Med cykelhjelm i fuldt spotlight

by Nadja

Hæ. Det slog mig lige, at et af de allerbedste eksempler på “The spotlight effect” er vores kvababbelse ved at bære cykelhjelm.

  • Inden man får hjelmen på forestiller man sig, hvordan ALLE vil vende hovederne på gaden, når man kommer cyklende med den på. Frygten for at blive set med hjelm i fuldt spotlight forhindrer fuldstændig én i at sige til cykelhandleren, når man afhenter sin nylappede jernhest, at man også lige skal kigge på en cycycyyyycycykelhjelm.
  • De første dage, man har hjelmen på, føler man, at alle kigger på en. Man er badet i spotlight. Man vil helst ikke møde nogen man kender i behjelmet tilstand. Og man er ved at udsætte sig selv for langt større fare i trafikken end ellers, fordi man er så fuldstændig absorberet i sine egne “så så man lige mig køre her med cykelhjelm”-tanker.
  • Efterhånden aftager spotlightet. Man begynder at tage det hele mere “loose”, og det går op for en, at SÅ meget interesserer ens hjelmprydede hjerneskal måske alligevel ikke alle andre i gadebilledet.
  • Og så – pludselig en dag – opdager man, at man er blevet helt ligeglad med, hvem der ser en med hjelmen på. Og tænker “sooooo”, hvis nogen kommenterer det på den ufede måde.

Og hvad kan man så lære af det? Udover, at det altså BLIVER lettere at høre til hjelmkorpset, når de første par måneder er overstået. Man kan lære, at sådan forholder det sig sgu nok også med alle de andre ting, man går og slet ikke kan forestille sig at gøre noget ved, fordi man er hæmmet af spotlighteffekten. Ting som måske er endnu sværere eller mere græseoverskridende end at bevæbne sig med cykelhjelm. Det sværeste er at tage beslutningen og komme over de første dage. Så skal spotlighteffekten med ret stor sandsynlighed nok aftage…

Reklamer