Er der lukketlukket – eller bare lukket?
by Nadja
Nogle gange sniger nye begreber, udtryksformer og talemåder sig ind i sproget, uden at man rigtig lægger mærke til det. og så pludselig, ved en tilfældighed bliver man opmærksom på det og ser det pludselig alle vegne.
Således for mig i denne uge. Det startede helt uskyldigt. En veninde fortalte, at hendes datter havde lært hvad “lukket-lukket” betød, da de var gået forgæves til en cafe og havde fået at vide, at den var lukket-lukket. Altså ikke bare lukket som i: vi åbner igen i morgen/på mandag/om et øjeblik/efter fredagsbønnen. Men lukket-lukket som i: åbner aldrig igen/slut, prut/finito/vi har drejet nøglen/der var godt noget ikke noget ophørsudsalg, men nu er vi ophørt.
Og så var det, at det slog mig. At det er blevet mere og mere almindeligt at bruge den slags gentagelser til at understrege en pointe – eller at påpege, at noget er rigtigt/virkeligt/seriøst.
For eksempel vil jeg også beskrive den fest jeg var til i fredags som en fest-fest. Det vil sige, at det var en rigtig fest af den gode gammeldags slags, hvor over 100 mennesker i nattens løb defilerede gennem en tre-værelses lejlighed og undervejs kom i overordentlig meget kontakt med hinanden, fordi man skulle mase sig fra rum til rum til fadølsanlæg til gardarobe til dansegulv. Det var ikke bare en fest af den slags hyggelige arrangementer, man holder som 30-something. Det var sgu en fest-fest.
Og jeg? Ja, jeg havde såmænd håret sat op-op – hvilket vil sige ikke bare “op” som i hestehale eller hårbøjle – men op-op med adskillige mærkelige krøller, nye blomsterspænder og sågar lidt lak.
Og dagen derpå synes jeg også den mest rammende beskrivelse for dagen vil være at sige, at jeg var på tur-tur med et par gode veninder. Ikke bare tur som i promenade rundt om søerne eller et museumsbesøg, men tur-tur i bil med madpakker, solskin og timevis til hyggesludder.
Da jeg først blev opmærksom på det, var min umiddelbare indskydelse, at det vel egentlig var lidt sløset og “slang-agtigt”. Men ved nærmere eftertanke mangler den slags faktisk i sproget – for det er jo ikke fordi den gamle måde at sige det på – “Rigtigt lukket” eller “en rigtig tur/fest” – er specielt raffinerede eller meget mere præcise i sprogbrugen.
Gentagelses-figuren har til gengæld den fordel, at den gør os opmærksom-opmærksomme på det, der bliver sagt. For med gentagelsen får ordene eller begreberne, der bliver gentaget, en helt ny betydning. I gentagelsen underforstår man nemlig en hel masse om, hvad man selv synes er indbegrebet af henholdsvis lukket, fest, tur og opsat hår. Og så må man jo håbe på, at dem man taler med har de samme associationer, for ellers er der højrisiko for at blive misforstået-misforstået.
Skøn observation. Sådan lidt skarp-skarp. :)
@ Asq – siger tak-tak!
Her til morgen tog jeg mig selv i følgende reprimande, efter at min søn havde tørret hænder i det “forkerte” håndklæde:
“Du skal tørre hænder i hånd-håndklædet. Det dér er et kropsklæde”
:-D
Og lige en anden ting: Tilstedeværelsen af disse gentagelsesfigurer har måske også noget at gøre med, at de ord, vi normalt bruger, har en dobbeltbetydning, eller i hvert fald bruges på en måde, så man bliver i tvivl om, hvad der egentlig menes. For hvad er en rigtig fest egentlig? Kan enhver bare komme og kalde sin forkølede komsammen for en FEST?
Så når du siger “tak-tak”, Nadja, bliver jeg opmærksom på, at man nogle gange kan sige tak bare for god ordens og høfligheds skyld, men uden at det egentlig betyder dét. Gentagelsesfiguren tvinger mig til at tænke over den oprindelige betydning af et ord. Lige som mit yndlingseksempel på dansk, “elskværdig”, som nok mest af alt får én til at tænke på en venlig gammel dame, men jo egentlig er det de fleste mennesker drømmer om at være: Værdig at elske. Ja, jeg vil da i hvert fald hellere være elskværdig-elskværdig end bare elskværdig :-)
Ang. det med hånd-håndklædet. Der mangler vi nok hingangne grundige husmødres knagerække, hvor der stod glasklæde, håndklæde osv. og når det ikke eksisterer mere, så må man ty til hånd-håndklædet for at understrege sin pointe.
På badeværelset skal vi så have kropklædet …
Mon det svarer lidt til endelsen “-issimo” på italiensk? Hvis jeg er meget træt, kan jeg sige “stanchisssimo” i stedet for træt-træt eller meget træt. Der er måske noget om, at dansk mangler disse trumfer.
He. Arbejdede sammen med en nogle indere som konstant sagde ‘different-different’ hvilket jeg i noget tid troede betød ‘ekstra-different’ eller ‘særligt-different’…
Indtil jeg spurgte og fik at vide at det var direkte oversat fra hindi – og vist bare betød ‘different’.
Apropos hindi:
På malay kan dobbeltformen betyde forskellige ting. Dels er det standardform for flertal (orang=menneske; orang-orang=mennesker), og dels anvendes formen med lidt blandet betydning:
Hvad “apa” betyder “hvad”, men “apa-apa” betyder “hvad som helst”, så betyder “jalan-jalan” (af “jalan”: gå/vej)at gå omkring uden et særligt mål. Så hvor apa-apa egentlig er det modsatte af en specificering, så er jalan-jalan måske en ret præcis beskrivelse af grundbetydningen “gå”. Altså at bevæge sig, uden at det behøver være fra punkt a til punkt b.
@ Jer alle sammen – sikken en skøn rundtur i andre sprog-traditioner. Det er lige sådan en dag, jeg bliver helt høj over at opdage et veludviklet kommentar-felt efter en forholdsvis offline dag. TAK skal I have alle sammen.
Keep the great examples coming :-)
Et eksempel mere – hvis det er ok-ok?
Da jeg gik på seminariet engang i tertiær tiden, var der en pædagogisk linie på stedet, der så al aktivitet som opdelt i værksteder.
Der var således syværksteder, dramaværlsteder, læseværkstede, sprogværksteder etc. etc.
Men der var også et godt, gammelt traditionelt værksted med høvlebænke, søjlebor og den slags. Det hed et værksted-værksted.
Efterhånden blev vi studerende, rationelle som vi var, trætte af den der konstante værksted forstavelse – så vi sagde bare at vi skulle hen i sy, ned i sprog, op i drama og så videre.
Og det traditionelle værksted? Ja, det kom såmænd bare til at hedde værkstedet.
@ Allan – er du tosset, flere eksempler er ALTID velkomne. og det her er et fantastisk eksempel. Værkstedet-værkstedet. YES, lige i øjet.
Her kommer lige lidt flere eksempler, der naturligt er røget ud af munden på mig i dagens løb (og de rimer oven i købet)
Læst eller læstlæst:
Læst = skimmet, læst overfladisk eller bare lystlæst som i skønlitteratur. Læstlæst = læst så grundigt at jeg kan give konstruktiv kritik på indhold, formuleringer, disposition, korrektur etc etc.
Gæst eller gæstgæst:
Gæst = husvenner og andre, der ganske vist ikke bor på adressen eller har plads i kontorfællesskabet, men færdes der hjemmevant. Gæstgæst = dem man serverer sager for og helst vil have, at der er nogenlunde ryddeligt, hvis de melder deres ankomst.
[…] nu med de dobbeltformer, jeg skrev om for nylig. Her er bare et lille udpluk af de seneste dages sproglige observationer fra den […]