Dobbeltformerne – her, der og allevegne

by Nadja

Når først man bliver opmærksom på nye fænomener – og måske især når man har blogget om dem, så andre også kommenterer dem tilbage til en selv med et glimt i øjet – er det jo, man spotter de nye fænomener her, der og allevegne.

Som nu med de dobbeltformer, jeg skrev om for nylig. Her er bare et lille udpluk af de seneste dages sproglige observationer fra den front:

  • Set på Silvans hjemmeside: “Vi henvender os til Gør-det-selv folket og vi gør det naturligvis også selv-selv.”
    (ja – så vidt er det altså kommet med gør-det-selv-ambitionerne her på matriklen – jeg sidder her en lørdag formiddag og tjekker Silvans hjemmeside. Og ja, jeg er godt klar over, at den ikke helt passer med de andre, fordi der i sig selv er et ordspil i det med at gøre det selv, selv. Men alligevel…)
  • Læst i Nils Thorsens interview med Kenneth Plummer i dagens Politiken – refereret fra generaldirektørens samtale med DR’s byggedirektør i forbindelse med slutopgørelsen på skandalebyggeri: “Hvad er worst-worst case?”
  • Hørt i går til kunst-jazz-fødselsdagsreception. Kvinde om sin kæreste, der i sit nye job skulle klæde sit mere business-like end de tidligere baggy jeans: “Det klæder ham godt, og han kan egentlig meget godt lide det – men det er jo ikke ham-ham“.
  • Sagt af god veninde om nyindkøbt sommerhus under efterårstur i onsdags: “Det er jo et rigtig dejligt hus så snart man accepterer, at det er et hus-hus og ikke et sommerhus-sommerhus.

Synes også, at jeg inden for de seneste dage har hørt “Det behøver ikke at være en kæreste-kæreste“, “Altså, det er jo ikke ligefrem en have-have“, “Det var da meget sjovt, men ikke sjovt-sjovt“, “Nu er der jo ingen der siger, det skal være kunst-kunst” og “Det kommer vel an på, om vi snakker børn – eller børn-børn.” Men jeg kan ikke lige huske i hvilke sammenhænge. Husker bare, at jeg vejrede, studsede, spidsede øren, skrev bag øren, smilede – og glemte konteksten igen… (note to self: always bring a notepad)

Reklamer