Er der lukketlukket – eller bare lukket?

by Nadja

Nogle gange sniger nye begreber, udtryksformer og talemåder sig ind i sproget, uden at man rigtig lægger mærke til det. og så pludselig, ved en tilfældighed bliver man opmærksom på det og ser det pludselig alle vegne.

Således for mig i denne uge. Det startede helt uskyldigt. En veninde fortalte, at hendes datter havde lært hvad “lukket-lukket” betød, da de var gået forgæves til en cafe og havde fået at vide, at den var lukket-lukket. Altså ikke bare lukket som i: vi åbner igen i morgen/på mandag/om et øjeblik/efter fredagsbønnen. Men lukket-lukket som i: åbner aldrig igen/slut, prut/finito/vi har drejet nøglen/der var godt noget ikke noget ophørsudsalg, men nu er vi ophørt.

Og så var det, at det slog mig. At det er blevet mere og mere almindeligt at bruge den slags gentagelser til at understrege en pointe – eller at påpege, at noget er rigtigt/virkeligt/seriøst.

For eksempel vil jeg også beskrive den fest jeg var til i fredags som en fest-fest. Det vil sige, at det var en rigtig fest af den gode gammeldags slags, hvor over 100 mennesker i nattens løb defilerede gennem en tre-værelses lejlighed og undervejs kom i overordentlig meget kontakt med hinanden, fordi man skulle mase sig fra rum til rum til fadølsanlæg til gardarobe til dansegulv. Det var ikke bare en fest af den slags hyggelige arrangementer, man holder som 30-something. Det var sgu en fest-fest.

Og jeg? Ja, jeg havde såmænd håret sat op-op – hvilket vil sige ikke bare “op” som i hestehale eller hårbøjle – men op-op med adskillige mærkelige krøller, nye blomsterspænder og sågar lidt lak.

Og dagen derpå synes jeg også den mest rammende beskrivelse for dagen vil være at sige, at jeg var på tur-tur med et par gode veninder. Ikke bare tur som i promenade rundt om søerne eller et museumsbesøg, men tur-tur i bil med madpakker, solskin og timevis til hyggesludder.

Da jeg først blev opmærksom på det, var min umiddelbare indskydelse, at det vel egentlig var lidt sløset og “slang-agtigt”. Men ved nærmere eftertanke mangler den slags faktisk i sproget – for det er jo ikke fordi den gamle måde at sige det på – “Rigtigt lukket” eller “en rigtig tur/fest” – er specielt raffinerede eller meget mere præcise i sprogbrugen.

Gentagelses-figuren har til gengæld den fordel, at den gør os opmærksom-opmærksomme på det, der bliver sagt. For med gentagelsen får ordene eller begreberne, der bliver gentaget, en helt ny betydning. I gentagelsen underforstår man nemlig en hel masse om, hvad man selv synes er indbegrebet af henholdsvis lukket, fest, tur og opsat hår. Og så må man jo håbe på, at dem man taler med har de samme associationer, for ellers er der højrisiko for at blive misforstået-misforstået.

Reklamer