Med cykelhjelm i fuldt spotlight
by Nadja
Hæ. Det slog mig lige, at et af de allerbedste eksempler på “The spotlight effect” er vores kvababbelse ved at bære cykelhjelm.
- Inden man får hjelmen på forestiller man sig, hvordan ALLE vil vende hovederne på gaden, når man kommer cyklende med den på. Frygten for at blive set med hjelm i fuldt spotlight forhindrer fuldstændig én i at sige til cykelhandleren, når man afhenter sin nylappede jernhest, at man også lige skal kigge på en cycycyyyycycykelhjelm.
- De første dage, man har hjelmen på, føler man, at alle kigger på en. Man er badet i spotlight. Man vil helst ikke møde nogen man kender i behjelmet tilstand. Og man er ved at udsætte sig selv for langt større fare i trafikken end ellers, fordi man er så fuldstændig absorberet i sine egne “så så man lige mig køre her med cykelhjelm”-tanker.
- Efterhånden aftager spotlightet. Man begynder at tage det hele mere “loose”, og det går op for en, at SÅ meget interesserer ens hjelmprydede hjerneskal måske alligevel ikke alle andre i gadebilledet.
- Og så – pludselig en dag – opdager man, at man er blevet helt ligeglad med, hvem der ser en med hjelmen på. Og tænker “sooooo”, hvis nogen kommenterer det på den ufede måde.
Og hvad kan man så lære af det? Udover, at det altså BLIVER lettere at høre til hjelmkorpset, når de første par måneder er overstået. Man kan lære, at sådan forholder det sig sgu nok også med alle de andre ting, man går og slet ikke kan forestille sig at gøre noget ved, fordi man er hæmmet af spotlighteffekten. Ting som måske er endnu sværere eller mere græseoverskridende end at bevæbne sig med cykelhjelm. Det sværeste er at tage beslutningen og komme over de første dage. Så skal spotlighteffekten med ret stor sandsynlighed nok aftage…
Nadja Pass 
Altså nu har jeg jo købt en cykelhjelm her i ferien og haft den på på arbejde sådan noget som 3 dage, men efter endnu en uges ferie har jeg glemt at tage den på i morges – så hurtigt gik det – at komme sig over spotlight effekten og at glemme igen, at man jo skal have hjelm på derude… :-)
@ Trine-Maria: Storartet, at du kom dig så hurtigt over spotlighteffekten…og hvis du virkelig og helt, helt ærligt bare glemte at tage den på i dag er det faktisk et superbevis på, at du er kureret for cykelhjelmskvabbabelse. For så længe den fylder og er i fuldt spotlight, glemmer man den ikke. Sådan rigtigt. Så er man alt for fokuseret på, at man jo er hjelmbruger. Til gengæld kan man jo godt være “strategisk glemsom” i situationer, hvor man bare ikke kan bære at bære den.
Det pudsige ved den afklaring du nævner er netop, at frygten for at se dum ud med cykelhjelm er et udslag af en eller anden opfattelse af, at hele verden drejer sig om “mig”. Ofte hører jeg kommentarer fra “ny-omvendte”, der forbløffet udbryder at “Da jeg efter købet af hjelmen tog den på for at køre hjem, var der slet ikke nogen, der kiggede efter mig!”.
Nej … men hvad havde du regnet med?
I øvrigt var jeg i går ude for mit første cykeluheld. Jeg cykler ellers omkring 5000 km om året i “fuld ornat” med hjelm, spandex, stram trøje og drikkeflaske men har ikke været ude for uheld endnu … indtil i går, da vi var på vej i luntetempo med et tæppe til Frederiksberg Have i København.
Heldigvis havde jeg cykelhjelm på og slap med et par knubs og en cykelsmedregning :o)
@ Jesper Lund Stockholm – god pointe og godt set – det med “der var slet ikke nogen der kiggede efter mig…”. Nej, lige præcis. Hvad havde man regnet med.
Som forholdsvis-nyomvendt-men-alligevel-så-gammel-igårde- at-det-stadig-gjorde-ondt-at-få-hjelmen-på-cykelhjelms-bruger vil jeg dog lige uddybe to ting omkring kvababbelsen:
1) Personligt har jeg hele tiden været ret ligeglad, hvad folk jeg ikke kendte tænkte om hjelmen. Og nej, de lægger sgu nok ikke mærke til, at jeg har hjelm på. Men skoen trykkede langt mere med at møde dem jeg kender første gang. At skulle stoppe langs vejen og slå en spontan sludder. Der ligger sådan en frygt for at virke over-forsigtig-lidt-for-mor-kedelig i det.
2)Jeg ville synes det var meget lettere at cykle i fuldt ornat (fantastisk udtryk) end som nu i by- eller arbejdstøj, hvor hjelmen virkelig er et fremmedelement. Jeg har intet problem med at have den på under langdistancecykelture, hvor det hele emmer af kondition og virker sporty. Men når cyklen fungerer som mit nemmeste transportmiddel gennem byen på vej til fancy møder eller lækre restaurantaftener, er det altså ikke lige den perfekte prik over i’et.
Men igenigen – jeg har klart lært at komme udover det – og det er i hvert fald ikke længere spotlight-effekten der hæmmer mig.
Og PYHA, at du havde din på, da du faldt forleden. I luntetempo…typisk, hva’? :-)
Hej, fantastisk med disse hjelme betragtninger. Jeg lovede i sin tid mig selv, at når sønnike stillede spm ved hvorfor mor ikke skulle have hjelm på, så ville jeg fluks løbe ud og købe en!! Nu har han så spurgt og mit dilemma er, at jeg køre rundt på en lækker råhvid bedstemorcykel med kurv og trailer efter – hvordan f… matcher man det med en hjelm??
@ Louise: Du gør som min veninde Katrine sagde i Alt for Damerne: Overbeviser dig selv om, at det er dig, der er den seje.
Og så er der det gode ved det at:
der faktisk er kommet så mange nye smarte hjelme på markedet, at du nok skal kunne finde en, der matcher looket.
der efterhånden er så mange hjelme på gaden, at der ikke er særligt meget opmærksomhed på den enkelte hjelmbærer længere (hvis der nogensinde har været det jvf Jesper Lung Stockholms kommentar)
spotlighteffekten virkelig aftager meget, meget hurtigt – det er svært at tro på lige nu, men det ER altså rigtigt!
Så go-go-go – og kommentér endelig herinde igen, når du har taget skridtet :-)
Melding fra Oslo, hvor to politimænd er spottet med cykelhjelme på som del af politicykelrytteruniformering (inkl. synlige underben):
Gad vide, om spotlighteffekten aftager, når det bare er sådan det er, altså at man ikke selv kan vælge??
Hvor mange står egentlig og måber, når de ser en motorcyklist eller en rytter med hjelm på?
PS. De var faktisk ret…øhm…nydelige, de to mænds ben…øh jeg mener hjelme, naturligvis!
@ Levende: I tilfældet ‘cykelhjelm’ er jeg helt overbevist om, at spotlighteffekten ville forsvinde som dug for solen, hvis det var lovpligtigt. Udover “the looks” har det sværeste for mig været fornemmelsen af at udstråle ny-puritanisme og snusfornuft, der grundlæggende irriterer mig. Den fornemmelse ville slet ikke være der, hvis alle bare havde dem på, og det ikke var et aktivt tilvalg.
Nu ved jeg, hvad det er der har inspireret dig til cykelhjelmskampagnen, Nadja–se billedet i dette link:
Snegl med hjelm
:)
Ikke nok med at du er blevet sneglenes bedste ven–du har også ladet dig inspirere stærkt af naturens design!!
@ Levende: Fantastisk billede. Men altså…sneglenes bedste ven er måske så meget sagt. Snarere kombination af pacifist, kryster, doven hund og undrende kommentator på de kollektive lydspor…
@ Louise. Du køber en perlemorshvid skaterhjelm med guldkrimskrams. Cykelhandleren tæt på mig har en i vinduet – jeg har præsteret at standse for at kigge drømmende på den. Som en bekendt sagde, så går det den rigtige vej når cykelhjelmen er ved at blive en accessory.
Kig dig i øvrigt omkring. Der er masser af lækre duller på bedstemorcykler med hjelm på hovedet og dyre tasker i kurven. Vi lægger bare ikke mærke til dem, hvilket er spotlight-effekten bevist igen.
[…] Og sådan har jeg altså aldrig haft det med den gamle – selvom jeg for længst har overkommet spotlighteffekten med hjelmen, har jeg ikke på noget tidspunkt følt mig smart med den gamle på. Det tror jeg, jeg kommer til […]
Hej igen. Her til morgen cyklede jeg min første tur med min nyindkøbte “Nutcase” “I love my brain” fra Mills (sendt med posten – de er så søde til at hjælpe, også på afstand).
Jeg havde en kanon tur imorges…jeg susede afsted med et smil på læben og følte mig nærmest stolt over at folk kiggede :-) på min skaterhjem med lyserøde blomster.
@ Louise – SÅDAN skal det være. Tillykke med hjelmen og den første tur “derude”. Det lyder som en god debut. Tak fordi du delte den med os andre.
[…] smart | by sjust Jeg er muligvis håbløst bagud, for emnet har været diskuteret ovre hos Nadja, og katrine har endda udtalt sig til Alt for damerne om det, men selv er jeg først for rimeligt […]