We feel pretty – REAL…ly pretty
by Nadja
Jeg elsker når store virksomheder vælger at bruge deres markedsføringsbudgetter på at sætte samfundsdebatter i gang i stedet for bare at spilde pap, penge og papir på at købe sig til et kendt ansigts diskutable testimonial eller pakke budskaberne ind i falden-på-halen-humor.
Da jeg i sin tid skrev speciale og udviklede begrebet “motivationsretorik”, var nogle af mine yndlingseksempler mobil-firmaet Mobilix’ kampagne om “Samtale fremmer forståelsen”, RealKredit Danmarks “Lidt mere overskud i hverdagen” og Ekstra Bladets “Find dig i Ekstra Bladet eller find dig i hvad som helst”. Og jeg klapper altid i hænderne, når reklamebureauet Propaganda-McCann med store helsidesannoncer reklamerer for sig selv med hyper-velskrevne løsningsforslag på samfundets og erhvervslivets dårligdomme.
Og nu har Trine-Maria lige mindet mig om et andet rigtig godt – og meget aktuelt – eksempel: Nemlig kosmetik-firmaet Dove’s kampagne for “Real Beauty”. Der især med denne lille film er blevet godt på vej af sociale medier som blogs (nu også her :-) og Youtube.
Udover de små film om billed- og skønhedsmanipulationer og brugen af “naturlige” modeller på alle billeder, følger kampagnen op med et helt “sub-site” fuld af debatmuligheder, der alle sammen handler om vores forvrængede skønhedsidealer.
Og så er jo, at jeg godt ved, at mange vil sige, at det er en gang “bullshit”, fordi det i sidste ende bare handler om at sælge flere cremer og flydende håndsæber. Og for f….. altså: Jeg ved jo udemærket godt, at det OGSÅ handler om at sælge, flytte markedsandele og “brande”. Men hvorfor skal det være odiøst? Jeg synes det er en eklatant fejlopfattelse at give de folkevalgte politikere, græsordsorganisationerne og avisernes 1. sektioner, patent på at være dem, der vil verden noget godt og er seriøse og objektive. Jeg tager hatten for de virksomheder og produktchefer, der har mod til at satse markedsføringsbudgetterne på at give udtryk for en holdning. Bruge bill-board-pladserne på at sætte vores tanker i gang på vej til arbejde og vække vores nysgerrighed.
Og JA, selvfølgelig skal de så også følge op i praksis ved at sætte handlinger bag deres holdninger og ikke i praksis fortsætte med at gøre, som de altid har gjort. Men hvis de gør det, synes jeg bare det er udtryk for, at også virksomhederne tager deres samfundsansvar alvorligt. At de tager alvorligt, at de efterhånden er de eneste, der har råd til at købe sig til de velplacerede bill-boards og tv-spots, der selvom de hastigt mister deres kraft i disse år, stadig kan være med til at kick-starte opmærksomheden omkring en kampagne. At de er klar over, at de ofte er mere synligt til stede i borgernes hverdag qua supermarkeder og synlige placeringer i gadebilledet end politikken som man selv aktivt skal opsøge. Og at de ikke bare blindt overgiver sig til markedskræfterne, men faktisk forholder sig aktivt – og kritisk – til det marked, de er en del af.
Mere motivationsretorisk markedsføring i hverdagen, tak!
Det overrasker mig altid, at jeg bliver overrasket, når jeg oplever en virksomhed eller organisation, der er stærk på CSR-området.
Jeg bliver overrasket over virksomheder med samfundssind in the first place, fordi det oftere er reglen end undtagelsen, at det sker.
Og dernæst tænker jeg, at det egentlig er logik for burhøns, både m.h.t. indtjeningsmuligheder (branding) og i.f.t. at gøre arbejdet sjovere og ikke mindst mere meningsfuldt for den enkelte medarbejder i virksomheden.