Råstyrke møder sårbarhed – og fremtidens tv-format for seje kvinder opstår

by Nadja

  • Søndag morgen læste jeg på hele forsiden af Politikens kultursektion om dokumentaristen Jennifer Fox’ verdensomspændende undersøgelse af moderne kvindeliv. Og jeg tænkte “det må jeg se”.
  • Tidligt mandag aften var det sidste min veninde – nybagt singlemor – sagde, da hun sendte mig hjemad efter en spontan bolognaise: “Husk nu, at vi skal se fjernsyn i aften: DR 2 23.20.”
  • Senere mandag aften så jeg første afsnit af “Flying – confessions of a free woman” – og selvom jeg småblundede lidt ovenpå en lang dag, var jeg BLOWN AWAY.
  • Tirsdag aften sad jeg der trofast igen og kom alt for sent i seng oven på mit livs første tur som motorcykelpassager bag på sej kvindelig kollegas kværn.
  • Onsdag lagde en af mine selvstændig-erhvervsdrivende veninder en besked på min svarer og sagde “jeg så et program på DR2 sent i går aftes, det skal du altså virkelig sørge for at se”.
  • Da jeg kom hjem her til aften, så jeg at også Levende havde blogget om det.
  • Da jeg besluttede mig for at blogge om det, tjekkede jeg lige hjemmesiden og fik helt et sug gennem maven, da jeg så traileren.

Og hvad var det så, vi allesammen er blevet så ramt af? Det er intet mindre end seks timers filmede samtaler og filmet samvær kvinder imellem. Stærke, selvstændige kvinder fra hele verden, der reflekterer over den moderne kvindes muligheder og udfordringer. Børnene, rejselysten, erotikken, sygdommene, kærligheden, aldringen, kulturerne. Krydsklippet så det på en gang er komplekst og meget enkelt at gå til. Enkelt at lade sig inspirere af, tygge på, diskutere videre  med andre. Alt sammen fortalt med en ærlighed, nøgenhed, nuancering, kompleksitet, nysgerrighed og åbenhed, der slår benene væk under en. Det er godt – rigtig godt. Motivationsretorik. Inspirationsretorik. Intuitionsretorik.

Det er skønt at se noget, der er skabt af kvinder til kvinder vise så meget råstyrke kombineret med sårbarhed. MER af den slags! Vi er tydeligvis mange der tørster efter kvinde-tv med lidt mere oooomph end Hjem kære hjem, Hokus Krokus og Royale Barnedåbe.

Eneste malurt i bægeret er, at selv DR2 ikke kan få sig selv til at lægge sådan en stribe prisbelønnede guldprogrammer i en ordentlig sendetid…og ja, jeg ved godt, at man bare kan optage og sikkert også gense på nettet – men det her er den slags programmer, der virkelig ville vinde mange seere, hvis de bare fik lov at falde forbi. Med en sendetid klokken 23.20 på schoolnights er det ikke så sandsynligt at udasede småbørnsmødre tilfældigt får det set.

Men så er det selvfølgelig godt, at vi gennem aviserne, nettet, telefonopkald og blogosfæren kan sørge for at tippe hinanden…

Reklamer