Test af valgtests – bliver man klogere på, hvordan man skal stemme?
by Nadja
OBS – Dette indlæg er skrevet i forbindelse med Folketingsvalget 2007. Og desværre holder det stadig skræmmende meget stik. Derfor startede jeg for 1,5 år siden samfundslaboratoriet Borgerlyst, hvor vi gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin stemme. Og i forbindelse med Folketingsvalget 2011 har vi ligefrem udskrevet “FOLKETS VALG”, der handler om alle de valg, vi hver især træffer hver dag – og som tilsammen påvirker samfundet utroligt meget. Så hvis du er landet på dette indlæg, fordi du også er i tvivl om, hvad du skal stemme og føler en længsel efter et mere velfungerende demokrati, ville det være dejligt, hvis du fulgte med over til Borgerlyst og FOLKETS VALG.
Er du også stadig i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds? Og har du også helt ærligt og åbent og reelt og nysgerrigt forsøgt at sætte dig ind i tingene og skaffe dit et reelt grundlag for at gøre din demokratiske borgerpligt og foretage et fornuftigt, velovervejet valg? Og kender du i så fald også frustrationen over, at du bare alligevel ikke rigtig bliver klogere, selvom du virkelig prøver at gøre et ihærdigt forsøg?
I så fald har du sikkert også været forbi nogle af forskellige tests på nettet, hvor man kan “indstille sin holdningsprofil” og sammenligne sine holdninger med de forskellige partier – i visse tilfælde ligefrem, hvilke kandidater du er mest enig med.
Undertegnede har også – i nysgerrighedens og tvivlens navn – taget hele tre af slagsen. Politikens, TV2’s og DR’s. Og selvom jeg godt kan se, at det på mange måder er det rigtig, rigtig smart, synes jeg også, at det er rigtig, rigtig problematisk.
- Udvalget af spørgsmål, rækkefølgen og formuleringen af dem kan i sig selv være ‘møvende’. Hver test har valgt 20 nedslag i vidt forskellige politikområder, som kommer “godt runtd” men på ingen måde er fyldestgørende. På TV2 er spørgsmålene ovenikøbet udstyret med korte tags som “ret”, “miljø” og “EU”, der yderligere understreger illusionen om, at man har udvalgt de vigtigste spørgsmål på hvert område.
- Mange tests har en “ved ikke” eller “Hverken enig eller uenig”-valgmulighed. Man har naturligvis lov til ikke at have en holdning til alle spørgsmålene eller simpelthen ikke at vide nok til at ville markere et synspunkt – men det bliver misvisende i sammenligningen med partierne/kandidaterne, der har besvaret de samme spørgsmål, og givetvis giver udtryk for en politisk holdning ved at angive “Ved ikke” eller “hverken enig eller uenig”. Jeg har prøvet at teste, hvad der sker, hvis man vælger slet ikke at vælge noget – og lader den stå på “ved ikke” hele vejen igennem – og det er meget tankevækkende, at man så alligevel er “enig” med nogle af partierne – der så åbenbart er mere midtersøgende, end man lige gik og troede :-)
- Og det værste – og det mener jeg virkelig er et stort problem – er, at man i rigtig mange af spørgsmålene ikke har nogen forudsætning for at besvare. Eller hvor man simpelthen ikke forstår spørgsmålet – eller ikke er sikker på, om man synes tingene helt hænger sådan sammen. Det er især et problem i TV2’s test, hvor man for eksempel skal man være ret velbevandret i skattespørgsmål for at kunne svare på spørgsmål som “Ejerboliger skal kunne beskattes mere, evt. ved at skatten på arbejde samtidig sænkes” og “Fortsat vækst i den offentlige sektor er vigtigere end lavere personskatter”.
Det er selvfølgelig ikke noget problem, hvis man tager det for, hvad det er – et pejlemærke blandt mange andre. Et overfladisk overblik til dybere granskning og diskussion. Et øjebliks- og tilfældighedsbillede på, hvad man lige gik og tænkte, eller tolkede et spørgsmål, som man ligeså godt kunne have tolket lige modsat. En bekræftelse af, hvad man i forvejen havde forestillet sig man skulle stemme – og hvem man er uenige med.
Men problemet er bare, at man hurtigt kommer til at tage det for alvorligt. Og at man ikke får det, man egentlig kom for: reel hjælp til at træffe et bevidst valg. For testene lægger ikke op til, at man kommer videre med sin viden – at man bliver klogere på tingene. I de tilfælde, hvor man forstår spørgsmålet, svarer man automatisk ud fra det, man plejer at mene – men bliver egentlig ikke udfordret til at forholde sig til spørgsmålet på ny og få øjnene op for, at noget måske er anderledes end man gik og troede. I de tilfælde, hvor man ikke forstår spørgsmålet, får man ingen hjælp til at forstå spørgsmålet bedre, så man kan tage reel stilling. Og så må man enten svare “ved ikke” eller “hverken enig eller uenig” – selvom man måske havde en skarp holdning, hvis bare man havde forstået spørgsmålet. Eller man svarer udfra noget, som man tror svarer til ens holdninger, men ved så lidt, at man måske egentlig svarer det modsatte af det, der er ens holdning.
Og tja…hvis tilfældet er, at man virkelig ved så lidt, at man enten ikke kan afkode eller ikke har en holdning til spørgsmålene kan man selvfølgelig sige, at så burde man opsøge mere viden, inden man begav sig ned i stemmeboksen. Men retfærdigvis var det jo netop ønsket om mere viden og bevidste valg, der drev vælgerne ind på testen i første omgang. Så derfor spørger jeg hermed mig selv og testudbyderne:
- Hvorfor er hvert spørgsmål ikke udstyret med en lille forklaring, der opridser problemstillingen og de mulige konsekvenser/muligheder set fra de forskellige synspunkter? (og ja, jeg er godt klar over, at den ville være svær at skrive objektiv, men man KUNNE jo prøve)
- Hvorfor får man ikke kandidaternes/partiernes begrundelser for, hvorfor de har svaret, som de har svaret, så man kunne få et lidt grundigere indblik i bevæggrundende for de forskellige valg.
Når de forskellige tests IKKE giver en mulighed for at dykke dybere, bliver valget reduceret til et spørgsmål om at “ramme rigtigt” på 20 løsrevne standpunkter. Så hjælper valgtestene os ikke til at finde vores kandidat. De reducerer snarere stemmesedlen til en lottokupon.
Nadja Pass 
For hvad det er værd har jeg foretaget en lille forbrugerundersøgelse af de tre test, og kan oplyse at resutatet af DRs version kom tættest på hvad jeg har tænkt mig at stemme.
Gætter på at det hænger sammen med, at det er den eneste test som ikke har en hverken-eller valgmulighed, og derfor tvinger én til lige at tweake svarene lidt i den ene eller den anden retning.
Dog vil jeg sige, at det sikkert hjalp mig, at jeg allerede ved hvad jeg mener. F.eks. indeholdt en af testene et “spørgsmål” som lød noget i retning af “Boligskatterne skal op”. Hér må mit umiddelbare svar som hobbikapitalist (aka boligejer) selvfølgelig være “pft nejda!”. MEN hvis boligskatterne stiger som led i en grøn skattereform hvor vi beskatter forbrug og fast ejendom mere, og arbejde mindre, så kan vi snakke om det!
Altså svarede jeg, som den artige vælger jeg er, et lunkent okay til de stigende boligskatter. Hvilket givetvis skaffede mig en plads i den ønskede kategori sammen med alle de andre radikale som også har sidde og tænkt “Jamen! Det er jo mere kompliceret end som så” Da de udfyldte skemaerne.
Men tror du har ret, Nadja. Hvis man ikke ved hvad man mener, så virker de tre test muligvis kun afklarende på et temmelig overfladisk plan.
ØH og nu ved jeg ikke om det er passende at sidde og fortælle hvad man stemmer på, lige midt i nogens kommentarfunktion. Undskyld. Det var altså ikke for at føre valgkamp eller noget!
@ Frk. Jensen – alt forladt med hensyn til standpunktsafsløring.
Og med hensyn til DR’s test var det også klart mig favorit. Og det skyldes netop, at man ikke kan lurepasse. Men derfor er det alligevel et problem, at man erklærer sig mere eller mindre enig i noget, man ikke nødvendigvis ved, hvad er.
Godt du bringer dette op, Nadja.
Ja, det er problematisk, hvis man nøjes med at basere sit kryds på viden om kandidaterne ud fra disse tests – men trods alt bedre, end hvis man kun vælger kandidat ud fra endnu mere sporadisk kendskab, fx om vedkommende virker rar eller er vild med dans.
Hvem mon i øvrigt har valgt, at det lige var de spørgsmål, der skulle stilles?
Hvis et partis eller en kandidats mærkesager ikke hører til blandt valgets varme kartofler, kan kandidaten dog heldigvis uddybe dette under Mærkesager, og det er ret heldigt, hvis nu en kandidat fx har et vigtigt emne, som ikke lige er kommet i avisernes overskrifter.
@ Syngende – jeg er helt enig i, at det giver et bedre grundlag end lækkert hår og kändisstatus. I deres nuværende form synes jeg bare de bliver en lidt falsk tryghed. Det virker somom det er seriøst og kommer godt rundt – men er det egentlig ikke.
Og en af grundene er, præcis som du selv skriver, spørgsmålet om, hvilke spørgsmål, der stilles. Det er både uheldigt for en kandidat med andre mærkesager – men sgu også for mig som vælger, hvis JEG havde nogle andre primære mærkesager eller interesser. Så bliver jeg med de tests tvunget til at reducere min politiske interesse til de spørgsmål DR, TV2 eller Politiken har valgt at stille.
Og ja, jeg ved godt, at jeg jo bare kunne opsøge det andetsteds. Jeg er bare ikke så sikker på, at man lige får det gjort, når det kommer til stykket.
[…] og -kritik, Retorik, skriveproces og sprog, Tidsåndens temperatur Siden jeg skrev mit indlæg om test af valgtests er der virkelig blevet op og ned i søgeordstatistikken. Og jo tættere vi kommer på valget, jo […]
[…] fortæller om vejret på “valgdagen”, netkanalerne konkurrerer om at skabe de mest populære valgtests og hele retorikken smager af sportskamp med ord som “boksering”, […]
[…] nogle reelle forudsætninger for at vide, når vi afgiver vores stemme. Vi kan prøve en af mediernes valgtests, der tvinger os til at tage stilling til en masse spørgsmål, vi ikke aner, hvad betyder eller […]