Al Gore har fået både Oscar og nobelpris – men har han også fået dig til at handle anderledes i hverdagen?

by Nadja

Jeg kan godt lige bruge lidt hjælp her… Jeg skal nemlig med på årets Energy Camp, hvor jeg i 48 timer skal være med til at udarbejde forslag til fremtidens energi -og miljøtiltag. For et par uger siden var jeg til kick-off på Christiansborg og fik at vide, at min gruppe især skal kigge på forbrugervinklen.

Det synes jeg er rigtig interessant, for med min store interesse for motivationsretorik synes jeg, det er virkelig interessant at undersøge, hvad der skal til, før adfærdsændringer og engagement slår igennem i praksis. Men jeg kunne virkelig godt bruge jeres hjælp her – for jeg er ikke i tvivl om, at der er sket en markant forandring i mediernes og befolkningens syn på miljø, energi og økologi gennem de senere år. Til gengæld ER jeg i tvivl om, hvor meget vi hver især rent faktisk ændrer adfærd i dagligdagen.

Så det ville være en kæmpe hjælp for mig at høre dine helt ærlige svar på spørgsmålet:

Har du ændret adfærd i praksis?

Hvis ja:

  • Hvad gør du anderledes nu end tidligere?
  • Hvad fik dig til at ændre adfærd – en kampagne, en film, en artikel, en samtale, en konkret begivenhed?
  • Hvorfor var det netop denne kampagne, film, artikel, samtale eller konkrete begivenhed, der fik dig til at ændre adfærd?
  • Hvor meget spiller “hensynet til de kommende generationer” ind i dine overvejelser?
  • Er der noget, du godt ved, du burde gøre – men som du undlader at gøre? Og hvorfor? Er der praktiske begrænsninger, er det for dyrt, for besværligt, er du glemsom eller føles det bare lidt ligemeget?

Hvis nej:

  • Er det et aktivt fravalg – af ideologiske, økonomiske, tidsmæssige årsager eller fordi du er uenig i forskningsresulateterne og Al Gores udlægninger?
  • Eller er det mere udtryk for status quo – du har ikke forholdt dig til klimadebatten?
  • Hvad skulle der til for at få dig til at ændre adfærd/forholde dig til klimadebatten?
  • Hvor meget spiller de andre landes CO2-udslip ind i dine overvejelser – er det ligemeget, fordi Danmarks forbrug intet tæller sålænge Kina og USA pumper videre?

Jeg skal nok dele mine personlige svar på spørgsmålene i kommentarsporene senere, men jeg holder mig lige lidt tilbage her og nu, så jeg ikke kommer til at præge jeres eventuelle svar for meget.

Jeg foretrækker kommentarer her på bloggen, så alle kan få glæde af dem, men hvis du ikke føler dig fortrolig med at kommentere på blogs – er du også velkommen til at skrive til nadja (snabel a) reflexioner (punktum) org.

————————————————————————-

LÆSEVEJLEDNING for resten af dette indlæg: Resten af dette indlæg består udelukkende af inspiration og lidt overblik over de grønne initiativer. Du behøver på ingen måde have læst det igennem for at kunne svare/kommentere. Jo mere spontane og ærlige svar, jo bedre.

Som inspiration/tankevækker serverer jeg imidlertid lige et lille overblik over, hvordan jeg – dels som konceptudvikler på DONG Energy’s kundemagasin Strømninger og dels som symbolanalytiker/strategisk planner, der følger samfundstendensernes udvikling tæt – umiddelbart oplever, at miljø, økologi og energi på år har ændret sig fra at blive opfattet som små-sekterisk og overdrevent politisk korrekt til at gennemstrømme samfundet på mange planer:

  • På det makropolitiske plan er der øget opmærksomhed på Kinas og Indiens øgede energiforbrug – og deraf følgende forurening og energibehov. Verdensmagtbalancen bliver påvirket af konflikter i Mellemøsten; Ruslands genvundne magt på grund af naturgasfundene i Sibirien; de svindende lagre af fossile brændstoffer og Europas irritation over, at USA ikke deltog aktivt i Kyotoaftalen.
  • På medieplanet vandt USA’s tidligere Vicepræsident Al Gore ligefrem en Oscar og senest en nobelpris for sin miljøfilm og verdensstjernerne gik sammen om at lave LIVE EARTH-koncerter over hele verden; i reklamerne er miljøbevidsthed i sig selv en konkurrenceparameter og stadigt flere arrangementer smykker sig med at være CO2-neutrale.
  • For produktudvikling, mode, gastronomi, kunst og forbrug slår den grønne bevidsthed igennem på alle fronter. Alt skal være økologisk, bæredygtigt produceret og lavet med ordentlige materialer. Gastronomiske helsekostforretninger, grønne frisører og økologisk modetøj dukker op på stribe. Der er opstået kolossale nye markeder, hvor bæredygtighed i sig selv er en salgs- og innovationsparameter.
  • For arkitektur og byplanlægning betyder det, at der kommer fokus på CO2-neutrale minisamfund. Ikke alene skal bygningerne være mere intelligente i deres energiforbrug, infrastrukturen skal også være planlagt, så man undgår for meget bil- og flytransport. Ingeniørfirmaet Arup bygger det grønne mini-samfund Dong Tan ud for ShangHais kyst som en del af verdensudstillingen 2010 og Dansk Arkitektur Center har haft stor succes med at stimulere grøn bevidsthed i Kina gennem udstillingen Co-Evolution.
  • For den naturvidenskabelige forskning stimulerer den øgede opmærksom en øget tilgang af midler til forskning indenfor vedvarende energi. Men også humaniora og samfundsvidenskaberne begynder at interessere sig for, hvad det er for fænomener, der får folk til at give hinanden geder og CO2-certifikater i julegave, og hvordan det er lykkedes at bringe det grønne stof på mediernes og politikernes dagsorden.
  • På det politiske plan splitter den grønne diskurs vælgerne i helt nye segmenter. Hører man til dem med firhjulstrækkere og konventielle kyllinger på middagsbordet – eller sætter man det grønne over det bekvemme? Mens partierne kan have forskellige strategier og ambitionsniveauer i deres grønne udmeldinger er alle enige om, at det er vigtigt. I USA ventes det grønne tema at blive et af de varmeste emner i præsidentvalgkampen. Og Danmark har med vindmølleindustri, cykelhovedstad (fed artikel i KBH 23) og mangeårig miljøbevidsthed vundet en af de globale førerpositioner i debatten og har blandt andet fået klimatopmødet til København.

Men som sagt – alt dette er på det helt overordnede plan. Meget af det er nemt at nikke til på det principielle plan.

Det interessante i denne sammenhæng er det personlige plan. Om vi hver især har ændret vaner i praksis. Og hvorfor – hvorfor ikke – det er tilfældet. Del gerne stort som småt. Puds glorien eller del din sorte samvittighed…

Reklamer