Al Gore har fået både Oscar og nobelpris – men har han også fået dig til at handle anderledes i hverdagen?
by Nadja
Jeg kan godt lige bruge lidt hjælp her… Jeg skal nemlig med på årets Energy Camp, hvor jeg i 48 timer skal være med til at udarbejde forslag til fremtidens energi -og miljøtiltag. For et par uger siden var jeg til kick-off på Christiansborg og fik at vide, at min gruppe især skal kigge på forbrugervinklen.
Det synes jeg er rigtig interessant, for med min store interesse for motivationsretorik synes jeg, det er virkelig interessant at undersøge, hvad der skal til, før adfærdsændringer og engagement slår igennem i praksis. Men jeg kunne virkelig godt bruge jeres hjælp her – for jeg er ikke i tvivl om, at der er sket en markant forandring i mediernes og befolkningens syn på miljø, energi og økologi gennem de senere år. Til gengæld ER jeg i tvivl om, hvor meget vi hver især rent faktisk ændrer adfærd i dagligdagen.
Så det ville være en kæmpe hjælp for mig at høre dine helt ærlige svar på spørgsmålet:
Har du ændret adfærd i praksis?
Hvis ja:
- Hvad gør du anderledes nu end tidligere?
- Hvad fik dig til at ændre adfærd – en kampagne, en film, en artikel, en samtale, en konkret begivenhed?
- Hvorfor var det netop denne kampagne, film, artikel, samtale eller konkrete begivenhed, der fik dig til at ændre adfærd?
- Hvor meget spiller “hensynet til de kommende generationer” ind i dine overvejelser?
- Er der noget, du godt ved, du burde gøre – men som du undlader at gøre? Og hvorfor? Er der praktiske begrænsninger, er det for dyrt, for besværligt, er du glemsom eller føles det bare lidt ligemeget?
Hvis nej:
- Er det et aktivt fravalg – af ideologiske, økonomiske, tidsmæssige årsager eller fordi du er uenig i forskningsresulateterne og Al Gores udlægninger?
- Eller er det mere udtryk for status quo – du har ikke forholdt dig til klimadebatten?
- Hvad skulle der til for at få dig til at ændre adfærd/forholde dig til klimadebatten?
- Hvor meget spiller de andre landes CO2-udslip ind i dine overvejelser – er det ligemeget, fordi Danmarks forbrug intet tæller sålænge Kina og USA pumper videre?
Jeg skal nok dele mine personlige svar på spørgsmålene i kommentarsporene senere, men jeg holder mig lige lidt tilbage her og nu, så jeg ikke kommer til at præge jeres eventuelle svar for meget.
Jeg foretrækker kommentarer her på bloggen, så alle kan få glæde af dem, men hvis du ikke føler dig fortrolig med at kommentere på blogs – er du også velkommen til at skrive til nadja (snabel a) reflexioner (punktum) org.
————————————————————————-
LÆSEVEJLEDNING for resten af dette indlæg: Resten af dette indlæg består udelukkende af inspiration og lidt overblik over de grønne initiativer. Du behøver på ingen måde have læst det igennem for at kunne svare/kommentere. Jo mere spontane og ærlige svar, jo bedre.
Som inspiration/tankevækker serverer jeg imidlertid lige et lille overblik over, hvordan jeg – dels som konceptudvikler på DONG Energy’s kundemagasin Strømninger og dels som symbolanalytiker/strategisk planner, der følger samfundstendensernes udvikling tæt – umiddelbart oplever, at miljø, økologi og energi på år har ændret sig fra at blive opfattet som små-sekterisk og overdrevent politisk korrekt til at gennemstrømme samfundet på mange planer:
- På det makropolitiske plan er der øget opmærksomhed på Kinas og Indiens øgede energiforbrug – og deraf følgende forurening og energibehov. Verdensmagtbalancen bliver påvirket af konflikter i Mellemøsten; Ruslands genvundne magt på grund af naturgasfundene i Sibirien; de svindende lagre af fossile brændstoffer og Europas irritation over, at USA ikke deltog aktivt i Kyotoaftalen.
- På medieplanet vandt USA’s tidligere Vicepræsident Al Gore ligefrem en Oscar og senest en nobelpris for sin miljøfilm og verdensstjernerne gik sammen om at lave LIVE EARTH-koncerter over hele verden; i reklamerne er miljøbevidsthed i sig selv en konkurrenceparameter og stadigt flere arrangementer smykker sig med at være CO2-neutrale.
- For produktudvikling, mode, gastronomi, kunst og forbrug slår den grønne bevidsthed igennem på alle fronter. Alt skal være økologisk, bæredygtigt produceret og lavet med ordentlige materialer. Gastronomiske helsekostforretninger, grønne frisører og økologisk modetøj dukker op på stribe. Der er opstået kolossale nye markeder, hvor bæredygtighed i sig selv er en salgs- og innovationsparameter.
- For arkitektur og byplanlægning betyder det, at der kommer fokus på CO2-neutrale minisamfund. Ikke alene skal bygningerne være mere intelligente i deres energiforbrug, infrastrukturen skal også være planlagt, så man undgår for meget bil- og flytransport. Ingeniørfirmaet Arup bygger det grønne mini-samfund Dong Tan ud for ShangHais kyst som en del af verdensudstillingen 2010 og Dansk Arkitektur Center har haft stor succes med at stimulere grøn bevidsthed i Kina gennem udstillingen Co-Evolution.
- For den naturvidenskabelige forskning stimulerer den øgede opmærksom en øget tilgang af midler til forskning indenfor vedvarende energi. Men også humaniora og samfundsvidenskaberne begynder at interessere sig for, hvad det er for fænomener, der får folk til at give hinanden geder og CO2-certifikater i julegave, og hvordan det er lykkedes at bringe det grønne stof på mediernes og politikernes dagsorden.
- På det politiske plan splitter den grønne diskurs vælgerne i helt nye segmenter. Hører man til dem med firhjulstrækkere og konventielle kyllinger på middagsbordet – eller sætter man det grønne over det bekvemme? Mens partierne kan have forskellige strategier og ambitionsniveauer i deres grønne udmeldinger er alle enige om, at det er vigtigt. I USA ventes det grønne tema at blive et af de varmeste emner i præsidentvalgkampen. Og Danmark har med vindmølleindustri, cykelhovedstad (fed artikel i KBH 23) og mangeårig miljøbevidsthed vundet en af de globale førerpositioner i debatten og har blandt andet fået klimatopmødet til København.
Men som sagt – alt dette er på det helt overordnede plan. Meget af det er nemt at nikke til på det principielle plan.
Nadja Pass 
Hej,
Tak for et godt og interessant og vigtigt spørgsmål – alle tre i een. Jeg skal nok svare lige om lidt.
Du bør nok overveje et par ting dog, inden du går alt for meget videre:
1) Anonymitet – du bør understrege i hvilken grad du tilbyder dette. (Det betyder ikke noget for mig, men måske for andre, især de der ikke er ‘hoppet med’ på den nygrønne bølge, for at de svarer og svarer ærligt.)
2) Dit indlæg er meget langt og efter alt at dømme derfor mest læsevenligt for akademikere som jeg selv – når vi altså har tid. Er det virkelig kun os du vil i dialog med?
3) Du påvirker netop svarene ved at liste en hel masse betragtninger om hvad der kan og ikke kan være vigtigt – og som ofte (igen) handler om synsvinkler og er skrevet i et sprog, som nok de færreste ikke-akademikere vil kunne forholde sig til!
4) Hvad med demografiske oplysninger (til eget brug?) – er de slet ikke interessante for dig?
Blot fire tanker herfra … jeg synes godt om dit initiativ og ser frem til at høre mere om denne “Energy Camp” – måske her på bloggen?
Nuvel,
Jeg har selv ændret adfærd ved at spare mere på energien fx ved at bruge flere elsparepærer og slukke lys og el-apparater, når de ikke er i brug, og være mere bevidst om hvor meget jeg varmer op. Jeg har ikke bil, så den side af sagen har jeg ikke kunnet ændre ved. Desuden fokuserer jeg i min free-lance journalistik mere på klimaproblemer nu end tidligere.
Det der fik mig til at ændre adfærd var de mange historier i medier, på internettet og fra forskningsverdenen om den trussel den menneskeskabte drivhuseffekt kunne være for vores fremtid. Det var ikke nogen konkret begivenhed.
Hensynet til de kommende generationer vejer meget tungt i min motivation.
Noget af det eneste, jeg umiddelbart kan se, jeg kunne have gjort, men som jeg ikke har gjort er at installere en sparebruser. Det har jeg simpelthen ikke været ops på før jeg lige checkede (“1 ton mindre”-sitet) i dag.
Med venlig hilsen,
Ulrik Kristiansen
—
http://verdenerlille.urbanblog.dk/
http://nyhedsblenderen.urbanblog.dk/
P.S. Hvis ikke du allerede kender den, kan jeg anbefale rapporten:
“Tager vi ansvar for miljøet?
Befolkningens viden, holdninger og adfærd”
af Flemming Søgaard Sørensen, Kirsten Sloth og Gertrud Ølgaard
Explora A/S
Link: http://www.groentansvar.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=files%2Ffiler%2Fpdf%2Ftager_vi_ansvar_for_miljoet.pdf
@ Ulrik – tak fordi du åbnede kommentar-ballet. Og ikke mindst tak for dine kommentarer til undersøgelsens validitet eller mangel på samme.
Du har fuldkommen ret i dine fire anmærkninger, hvis der havde været tale om en undersøgelse, jeg forestillede mig skulle være videnskabeligt valideret og demografisk repræsentativ + hvis jeg forestillede mig, det skulle være mit eneste input. Men det har aldrig været tilfældet.
I så fald skulle det have været skruet helt anderledes sammen – og så ville et blogpost i sig selv også skævvride validiteten, simpelthen fordi det heller ikke er alle, der er helt på fornavn med blogosfæren.
Det jeg håber på, er forskellige indspark om, hvordan folk tænker om det her – og hvordan de handler eller ikke handler i hverdagen.
Anonymiteten er den samme som altid her på bloggen – man behøver ikke opgive sit eget navn, men er velkommen til at gøre det, hvis man lyst.
Og det med længden og sproget…tja…det er nu engang sådan min blog er skruet sammen. Lange indlæg, kreativ sprogbrug – med de konsekvenser det har for læserskarens sammensætning. Men jeg tror lige, jeg vil gøre det tydeligere, at man ikke behøver læse de mange punkter til sidst til ende, så det mere bliver til inspiration.
Fedt med dine egne adfærdsændringer – det var præcis den slags jeg håbede på. TAK.
Hmmm…jeg var vist en af de elever, der lyttede foruroligende godt efter, da vi var på besøg hos Nesa, tidl. Dong Energy, i 7. klasse. Siden dette besøg har jeg panisk slukket lyset i de rum, hvor jeg ikke opholder mig, til stor irritation for gæster og bofæller, undtagen de blinde af slagsen :-)
Dette kort siger næsten det hele, synes jeg. I hvert fald er det særdeles tankevækkende, hvilke dele af verden, der i dén grad frådser med naturressourcerne, og jeg vil meget gerne gøre mit til at mindske den lysende plet omkring København, hvor jeg bor.
Selv Island, hvor der bor det der svarer til en fjerdedel af Københavns befolkning, kan ses på kortet – jeg tror næppe man nogensinde har følt behov for at skabe en skoletjeneste a la Nesas i Island, af gode grunde, kunne man måske sige, men i globalt perspektiv er der sgu eftehånden ikke rigtigt nogen gode grunde mere.
Til gengæld må jeg indrømme, at det ikke er længe siden, at det gik op for mig, hvilken standby-frådser jeg er.
(nu kommer det pinlige!)
Den rejse, jeg kom hjem fra i går, var den første, hvor jeg slukkede for alle skærme, inden jeg rejste. Pinligt, pinligt.
Nu spørger du til kampagner, og min bevidsthed blev i høj grad vækket i 7., ikke kun af besøget hos Nesa, men også af en helt konkret natlig drøm, som jo må siges at være den mest intense form for individuel kampagne, et menneske kan udsættes for. Jeg drømte, at jeg fløj i verdensrummet og ikke kunne finde et eneste rent sted at lande. Dét fik mig i den grad til at begynde at undersøge, hvordan jeg som enkelt-individ kunne gøre en forskel.
Til sidst vil jeg gerne linke til en tegning af Huskmitnavn, som jeg har scannet, og her håber jeg på tilgivelse fra kunsteren, fordi jeg ikke har indhentet tilladelse hertil. Tegningen indgår i min private samfundskanon, en slags Civic Canon, simpelthen fordi den så klart tydeliggør ligegyldighedens mekanisme, og hvorfor det er så uendeligt vigtigt at blive ved med at tro på, at det kan nytte at stritte imod denne mekanisme.
Huskmitnavns tegning
PS. Jeg var ved at falde ned af min stol, da jeg forleden læste i Børsens Fødevaretillæg læste, at hele tillægget handlede om biodynamisk landbrug. Dét ville aldrig, aldrig, aldrig have kunnet finde sted for blot fem år siden!
@ Levende – fantastiske links til både verdenskortet og HUSKMITNAVN. Og altså…hvis bare NESAs energirådgivere vidste hvor meget skoletjenesten i sin tid betød for alle ungernes energibevidsthed ville de vist hver især føle, at de – trods at de hver især var enkeltpersoner – ville have følt, deres virke virkelig virkede :-)
Jeps. Hvad skoletjenester dog ikke kan gøre for de skrøbelige sind.
Kh Syngende-som-du-netop-har-outet-som-Levende :-)
Jeg er en af dem, der må lufte min sorte samvittighed. – Og så alligevel ikke!
Jeg synes mit fjersyn skal tænde når jeg trykker på fjernbetjeningen – ikke først når jeg har været nede i det støvede hjørne under sofaen for at tænde på kontakten.
Jeg synes det er rart når min oplader sidder i kontakten – så behøver jeg ikke endevende hele huset for at finde den når mobilen begynder at beklage sig midt i en vigtig samtale.
Jeg ville gerne skrue ned for varmen – men jeg vil hlst undgå at skulle sove med langt undertøj.
Og jeg ville endda også gerne tage kortere bade – sådan tænker jeg bare ikke når jeg står under bruseren kl. alt for tidligt om morgenen.
Men på trods af alt mit energisvineri (det er da et lækkert ord) så bider alle kampagnerne rent faktisk på mig. Og jeg synes egentlig vi burde være mere miljøbevidste. Når jeg så ikke praktisrer det selv, hænger det vist sammen med et indre ræsonnement, der siger mig, at så længe der ikke sker noget afgørende på det storpolitiske plan, så kan jeg også godt tillade mig at dyrke mageligheden lidt endnu.. Så min samvittighed er slet ikke så sort endda, men jeg køber gerne alle argumenter for at den burde være det!
@ Lind – fantastisk med lidt dårlig samvittighed også. Men nu bliver jeg jo nysgerrig, hvad er det i kampagnenrne, der trods alt bider på dig – og er der nogle særlige kampagner/argumenter/pointer/sparetips, du har hæftet dig ved, der virker lettere at gå til end andre?
M.h.t. mobilopladeren lader jeg den sidde i stikket, så jeg altid ved, hvor jeg har den – men slukker for selve kontakten, så den ikke sidder og sluger strøm. Det er ikke kønt, men det virker.
Uuuhh, nu bliver jeg altså provokeret, Lind, og det er jo godt :-)
For er det rimeligt at antage, at enkeltindivider ikke bør prøve at ændre virkeligheden, før der sker noget på storpolitisk plan? Den energibevidsthed, som er ved at komme op i de øverste politiske luftlag i disse år, skyldes da netop, at der har været modige imod-strømmen-svømmende laks! Eller hur?
Jeg kanaliserede tidligt min angst for verdens undergang, sådan generelt, over i miljøbevidsthed. Så jeg har købt økologisk i ååårevis, bliver mest vasket og poleret i svanemærket, og husker at slukke for lyset, og for vandet mens jeg børster tænder. For mig er de hverdagsvalg, jeg har mulighed for at træffe, helt klart funderet i en form for global bevidsthed.
Hvad angår CO2 er det sværere. Det sidste års tid har jeg lært at slukke for standby, slukke for laderen til mobilen og vaske kulørt på 30 grader. Jeg har ikke bil og sparepærer næsten alle steder.
Til gengæld har jeg også 4 styks hårde hvidevarer i min lejlighed som er mellem 6 og 8 år gamle, og 67m2 lejlighed med gamle, utætte ruder med ét lag glas (og så lidt delvist uvirksomme forsatsruder).
Og her kommer så de økonomiske betragtninger ind i billedet. For hvis det virkelig skal batte noget med husstandens CO2 forbrug, så skal vinduerne selvfølgelig skiftes, og det samme skal de gamle, energikrævende apparater. Ud over bøvlet med at arrangere det, snakke med banken osv, så ville det da være lækkert med noget nyt! Men det som holder min tilbage er, at jeg ikke tror investeringen (som boligmarkedet er p.t.) vil tjene sig hjem når jeg sælger lejligheden. Og når vi er oppe i dén slags beløb, så får det pludselig betydning. Jeg er trods alt ikke så venligt et menneske at jeg har lyst til at finansiere kommende ejeres energibesparelse med min friværdi.
Jeg har transporteret mig frem og tilbage til Berlin en del gange de sidste 2-3 år, og næsten fløjet hver gang. Fordi jeg kan. Og med prisen på flybilletter er det bare for fristende at tage på smutture steder hén.
Og så er det jeg tænker, at det kan godt være at mange små bække giver en stor å til sidst, men hvor mange gange skal jeg selvretfærdigt slukke kontakten til fjernsynet på væggen før det opvejer de billige flybiletter jeg har købt i de senere år?
Morale: Jeg tager hellere end gerne alle de små hensyn i hverdagen, men når vi taler om de store ting, så vil det nok kun være højere priser på el/fjernvarme/flybiletter som får mig til at ændre adfærd.
Jeg synes så til gengæld at højere grønne afgifter er en god ide, det må godt svide ad H. til i lommerne at udlede CO2. Men det kræver en gennemtænkt løsning som sikrer at de fattigste ikke kommer til at betale mest. Kombination med en skattereform / omlægning fra skat på arbejde til skat på energiforbrug måske? Men det er jo en helt anden kettle of fish.
Uh, synes jeg sidder lidt i træk fra vinduet selv om radiatoren er skruet helt op. Fryser lidt. Tror lige jeg smutter ud under den varme bruser. Men inden da, skal jeg selvfølgelig nok slukke min printer, så den grønne knap ikke lyser og bruger strøm!
Kh frkjensen
særdeles miljøbevidst semi-hykler ;-)
@ Frk. Jensen – TAK. Og uha ja – flybilletterne er absolut også min største energisynd. Og jeg kender VIRKELIG godt fornemmelsen af, at man så føler alle de små hverdagsting bliver sådan lidt semihykleriske…
Men det er måske lidt ligesom med cykelhjelmen. Hellere så ofte og så meget som muligt end slet ikke…
@ Nadja – Energisynd er et ord, vi sikkert kommer til at høre mere til! Og du har ret i, at lidt også tæller.
Apropos moden i miljøbevidstheden:
http://www.vogue.co.uk/vogue_daily/story/story.asp?stid=48097
@ Nadja: Jeg vil ikke sige, at der er noget der virker mere tiltalende end andet. Hverken med hensyn til argumenter, sparetips eller hele kampagner! – Og det hænger vel sagtens sammen med, at jeg køber det hele. Jeg tror endnu ikke jeg er stødt på at sparetip som jeg ikke syntes var en god idé. Men det får mig altså ikke til at gøre noget ved det..
@ syngende: Jeg vil helst undgå at give et bud på årsagen til, at miljøet er kommet på den politiske dagsorden. Og NEJ, det er absolut ikke rimeligt at antage, at enkeltpersoner ikke bør prøve at ændre virkeligheden på egen hånd. Det er slet ikke rimeligt, men sådan forløber mit – delvist ubevidste – indre ræsonnemt.
[…] at selv de mest bevidste, ikke altid liiiiiige får rykket på de små energibesparelser i hverdagen – og at man måske ikke føler, det batter så meget i den store sammenhæng alligevel. (hvilket blev bekræftet af min lille uvidenskabelige undersøgelse her på bloggen) […]
[…] og Elsparefonden har pålagt alle danske elselskaber at formidle energibevidsthed i en grad, så selv de mindst bevidste udemærket godt ved, at det kunne være en god ide at tage kortere brusebade, skifte glødepærerne ud med sparepærer, droppe stand-by-forbruget, […]