Nadja Pass

Forleden efterlyste jeg en ordentlig dansk oversættelse for “procrastination”. Der kom gode bud i retning af overspringshandlinger, udskyde og udsætte. Og man skal heller ikke kimse ad ordbogens bud: at nøle.

Alligevel var jeg ikke helt tilfreds. Og lige pludselig er det gået op for mig hvorfor. Det var i virkeligheden slet ikke en dansk oversættelse, jeg savnede – for i virkeligheden er det engelske ord (omend smukkere) ligeså betydningsmæssigt problematisk som de danske.

Det jeg savner er en nyfortolkning. Og en anerkendelse af ordet. Farvel til alle de negative konnotationer i form af tommelfingertrilning, nølen, “manglende evne til at ride samme dag som man sadler” og tidssplide. Og VELKOMMEN til et aktivt verbum, der sagtens kan kombineres med disciplin og som har fuldt tryk på de to sidste, handlekraftige stavelser. Hvis det stod til mig, skulle det hedde at overspringsHANDLE.
Jeg tror nemlig, at mange af os, der arbejder med ide- og konceptudvikling, skrivning, kunst eller andre former for tænkearbejde, ofte er allermest kreative, når vi overspringshandler (og snoozer). Og effektive for den sags skyld. Men alligevel ligger vi under for et forældet effektivitetsbegreb om, at vi skal have dårlig samvittighed, hvis vi ikke sidder med vores opgave, præcis når vi er booket til at gøre det.

Men selvom jeg tror, vi er mange, der har det på den måde, vil jeg i det følgende sørge for at tale for mig selv og fortælle lidt om alt det gode, overspringshandlen gør for mig. Mine overspringshandlinger falder i to kategorier.

1. De forskudte projekters disciplinerede overspringshandlinger:
   Jeg tænker bedst og mest kreativt, når jeg ikke tænker alt for fokuseret på et bestemt projekt. Med mange års arbejdserfaring i bagagen, kan jeg selvfølgelig sagtens være “kreativ på kommando”, hvis det skal være. Men det er helt klart ikke der, jeg yder bedst – hverken på kvalitet eller effektivitet. Jeg fungerer bedst, hvis jeg har gang i mange forskellige projekter på mange forskellige udviklingstrin på samme tid, så jeg veksle mellem forarbejdningsfaserne, alt efter humør og inspiration. Optimalt er et par projekter i de tidlige opdagelses/ innovations/tænke/innovative fase – mens andre er i korrekturfasen. For så snart en opgave “simrer i baghovedet” indgår de i min optik på hverdagen. Så lægger jeg mærke til fænomener, nuancer og ord, jeg slet ikke var opmærksom på før, når jeg går ned ad gaden eller gennetrawler mine daglige medier. Ideerne får lov at blive marineret, så det kun er de bedste og mest langtidsholdbare, der får lov at slippe videre. Alt det foregår, mens masserer formuleringer til de projekter, der er i skrive eller korrekturfasen. For finpudsningen fungerer faktisk som utroligt god overspringshandling skudt ind i tænkearbejdet til de nye projekter. Hvis jeg har siddet og redigeret en hel dag, vil jeg ofte have fået en masse nye ideer til de andre projekter undervejs, uden at tænke over dem. Man kan sige, at jeg løser ét problem eller færdiggør en opgave, mens jeg overspringshandler mig gennem et andet.
2. De akut-nødvendige tankeventilations-overspringshandlinger:
   Og en gang i mellem spiller det bare ikke at veksle fra arbejdsopgave til arbejdsopgave. Kroppen værker af for mange stillesiddende timer, tankerne kører i tomgang og der er bare for mange vinduer åbne – både på computeren og i hjernen. Så de kører allesammen på nedsat kraft. Og der kan jeg ligeså godt lade være med at bilde mig selv ind, at der vil komme noget fornuftigt ud af at blive siddende foran computeren. Så er det ud og gå tur. Ind på langs foran Friends (eller et hvilket som helst andet re-run der tilfældvis kører). Indkøb af grøntsager til multisnitning. Kaffedrikning med gode venner. Eller gennemtrawling af alle forhåndenværende medier. Og så er der næsten altid gevinst – bedst mens jeg ingenting har lavet andet end at hygge mig og tænke på noget helt andet, er nødderne blevet knækket – og det tager ikke mange øjeblikke, før jeg er videre i dagens tekst, når jeg først sætter mig til den igen.

Men uanset, om der er tale om streng disciplin eller selvforkælelse, triller jeg altså ikke tommelfingre eller nøler eller udskyder til i morgen, hvad jeg burde have gjort for måneder siden. Jeg TÆNKER – og så er det bare en ekstra bonus, at mange af mine overspringshandlinger faktisk inkluderer så meget HANDLING, at jeg i mellemtiden får færdiggjort andre opgaver, lavet mad, blogget, motioneret – eller sikret mig endnu en potentiel medaljeplacering, hvis nogen skulle finde på at udfordre mig i SE&HØR-spillet.