Hvad tænker du på, når du under dig selv et øjebliks stilhed?

by Nadja

I går aftes fik jeg endelig tid til at kigge nærmere på Politikens nye tiltag – Magasinet, der er en genoplivning af tidligere tiders renskårne tabloidformat med magasinlækkert layout og mere krøllede historier.

Forsiden, hvor Pia Kjærsgaard er gengivet i sorthvid med uudgrundeligt lukkede øjne, havde ligget og lokket siden søndag morgen, hvor en spontan sms fra en veninde og hendes datter rev mig ud af avislæsningen og op til Louisianas Avedon-udstilling + Høstmarked på Krogerup. Skønt bytte (især når nu man er sit segment :-) men det betød, at det jeg lige havde haft et par dage til at spørge mig selv, hvad de lukkede øjne mon betød.

Og de dækkede såmænd over en billedserie ved navn “Stille nu”: Flotte helsidesfotos af samtlige partiledere – med undtagelse af Anders Fogh, der havde for travlt (sic!) De er alle sammen blevet bedt om at lukke øjnene og slappe af et øjeblik – og bagefter er de blevet spurgt, hvad de tænkte på.

Jeg har før rost Politikens nye foto-mod. Og denne fotoserie af Peter Hove Olesen er ingen undtagelse. For politikerne med de lukkede øjne rummer en særegen blødhed. Man er så vant til at se dem i kamp med fuldt-intensiveret mimik, gestik og øjne på stilke. Og sat i kombination med de superkorte forklaringer på, hvad de tænkte på, bliver de rigtig, rigtig interessante. For de giver et fint og skævt lille indblik i den travle politiker-hverdag, hvor langt de fleste af partilederne svarer: at de tænkte på de næste møder, journalister eller samtaler, der var på vej. Selv om de fik tildelt et tavst pusterum, var det travlheden der talte – og talte.

Der er dog et par af dem, der er taget på lang tankevandring til power-meditations-agtige drømmelandskaber. Og så er der Helle Thorning, der ikke vil fortælle, hvad hun tænkte på. Men det var noget rart. Og det er jo så også fair nok :-) Men påfaldende nok føler de fleste af dem behov for at undskylde at de tænkte på noget andet et øjeblik ved at sige “jeg fik jo at vide, jeg skulle slappe af”.

Det fik mig til at tænke på, hvor ofte vi bruger vores pauser på at tænke videre på det næste og det næste og det næste vi skal. “Life is what happens to you while you’re busy making other plans” sang John Lennon engang. Og så er det altså tankevækkende, at vores indre monologer kører videre i højeste gear, selv når vi har et øjebliks pause. Og det siger så endnu mere om, at et øjebliks pause eller en power-weekend-tur ikke er nok til at få givet helt slip, hvis hverdagen normalt kører i højeste gear.

Man kan power-hygge, power-meditere, power-nappe og gå til power-yoga. Men engang imellem skal nok unde sig selv en længere ferie, hvor der ikke er behov for at bruge power som præfix – selvom man er et powermenneske.

Reklamer