Hvis nu man føler sig ret sikker på, at man har gættet, hvem der myrdede Nanna Birk Larsen…
by Nadja
…vil det så være dårlig stil at afsløre det på sin blog? Eller ville det faktisk være rigtig sjovt med en rask lille mordmysterie-udredning på tværs af blogosfæren, hvor alle kunne dele deres begrundelser og teorier og overvejelser?
Det er endnu et af de mange nye spørgsmål om etik, medieforandringer og nye fællesskaber blogosfæren rejser…
UPDATE: Efter ikke særlig meget overtalelse besluttede jeg mig for at dele min teori med jer i dette indlæg.
Nadja Pass 
Nej da, ikke spor dårlig stil. Kom frem med det!
Siden du fortalte det til undertegnede (adspurgt, naturligvis, gentlewoman som du er), har jeg altså ikke lidt synderligt under det, for spændingen er der stadig. Derfor synes jeg roligt du kan spytte ud med dit bud, måske med en “Spoiler Warning” i indledningen, og så kan folk vælge, om de vil læse videre. Dem, der er med på at udveksle observationer og synspunkter, kan jo bare lege med. Ligesom vi, der har læst Harry Potter 7 har behov for nogen at snakke med :-)
PS. Og det er altså en yderst pirrende teori du har om hvem der myrdede NBL.
[…] , Retorik, skriveproces og sprog , Tidsåndens temperatur Efter lige at have sendt en prøveballon ud i blogosfæren, har jeg nu konkluderet, at det er OK at dele min teori om, hvem der er overskurken i Forbrydelsen. […]
Jeg følger mest med i, hvad der foregår i Italien, og her er det virkelig ved at være et problem, at SAMTLIGE medier altid virker som om de har løst mordgåden før de instanser, der reelt skal arbejde med det. Forholdene under politiets eftersøgning og ikke mindst under retssagerne er langt mere komplicerede, end det medierne fremstiller, Jeg tror, at man kan komme til at drage nogle lidt for hurtige konklusioner på et forenklet grundlag. Spørgsmålet er også, om vi kan være sikre på, at domstolene ikke lader sig farve af medierne. Det burde de ikke, men det er en meget spinkel grænse, så usikkerheden er ved at være reel.
Jeg synes, det er en meget problematisk sammenblanding. En ting er, at vi sidder med vores venner og gætter, en anden er, når det blæses ud i medierne. Vi er jo tilbøjelige til at sluge mediesandhederne råt.
OK – så skete der lige noget lidt pinligt. Jeg havde faktisk først læst dit indlæg, som om det var en virkelig mordgåde. Måske fordi jeg lige havde læst en artikel om problemstillingen i går.
OK – tag jer bare en griner derude ;-)
Hæ hæ, det var absolut tankevækkende. Både dine indledendetanker om mediernes/læsernes selvbestaltede involvering i kriminalsager, og så selvfølgelig også at du læser Nadjas indlæg som om det handlede om virkeligheden. For det gør det jo – næsten. “Forbrydelsen” er en serie, der strækker sig over 20 døgn og 20 afsnit, og som konstant leger med seernes tendens/lyst/evne til at “gætte med”, og på denne måde væver TV-virkeligheden sig ind i noget, der ligner, ja, virkelighed. For jeg slipper jo ikke lige sagen, vel? Jeg sidder her mandag morgen og spekulerer videre over det.
Så jo, du har på flere planer fat i noget essentielt her.
Kirsten – for pokker da. Jeg er HELT enig i, at det ville være ufatteligt dårlig smag at prøve at sidde her og gøre sig til dommer over tingene på politiets vegne. Faktisk er det også et centralt element i både Forbrydelsen (som benævnte serie hedder) og i mange nyere krimiserire, at pressen presser politiet til at handle hurtigere end godt er. Og i virkelighedens verden tror jeg, at det sker alt, alt for ofte, hvilket er forfærdeligt.
Men aprospos tidligere kommentarer om udedanskere og manglende allusioner er det hre faktisk et rigtig godt eksempel – jeg tror ikke, at der er nogen hjemmedanskere, der ikke ved, hvem Nanna Birk Larsen er. Men som jeg havde formuleret mig her, kan jeg sagtens forstå din fejl-læsning – og hvis det havde været sådan det hang sammen ville dette være decideret usmageligt.
Så no offense taken :-)
OK altså – nu hvor jeg lige har skimmet DR’s egen iscenesættelse af “who-dunnit”-diskussionen ( http://dr.dk/tv-drama/Forbrydelsen_debat ) har jeg ikke det mindste dårlige samvittighed over at have luftet mine teorier her på bloggen – når de sådan ligefrem selv orkestrerer gætterierne.
Til gengæld har jeg tygget en del videre på Kirstens indlæg fra i morges – det med borgernes indblanding i opklaringen af “rigtige” kriminalsager. Og det er altså virkelig tankevækkende, hvor meget pressens og befolkningens og de impliceredes påvirkning af pressen (som i fx Madeleine-sagen, hvor forældrene meget bevidst brugte både presse og pave til at skabe opmærksomhed om sagen, men også fik verdensbefolkningens vilde spekulationer at føle) er med til at påvirke opklaringer og hvilke sager, der opnår opmærksomhed.