Når valgaftenen smager af landskamp og kongeligt bryllup
by Nadja
Jeg har lige lagt tre svineskanker i saltlage. Dér skal de lille og hygge sig indtil de på tirsdag skal lægges i en stegeso sammen med en masse gode sager – og snurre sig til velkrydret, saftig valgflæsk. Og jeg er åbenbart langtfra den eneste, der har planlagt en lille “komsammen” på tirsdag.
“Du er den fjerde, der inviterer på valgflæsk” sagde en veninde nemlig i morges, da jeg fortalte hende om projekt svineskank. Og det måtte vi jo så lige tygge på. For hvornår er det egentlig blevet den naturligste ting i verden, at valgaften er lig med “venner, øl og valgflæsk”?
Måske har det altid været sådan. I mit barndomshjem var valgaften = laksemadder og som ung/voksen har jeg flere gange været til valgaften hos forskellige venner. Men alligevel har jeg på fornemmelsen, at det med valgaftenen alligevel bliver slået stadigt større op fra valg til valg. Og at det har udviklet sig på den der lidt snigende måde som når Halloween og Valentines pludselig er blevet noget “man” fejrer og samles foran skærmene om på samme måde, som når man inviterer til landskamp eller kongeligt bryllup.
Hvis det faktisk er tilfældet, at valgfejring – især m. flæsk – er blevet stadigt mere udbredt de seneste år, tror jeg, det skyldes to ting:
- Helt overordnet har medierne opgraderet voldsomt. Lige siden TV2 kom til har der været konkurrerende valgaftener/partilederrunder/topmøder og det pisker i sig selv en stemning ala “royalt bryllup” op. TV-kanalerne spotter for sig selv og deres valgudsendelser i en uendelighed og snakker om, at der skal være fest. Vejrudsigterne fortæller om vejret på “valgdagen”, netkanalerne konkurrerer om at skabe de mest populære valgtests og hele retorikken smager af sportskamp med ord som “boksering”, “konfrontation”, “hårdtslående agumenter”, “fronter” og “sejr”.
- Helt basalt er svinekød, flæsk og gammeldags dansk mad de senere år blevet langt mere trendy og comme il faut end tidligere. Så nu kan faktisk opnå et “uhmmm”, når man inviterer på flæsk. Det er en lille og ligegyldig detalje, men jeg tror faktisk, den er nok så vigtig, når det gælder den specifikke “valgflæsk”-invitation.
Misforstå mig ikke. Jeg glæder mig til på tirsdag. Og til at snakke politik og politisk retorik over de velsnurrede svineskanker. Og jeg er helt med på den der med, at vi skal fejre demokratiet og alt det der.
MEN jeg synes også lige, at vi skal huske at holde fast selve politikken. Og der synes jeg altså desværre det kniber noget – for som menig vælger bliver det stadigt sværere at få et ordentligt indblik i selve politikken, fordi medierne favoriserer det overfladiske og konfrontatoriske præsidentvalg – og svælger i bogstavleg, spin og gøglede indslag i lokalnyhederne. Og den tendens kan godt blive understreget af alle de mange festligheder, øllerne og den op-gejlede mediedækning.
For det ER jo hverken landskamp eller kongelige bryllup. Det er landets politiske fremtid det handler om – og det må aldrig drukne.
Nadja Pass 
Vi er helt enige om, at mediedækningen er overvejende overfladisk og forfærdelig.
Men jeg tror ikke helt jeg deler din bekymring. Min oplevelse af valgflæsk-fænomenet – og alle andre sociale tiltag, som givet er påskud til at debattere politik – er, at det kun er gavnligt for den politiske diskussion. (Men jeg er også vokset op i et hjem, hvor man tog hen i partiforeningen på valgaftenen og spiste gule ærter i rigelige mængder med snaps til – måske har det disponeret mig for den slags samvær.)
@ Lind: Gule ærter i partiforeningen lyder fantastisk. Min pointe var egentlig ikke tænkt som et angreb på selve tanken om at mødes – det er mere eventificeringen jeg er lidt bekymret over, hvis selve det politiske omdrejningspunkt pludselig drukner i øl, kampen om klapsalverne og boksering. Hvis det bliver brugt til politisk debat, er alt jo forrygende – så lad os håbe, det er det, der er tilfældet :-)
Jeg kan slet ikke forestille mig andet. Når man mødes på valgaftenen MÅ man da diskutere valg og politik! Jeg tror alt er forrygende.. :]
@ Lind – jamen så vil jeg dele din optimisme. Jeg kunne ellers ret nemt forestille mig, hvordan det hele kunne gå op i, hvad politikerne havde på og hvem der græd af glæde/sorg (på den følelsespornografiske – og ikke den politisk interesserede – måde)
Men fair nok – lad os vende bekymringen på hovedet og i stedet sige, at det er fantastisk, at man mødes og skaber fællesskaber om noget med reelt indhold. Godt du lige får balanceret min pessimistiske mavesyre :-)
Jeg forstår helt sikkert eventificeringen. Jo, vi diskuterer skam politik på sådan en valgaften, men der er altså også noget ved selve arrangementet og mediedækningen der minder mig om barndommens Melodi Grand Prix’er. Vi sidder der foran skærmen med lidt lækkert og venter på at de forskellige landes, undskyld, jeg mener naturligvis regioners resultater kommer ind. MGP for voksne – nu med indhold…
@ Jenny – ja, vi var også nogle her, der syntes, at DR’s valgstudie/grafik var MEGET melodiCAMprix agtig. Med guldlamé og blinkende stjerner :-)