Det vil aldrig blive helt det samme at spise æbler igen

by Nadja

Fredag aften klokken 20 fik jeg stukket et æble i hånden af en ung pige med slaviske kindben, tørklæde om håret og forklæde over den lasede nederdel. “Tag dette æble – vi ved at Martha Rubin også spiste et æble sidst hun var her”, sagde hun. Og der stod jeg så med mit æble, temmelig mystificeret, midt i et helt forunderligt univers, der bedst kan beskrives som “rumænsk land-idyl iblandet industrial cool og et pust af religiøse ritualer”.

Sammen med min bror og hans kæreste (og min cykelhjelm) var jeg cyklet ud til Holmen, hvor Metropolis Biennalen bød på værket “The Circle Camp”. En slags rollespil-møder-kunst-møder-teater, hvor det var op til den enkelte “tilskuer” at bevæge sig rundt i det lille mini-land og selv spørge sig frem til handlingen blandt skuespillerne. Rammefortællingen var, at man skulle bringe det rumænske orakel Martha Rubin, der var forsvundet i 1913, tilbage fra sit limbo mellem liv og død. Resten af historien – der blandt andet handlede om et barnløst samfund, siamesiske tvillinger og en båd med minder – var det op til en selv at opdage ved at tale med de mange forskellige skuespillere, der med hver deres rolle i historien kunne løfte lidt flere flige af det syrede univers. Det svarede lidt til spillet “Deja Vu”, som min bror og jeg spillede i timevis på min barndoms Amiga 500 – og sikkert også mange andre computerspil, hvor man selv skal finde frem til handlingen og de magiske kodeord. Og det var et syret eksempel på, hvordan man lige så langsomt afkoder en kulturs vigtigste historier og ritualer ved at befinde sig længe nok i det og tale med befolkningen.

En af skuespillerne – troskyldig, blond pige – spurgte os på et tidspunkt, om vi kendte legen, hvor man skærer i æbler og ser nye mønstre. Den kendte jeg ikke – så jeg spurgte, om ikke hun ville vise os det. Og det gjorde hun så. Med sløv kniv, store øjne og tysk accent: Basalt set skærer man bare sit æble over på tværs og kigger nøje på de formationer kernehuset skaber. Hvor mange kerner er der? Er der prikker fordelt rundt i æblet udenom? Hvad sker der, hvis man i stedet skærer æblet på langs? Skråt? Længere nede om maven? Prøv selv – det er faktisk helt utroligt, så forskellige de er.

6652.jpg

Vi sad der længe. Og jeg var dybt fascineret. Det havde ikke så forfærdelig meget med hverken Martha Rubin eller resten af rammefortællingen at gøre. Men det åbnede virkelig mine øjne for æblernes indre eventyr. Så det bliver aldrig helt det samme at spise æbler igen.

Reklamer