevet spurgt om de havde en – med andre ord, de lavede en profil for at kunne fortælle at de havde en profil. Omkring 60% af de aktive brugere af sociale netværk linker kun til folk de kender ‘irl’.
Interessefællesskab online? Ja tak.
Netværk for profiler, der defilerer frem og tilbage mellem frisøren og spejlet (jo, et er et omskrevet Seneca-citat) nej tak.
@ T&T – meget interessant aspekt…at så mange profiler i realiteten er inaktive. For som ny bruger sidder mange jo og surfer på, hvem de kender og linker i et væk. Og hvis man sidder på den anden side og egentlig har fortrudt profilen bliver det også så drastisk ikke acceptere invitationerne – eller helt at fjerne profilen.
Og så kan jeg rigtig godt lide distinktionen mellem interessefællesskab og spejlkabinetter .-)
Nu har K-forum (ophavsmændene til begrebet Network Fatigue) ligefrem lavet en test af graden af NF:
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12928
[…] februar 3, 2008 af Nadja For et par måneder siden gav jeg efter for de mange Facebook-invitationer og oprettede til sidst en profil. Og allerede dagen efter fortrød jeg og skrev lidt harskt om alle de der netværk og min udprægede networkfatigue. […]