Nadja Pass

I dag var der strømafbrydelse på kontoret. Ikke bare strømafbrydelse som i “hov, der røg en sikring og nu har jeg fixet den igen”, men strømafbrydelse-strømafbrydelse som i “vejarbejdere kom til at kappe kablet, beklager – men der går nok fire timer, før det er i orden igen”.

Mac’erne kunne jo videre på batteri i et par timer. Køleskabet kunne nok godt klare sig i et par timer også. Og vi havde vist allerede fået kaffe, så hatten passede. Men nettet…uden nettet kunne ingen af os arbejde. Først sludrede vi lidt. Spiste frokost med lidt mere fokus i samtalen end ellers. Og grinede lidt ad det hele og konspirationsteoretiserede over, om det måske havde noget med folketingsvalget at gøre… Men efterhånden begyndte vi at tage konsekvensen af, at vi var gået fra at være på internettet til at være på intetnettet.

Matters programmører fik fri og de flyttede selv deres møde til at andet kontor lidt længere ned ad Nørrebrogade, Caroline satte sig ned på en cafe med trådløst netværk, Social Square gik i tænketank for at finde ud af, hvordan man holder fyraftensmøde om blogs uden at have netforbindelse + projektor (jeg foreslog selvfølgelig straks, at de vendte tilbage til deres paperpoints, men dem havde de desværre ikke lige indenfor rækkevidde), 23 arbejdede vist i første omgang ufortrødent videre, fordi de havde et møde, der ikke lige krævede akut netadgang – og jeg travede de fem minutter hjem til mit eget trådløse netværk.

Jeg har hørt om folkeskoler og arbejdspladser, der fejrede årets første sne, sol eller lærkesang med hyggelige traditioner med navne som snevejrsfri, solskinsfri og lærkefri. I dag havde jeg og mine kontorfæller så pludselig – meget uventet – ordineret ufrivilligt netværksfri.

Normalt ville jeg jo sige, at det er vigtigt at kunne være off-line, og at man aldrig skal kimse ad alt det gode, der kan komme ud af uventede pauser og situationer. Men som det er noget lidt andet at blive tvunget til at holde fri, når man er selvstændig end som skoleelev eller medarbejder. For der kan man jo bare selv kan beslutte, om man lige skal nyde sneen, solen eller lærkesangen – eller om det er tid til at arbejde igennem.

Og hvis det er en af de dage, hvor sidstnævnte var planen…så må vi så åbenbart konstatere, at vi efterhånden er nogle, der er temmelig handicappede, hvis netforbindelsen strejker.  Ligesom vores nye computere efterhånden ikke rigtig er nået værd, før de er koblet på nettet…

Når man tænker på, at det kun er 10-15 år siden, internettet begyndte at slå igennem, synes jeg, altså det er lidt tankevækkende, at det nu er dér vi er i den teknologiske udvikling… Man plejer at sige, at strømmen er så naturlig en del af vores dagligdag, at vi først tænker over den – når strømmen går. I dag var et eksempel på, at det samme gælder for internettet…