Råstyrke møder sårbarhed – og fremtidens tv-format for seje kvinder opstår
by Nadja
- Søndag morgen læste jeg på hele forsiden af Politikens kultursektion om dokumentaristen Jennifer Fox’ verdensomspændende undersøgelse af moderne kvindeliv. Og jeg tænkte “det må jeg se”.
- Tidligt mandag aften var det sidste min veninde – nybagt singlemor – sagde, da hun sendte mig hjemad efter en spontan bolognaise: “Husk nu, at vi skal se fjernsyn i aften: DR 2 23.20.”
- Senere mandag aften så jeg første afsnit af “Flying – confessions of a free woman” – og selvom jeg småblundede lidt ovenpå en lang dag, var jeg BLOWN AWAY.
- Tirsdag aften sad jeg der trofast igen og kom alt for sent i seng oven på mit livs første tur som motorcykelpassager bag på sej kvindelig kollegas kværn.
- Onsdag lagde en af mine selvstændig-erhvervsdrivende veninder en besked på min svarer og sagde “jeg så et program på DR2 sent i går aftes, det skal du altså virkelig sørge for at se”.
- Da jeg kom hjem her til aften, så jeg at også Levende havde blogget om det.
- Da jeg besluttede mig for at blogge om det, tjekkede jeg lige hjemmesiden og fik helt et sug gennem maven, da jeg så traileren.
Og hvad var det så, vi allesammen er blevet så ramt af? Det er intet mindre end seks timers filmede samtaler og filmet samvær kvinder imellem. Stærke, selvstændige kvinder fra hele verden, der reflekterer over den moderne kvindes muligheder og udfordringer. Børnene, rejselysten, erotikken, sygdommene, kærligheden, aldringen, kulturerne. Krydsklippet så det på en gang er komplekst og meget enkelt at gå til. Enkelt at lade sig inspirere af, tygge på, diskutere videre med andre. Alt sammen fortalt med en ærlighed, nøgenhed, nuancering, kompleksitet, nysgerrighed og åbenhed, der slår benene væk under en. Det er godt – rigtig godt. Motivationsretorik. Inspirationsretorik. Intuitionsretorik.
Det er skønt at se noget, der er skabt af kvinder til kvinder vise så meget råstyrke kombineret med sårbarhed. MER af den slags! Vi er tydeligvis mange der tørster efter kvinde-tv med lidt mere oooomph end Hjem kære hjem, Hokus Krokus og Royale Barnedåbe.
Eneste malurt i bægeret er, at selv DR2 ikke kan få sig selv til at lægge sådan en stribe prisbelønnede guldprogrammer i en ordentlig sendetid…og ja, jeg ved godt, at man bare kan optage og sikkert også gense på nettet – men det her er den slags programmer, der virkelig ville vinde mange seere, hvis de bare fik lov at falde forbi. Med en sendetid klokken 23.20 på schoolnights er det ikke så sandsynligt at udasede småbørnsmødre tilfældigt får det set.
Men så er det selvfølgelig godt, at vi gennem aviserne, nettet, telefonopkald og blogosfæren kan sørge for at tippe hinanden…
Nadja Pass 
Og det er også en skandale at det skal vises ovre på klogekanalen, hvis du spørger mig – det er som om man nægter at anerkende at selv folk der med stor glæde ser krokus-pokus godt kan tåle at blive udfordret – serien er jo for fanden ikke svær eller uforståelig – det er bare nogle kvinder der taler sammen om livets store spørgsmål.
Og ja det er virkelig godt – og jeg skynder mig også lige at blive færdig med arbejdet, så jeg kan komme til at se 3. afsnit :-)
Og undskyld jeg bandede…
@ Trine-Maria: Man må altså bande engang imellem. Og jeg er helt enig. Der er ingen grund til at elitærificere det med kanalvalg og klokkeslet. Få det ud til folket – os alle sammen! (og så er det jo iøvrigt ingen hemmelighed, at undertegnede OGSÅ elsker skodtv, jeg er bare træt af, at det er ligesomom tv-kanalerne tror, det ALTID er det, kvinderne vil have)
Man må godt bande, når man er forbandet! (og det er der grund til mht sendetidspunkt).
Helt, helt enig i overvejelser om ooomph.
MÅske er “kvinder-vil-have-skod” the new suppression? (as in red is the new black).
Denne form for slamsegmentering er i hvert fald god til at opretholde dikotomier og faste forestillinger.
Et blik på den såkaldte “kvindekanal”, kanal 4, vil da i hvert fald bekræfte at tv-tilrettelæggere sine steder tror kvinder vil have skod-tv.
Men det samme gør sig jo gældende med kvindemagasiner. Hvis man som marsmand skulle lære hvordan kvinder er skruet sammen ved at læse glittede blade, ville man tro, at kvinder kun interesserer sig for læbestift, kjolelængde og 10 tips til hans uforglemmelige blowjob.
Og ja, pisse ærgerligt med de omtalte programmers sendetid. Er nemlig som småbarnsmor sat frygteligt uden for. Men det lyder som om jeg skulle prøve at at skaffe udsendelserne one way or the other.
@ Maria: Good point med Kanal 4 og damebladene. Det er jo ikke fordi, jeg IKKE kan lide skodtv og læbestift – der er bare også så meget andet, jeg gerne vil have. Og det skorter det altså virkelig på. Så meget, at jeg langt oftere læser Euroman end Eurowoman.
Se at få sat den optager til i aften og fremefter!
Manner, det lyder fantastisk. Men kan man se programmerne fra DRs hjemmeside? Jeg kan ikke se, at de ligger der.
(og vi er helt sikkert mange kvinder, der har nosser nok til at læse Euroman, om man så må sige)
@Kirsten Marie: Det er tvivlsomt, at DR har fået rettighederne til at lægge programmerne ud på nettet, da de endnu ikke har fået premiere i USA.
Jeg holder af at læse magasiner, der ikke er kønsspecifikke, og bortset fra visse artikler, synes jeg at Euroman i højere grad lever op til dette end Eurowoman.
I øvrigt tankevækkende, at Euroman har rigtige personer på forsiden — som er der pga deres personlighed — mens Eurowoman har modeller, hvis personlighed det ikke er nødvendigt at kende noget til.
Bare dét er for mig at se sigende for forskellen på de to magasiner. Og måske også for det generelle mediebillede og forestillingerne om, hvad mænd og kvinder skal/kan/bør interessere sig for.
@ Kirsten-Marie og Levende: Hvis det ikke ligger på dr.dk er sendetidspunktet endnu mere absurd. Især når der tilsyneladende ingen genudsendelser er.
Det var jeg overbevist om, at det gjorde – har bare ikke gjort mig den ulejlighed at tjekke, fordi jeg hver gang jeg forsøger mig med net-tv’ets lyksaligheder på DR bliver så sur over, at de endnu ikke har optimeret systemet til Mac.
Så hermed starter jeg “FTFCoaFWGiBS” (Fronten til Flying – Confessions of a free woman’s genudsendelse i bedre sendetid)
Ah, åh, pokkers osse. Jeg har ikke noget fjernsyn.
@ Kirsten Marie: Normalt går du så heller ikke glip af det helt store (med mindre du som mig engang imellem trænger til at koble de små grå af med skod-tv i store mængder, men det er nok ikke tilfældet, hvis du intet tv har).
Men lige netop “flying – the confessions…” og så Per Fly’s forestillinger https://nadjasreflexioner.net/2007/03/21/per-flys-forestillinger-hurra-for-en-s%c3%b8ndags-serie-med-kunsteriske-kvaliteter/ fra efteråret var det ærgerligt at gå glip af.
Vi sad også i skriveeksil og havde egentlig mentalt slukket for kassen fordi vi jo skulle tidligt i seng. Og så kom Jennifer og smadrede den plan. Men det var det værd.
Selvfølgelig er der tale om skjult, ja hvad skal man kalde det på dansk, undertrykkelse? Kvindehad? Lissom lidt for groft for os moderne feminister. Men vi må hellere gribe lidt i egen barm også: Er Flying kun for kvinder?
Og en sidste ting: Mon ikke vi har at gøre med en allusion til Erica Jongs Fear of Flying? Absolut must-read for feminister, mega-halvfjerdser, mega-sjovt. Især scenen hvor elskeren hiver tamponen ud med tænderne er mindeværdig (selv om man måske ville ønske at den ikke var det, ahem). Jennifer er som jeg husker det, en hel del af det Erica Jongs alter ego beslutter sig for ikke at være.
@ Katrine: Du har helt ret i det med, at det er en fejl at opfatte det som “kun for kvinder”. Det mener jeg overhovedet heller ikke, at det behøver at være. (faktisk kunne man læse ovre hos Frk. Jensen, at hendes kæreste også var positiv overfor serien, da det kom til stykket http://groennefingre.blogspot.com/2007/08/pigeting.html ).
Så det er måske ikke så meget “FOR kvinder” delen af det, jeg synes, er interessant. Det er snarere “AF kvinder” “OM kvinder”-delen, der rykker.
Så er det i aften, folks!
DR2 kl. 23:20.