Nadja Pass

,

Min mormor bagte kun sjældent. Men når hun bagte, bagte hun ‘Elsas kage’. Elsa var en norsk kvinde hun havde mødt, da de boede i Sverige under krigen. Og Elsas kage bestod mest af alt af dadler og valnødder.

Egentlig var det lidt sådan en voksen-kage uden den store børne-glaserede sødme appel. Den slags, hun serverede, når hun havde sine ‘damer’ på besøg. Men alligevel var smagen af Elsas kage et kærkomment smagselement gennem hele min barndom.

Man kunne også få “Elsas kage uden Elsa”. Det var, når hun eksperimenterede med abrikoser/svedsker/rosiner i stedet for dadler – eller mandler, hasselnødder eller pekaner i stedet for valnødderne. Men Elsa var altid med.

Opskriften har jeg desværre ikke, så jeg kan skrive den ind i “De uskrevne opskrifters uofficielle arkiv”.  Men  alligevel blev Elsas kage pludselig – og meget uventet – genoplivet  forleden dag. For hvad stod der lige indenfor døren i Irma forleden? Tilbud på to pakker småkager af et mærke jeg aldrig havde set før (ok – jeg er ikke så velbevandret på småkagemarkedet, så måske er de ‘old news’ – men jeg havde i hvert fald aldrig set dem før). Og de sprang lige i øjnene. Ikke så meget på grund af den ellers superlækre indpakning. Men på grund af navnet.

ELSA’S STORY hed de nemlig.

Udover de lækre cookie-shots viser emballagerne forskellige sort-hvide fotos, hvor et kvindeansigt (Elsa?) er indcirklet med rødt. Og nedenunder småkagenavnet står der så “Taste, enjoy, remember” kombineret med teksten:

Elsa’s story send you back to a time when you were young and carefree. When times were unspoken and tastes were simple. It’s about a memory, a hint of nostalgia, captured in the scents of warm cookies baking in the oven, summer evenings and innocence of the childhood. Elsa’s kitchen was always open, her recepies remaining a wellkept secret. She was a mystery in her time and has become a legend in our collective memories. Elsa’s heritage is now relived through the goodness of quality ingredients and care that reminds us of tastes long forgotten.

Taste, enjoy, remember reklamerede de med. Og jeg var på vej “down memory lane” længe før jeg satte tænderne i en smagsprøve. Da jeg så pakkerne med “Elsa’s story” stå der i Irma, begyndte jeg straks at fantasere om, hvem denne Elsa mon var. Fandtes hun i virkeligheden? Er det hende på billederne? Hvem var egentlig min mormors Elsa? Blev hun stammor til et dynasti af småkagebagere? Eller er denne Elsa skabt til lejligheden som essensen af vores alle sammens Elsa’er?

Uanset hvad der er “the story” bag småkagebagerne hos “Elsa’s story” er jeg dem i hvert fald taknemmelig for, at min mormors Elsa og hendes blev genoplivet i min eridring gennem disse småkagebageres genfortælling af Elsa’s Story.