Prins Joachim og spin
by Nadja
De sidste par uger har jeg væltet mig i sladderblade. Om et par uger skal jeg nemlig holde foredrag om sladderbladenes retorik – og derfor har jeg jo været NØDT til købe alt, hvad jeg har kunnet opstøve af sladderblade i de seneste par uger. Og se – det faldt så heldigt, at det var liiiiiige samtidig med Prins Joachims nye alliance med Mademoiselle Cavallier.
Det meste af forlovelsesstoffet har nu været ret forudsigeligt. Dækninger fra pressemødet i stil med:
- Ih næ nej dog hvor fin en ring med tricolore-brillianter.
- Hvor hun dog ligner Mary og hvor sjovt, at de hedder det samme.
- Hvid kjole – så uskyldsrent som noget.
- Hun har vel nok været i prinsesseskole.
- Og nææææ, hvor romantisk med det første officielle kys.
Og i kølvandet de følgende uger…alle de forventelige sladder-smuds-rygte-historier:
- Ekskæresten, der på forsiden af SE&HØR røber, at HUN VAR EN VILDKAT. VI GJORDE DET ALLE VEGNE. HUN VAR MED PÅ DEN VÆRSTE. HUN KNUSTE MIT HJERTE. Og ugen efter lækkede historien om en sex-video…
- Frygter de mon barnløshed? (forsiden af HerΝ fordi de nyforlovede på havde sagt, at de var heldige, hvis de kunne få børn og at det kunne man ikke være sikker på)
- Hader Mary Marie? Og hvorfor?
Alt sammen helt forudsigeligt smuds af den slags, der både i ind- og udland er blevet gravet frem om alle de borgerlige piger, der har levet et helt normalt liv, før de blev prinsessepotentiale.
Men midt i alt det meget forudsigelige, var der én artikel, der fangede min opmærksomhed. Nemlig en slags forsvarstale eller hyldestportræt for Prins Joachim – BilledBladet – Danmarks Royale Ugeblad – bragte under overskriften:
Prisens tre svære år er slut
JOACHIM VANDT SIT LIVS KAMP
I artiklen fra BilledBladet 11. oktober 2007 redegør journalisten Peter Juul i BilledBladet for de sidste tre år, hvor Joachim “efter et par barske måneder valgte (…) at tage sin egen krise som et mandfolk.”
Og herefter bliver fordommene fra Prins Joachims annus horribilis, hvor han blev skilt fra Prinsesse Alexandra – nu Fru Jørgensen – og væltede sig i blondiner og slibrige rygter gendrevet punkt for punkt. Prøv for eksempel at se disse citater, hvor jeg har markeret særligt interessante ordvalg eller formuleringer fra artiklen med lyserødt:
“På den ene side har Joachim kastet sig ud i et sandt arbejdsraseri, som i realiteten har varet lige siden. Hvad de færreste ved, så har Joachim altid været blandt de flittigste medlemmer af den kongelige familie. Nu gik han med endnu større ildhu til sine 60 protektioner og repræsenterede kongehuset både oftere og mere åben og tilgængelig end han ellers har for vane.”
“Man kunne tro, at denne arbejds- og charmeoffensiv var en bevidst kalkuleret strategi, tilrettelagt fra højeste sted i samarbejde med Prins Joachim. Men sådan var det ikke. Sandheden er, at Joachim var sin egen spindoktor. Sandheden var og er, at prinsen hele sit voksne liv har haft både et dybtfølt engagement og en stor glæde ved sit arbejde.“
“Han overtog det som et faldefærdigt slot, omgivet af sandet marskjord. I landbrugskredse vidste alle på forhånd en tabersag. Men ved at være nærmest enestående flittig, innovativ og progressiv formåede prinsen at gøre Schackenborg til et rentabelt landbrug. Naturligvis er respekten i landbrugskredse fulgt med.”
Trods født med en guldske i munden og fast apanage fra regeringen har han især efter skilsmissen ikke haft meget at rutte med. Dels er der bidragene til Alexandra, dels en slags “dobbelt husførelse” i Schackenborg og København. I modsætning til andre medlemmer i kongehuset overøses Joachim ikke af hverken gratis gaver eller ekstra privilegier. De færreste ved for eksempel, at han af egen komme må betale en række udgifter i forbindelse med sit arbejde. Prinsens kommende hustru, Marie Cavallier, flytter således ikke ind i en virkelighed, hvor der er råderum til at ødsle med midlerne.
Det er ikke fordi, det er så overraskende, at BilledBladet gerne vil dække de positive vinkler i de royale historier. Og ikke at der er noget nyt i, at de koger en tresiders artikel på oldgamle ben. Det der er interessant er at se, de formuleringer de bruger for at reinkarnere Prins Joachim som positiv hovedperson i en den nye sladder-love-story.
De fleste kendte og kongeliges popularitet i sladderuniverset bølger op og ned i ret forudsigelige mønstre. Joachim “skulle” dukkes efter mange års vild popularitet med Alex, småprinser og succes i Møgeltønder. Ligesom Mary nød enorm popularitet lige da hun fødte Danmarks første prinsesse i 61 år, men bagefter fik en dukkert, og nu er på vej op igen efter endt barsel med mange repræsentative opgaver. Men nu skal BilledBladet bruge Joachim i popularitets-loopet igen. Så der kan sælges blade og gode royale historier op til brylluppet – og så til hele perlerækken af børnefødsler, bryllupsdage, skiferier og glade stunder (selvom Marie selvfølgelig stensikkert skal have et dyk efter børnefødsel nummer to).
Så Joachim skulle genopfindes med ny succes, glæde, mønsterskilsmisse og ny lovestory. Derfor er artiklen ikke alene spækket med tidens plusord som innovativ og udholdende. Det er også magtpåliggende for journalisten flere gange at fremhæv, at tingene med ham Joachim forholder sig helt anderledes end “man” tror. Og journalisten vælger ligefrem selv at benytte ord “Spin” og “charmeoffensiv”. Benægter ganske vist, at det skulle være tilfældet – men bare ved at nævne det, får han implicit sagt, at det reelt er det, der er tilfældet…
Det kan godt være, at det hverken er spindoktorer eller Lis M. Frederiksen, der har plantet den artikel hos Danmarks Royale Ugeblad. Men Danmarks Royale Ugeblad havde selv brug for den artikel. Så det er win-win for både Prinsen og bladet. Eller skulle man kalde det spin-spin?
Lotte Hansen, Henrik Qvortrup og Jersild havde i hvert fald haft nok at debattere, hvis Joachim ikke havde været prins, men kombattant i den aktuelle valgkamp.
nu ved jeg godt at du specialiserer dig i det danske kongehus (!) men du bliver altså nødt til også at komme ind på den engelske royale skandale med både kokain, blowjobs og blackmail…
@ Lene TC – hæ, de britiske skandaler er åbenbart så saftige, at selv din kommentar røg i spamfilteret :-)
Jeg er ikke helt i omdrejninger med den britiske skandale…uddyb gerne (skal nok godkende kommentarerne, hvis de ryger i spamfilteret)
Og jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til at høre dig fortælle om sladderspalternes retorik!
“Spin-spin” – den var raffineret :-)
Og Lene TC, du har helt ret hvad angår blogosfærens ukronede sladderblads…øh, ja…-dronning [sic] og folkekravet til hende vedr. snarlig kyndig behandling af skandalen i det britiske kongehus.
Således royalt forpligtet vil jeg forsøge at gengive sagen: To mænd har forsøgt at afpresse et medlem af den britiske kongefamilie med et videobånd der angiveligt viser en kongelig sammen med en ansat ved hoffet der i færd med at sniffe kokain – og åbenbart, i bedste Bill Clinton i færd med at ‘not have sex’.
Og hvem er det så? I følge BBCs kilder er der tale om en ‘mindre kendt kongelig der ikke er i rampelyset’. Og noget tyder jo på at det er en mand…
(Kilde: berlingske.dk)
“Man” kender vedkommendes identitet, men kan ikke skrive det “af juridiske grunde”.
– som om der slet ikke fandtes etiske grunde til at undlade at gøre det?!
Men altså, tilbage til Nadjas teser om Joachim og Spin (han har ikke engang et efternavn, der ville kunne bruges som titel til et tv-program, hvor han sidder og kommenterer hvordan andre spinner… altså med mindre det kom til at hedde Prinsen og Spin).
Det er en interessant observation du gør dig vedr. Billed-Bladet og dets rolle i spillet om bevarelsen af kongehuset (og dermed også af Danmarks Royale Ugeblad). Med små kampagnebudgetter var der nok et parti eller to, der ville være lykkelige for sådan en oprejsning. Hvad om BB fortalte om alle Enhedslistens kvaliteter? Det ville gavne Folketingets vagthunde her post-Asmaa-gate, tænker jeg. Sådan lidt på samme måde som det gavner Kornprinsens omdømme og ikke mindst hans forretninger (landbruget).
Eller hvad om man tegnede et portræt af Bodil Kornbeks meritter og hendes personlige klasserejse? Man kunne vælge at fokusere på, hvordan hun på imponerende stædig vis forsøger at kæde etik og politik sammen. Det ville give Kristendemokraterne et boost at få positivt ladet presse i et de mest (og lettest) læste medier i landet.
Oh well… In my dreams, baby, for det er ikke det stof, sladderbladene er gjort af. Stoffet handler nemlig ikke kun om hvad der skrives om, men også hvem.
*republikaneren tørrer fråden af mundvigene og trykker “Submit Comment”*
@ Lenetc – Tak for opklaringen. Måske skal du være UK-korrespondent?
@ Tigerstribet Dramamø – Hæ. Det foregår på Folkeuniversitet den 8. november. Men jeg tror man skal være tilmeldt hele forelæsningsrækken om Royal Retorik for at lytte med den aften. Men who knows…måske skulle man lave en lille Reflexioner-salon for dem, der måtte være interesserede. Kommentarsporene her på bloggen antyder ind i mellem et “folkekrav” om noget i den stil…
@ Levende – Det var nu ikke tanken at HKH selv skulle være programleder. Mere “undersøgelses-objekt” for spineksperterne. Og m.h.t. til “rigtige” politikere og vigtige emner i sladderbladene… Jeg tror mange politikere med stor effekt kunne benytte sig mere aktivt af den type medier i stedet for at kæmpe om pladserne i avisernes 1. sektioner og TV-avisen. Sladderblade og God Morgen Danmark ( https://nadjasreflexioner.net/2006/10/24/gomorgen-danmark-motivationsretorik-med-imponerende-bred-appel/ )skal man ikke kimse ad hvis man vil nå ud til de tøvende vælgere med vigtige budskaber. Og det sker jo faktisk, at en politiker er interviewet i BilledBladets “røde stol” og får lov til at fortælle om de større sammenhænge i deres politiske virke.
Den er jeg med på, Nadja – jeg tror også, at politikere med held ville kunne bruge de mere lettilgængelige medier som effektive platforme. Det jeg her synes er interessant, er at Billed-Bladet vælger hvem de vil oprejse, og det er altså ikke ikke-kändis-politikere med minus på sex appeal-skalaen, der vinder i konkurrencen om spalteplads (eller rettere: helsides opslag med farvefotos).
Jeg tror vi kan takke de barnløse hr. og fru Hans lensgreve von Schack (eller hvad det nu hedder) for Joachims nye, pressevenlige stil.
Nu var det jo sådan, at de venlige mennesker testamenterede Schackenborg til lille prins Joachim, og på denne måde blev han landmand. Når man er kongelig kan man nemlig ikke selv bestemme hvad man vil være når man bliver stor.
Og så var det, at Joachim sammen med en række andre gårde, … nej vent… “Gaarde” der alle har en klang af adelighed og Veddel-Veddelsborg-von-Skvadderkogle over sig indledte et samarbejde, der handler om at afsætte disse gårdes landbrugsprodukter.
http://www.de5gaarde.dk
Det er storytelling, er det! Og således kan man købe en parteret kylling i foliebakke nede i Irma, der ikke alene smager lidt af fugl, men også lidt af prins Joachim.
Af samme grund kunne man, i den stak sladderblade jeg lige har nydt hjemme hos min mormor, læse en dejlig reportage med dejlige billeder af de to prinser og deres smilende far hjemme på landbruget. Midt i en mark med stude og traktor og det hele. Undervejs fik vi at vide, at de første 80 stude slagtes og kommer i butikkerne hér til efteråret…
Så ved i det folkens.
Og jeg synes det er en win-win. Måske faktisk en win-win-win. Som i: Jokke scorer (håber jeg) kassen; bladene får noget at skrive om; og vi får dækket vores trang til omgang med de kongelige selv i køledisken i Irma.
Men det var vist lidt et feberomtåget republikansk sidespor. Aerhm.
@ Feberomtågede Frk. Jensen – tak for en fantastisk udredning. Og det er nemlig en rigtig god pointe, det med markedsføringen. Der findes jo forskellige varianter af Schackenborg-rugbrød og ditto kartofler.
Men du har ret, det er fair nok kompensation, at man får fin markedsføring + folkegave til renovering af forfaldent slot, når man ikke selv har en chance for at bestemme, hvad man vil være, når man bliver stor :-)
@ Frk. Jensen – for at det ikke skal være løgn viste det sig, at de kartofler, jeg købte i går (inden dit indlæg) var SCHACKENBORG-kartofler :-)
Åh, disse dagligdagens små tilfældigheder, som man kan gå og spinde megen guld på :-)
I morges gik jeg ned ad Vester Voldgade og nynnede Puttin’ On The Ritz, da jeg pludselig fik øje på… tja, tro det eller lad være, men det hedder den altså! – “Ritz Salatbar”.
Og sådan er der så meget, ikke sandt?
PS. Frk. Jensen, republikanerisme behøver hverken handle om sidespor eller feberomtågethed. Det er en ærlig og nobel sag! :-)
@ Nadja – Nu er du jo blogosfærens førende, intellektuelle hofreporter (og IRMA-entusiast), så jeg ville jeg ikke forvente at se nogen andre former for kartofler i din kurv ;-)
@ levende – Nu går jeg også og nynner den, og ja det er bestemt en nobel sag :-)
@ Frk. Jensen – I skarp konkurrence m. Årstidernes kartofler, naturligvis :-)
Denne kartoffel hedder Royal Kidney. Måske noget for Queen of Blogs?
PS. For kartoffelentusiaster kan iøvrigt nævnes, at billedet er hentet på følgende potatisparadisisk hjemmeside :-)