Livet som computerspil

by Nadja

En gang i mellem sker der det fantastiske i blogosfæren, at nogen ved at lægge en kommentar, kommer til at trigge en helt ny tanke eller ide. Det skete for mig forleden, da Kåre Mulvad brugte begrebet “Level 1” om modets forskellige udviklingsstadier.

Siden har jeg slet ikke kunnet lade være at se hele livet som varianter af forskellige computerspil.

  • Hver gang man giver sig i kast med nye opgaver, uddannelser, brancher, rejselande, vennekredse, sprog og software-applikationer starter man på Level 1. Og det ser svært og uoverskueligt ud første gang man giver sig i kast med det – men snart er det barnemad og man bevæger sig op på et nyt level. Det ser også svært ud og man skal lige gennemskue banen og udfordringerne og se, hvor guldet/nøglerne/ostene gemmer sig. Men det bliver relativt nemmere at afkode de nye baner/levels jo bedre man har lært spillet grundregler at kende.
  • Der er forhindringer undervejs, men de er designet, så de aldrig er sværere end, at man KAN overkomme dem, når man først har lært, hvordan man hopper, skyder, finder den hemmelige kode, fægter. Og sådan er det jo også med de fleste af livets udfordringer. Hvis bare man prøver igen og igen og igen og igen – og prøver nye veje og utrætteligt prøver igen og igen og igen – så skal det for det meste nok lykkes, selvom det i udgangspunktet virkede helt umuligt.
  • Jo flere guldkorn, osthapsere, skattekister, bogstaver til den hemmelige kode, nøgler til de skjulte døre, man kan samle, jo stærkere står man, når man møder de næste udfordringer. Og sådan er det jo OGSÅ uanset om det er professionelle erfaringer, man samler sig. Gloser og bøjninger til et nyt sprog. Venner på Facebook og LinkedIn, der måske kan “come in handy” i uforudsete situationer. Penge at give af på kistebunden. Eller hemmelige steder i alverdens storbyer, hvor man kan føle sig hjemme og kender de kulturelle koder.
  • Og man KAN jo være heldig at optjene nye liv. IRL gælder det jo ikke bogstaveligt. Men man kan alligevel optjene point, der betyder, at man kan tillade sig at dumme sig ind i mellem, fordi folk godt ved, at det jo ikke er “sådan man er”. Så derfor får man en chance til – et nyt liv. På jobbet. Hos bankrådgiveren. I venskabet.

Jeg får lyst til at gå hjem i min fars kælder og finde vores gamle Amiga 500, hvor især detektivspillet “DejaVu” og banespillene “Mike the Magic Dragon” og “Rick Dangerous” vækker varme minder – og…come to think of it…sikkert har været med til at trigge min trang til at kaste mig ud på det dybe. Her gik jeg og troede, iværksættertilværelsen var en voksenversion af Børnenes Postkontor. Men computerspillene skal man altså heller ikke kimse ad… Der er og bliver et vigtigt element af leg og spil forbundet med at kaste sig ud på det dybe som voksen.

Reklamer