Nadja Pass

Powerpointpoesi

Skammens vogn

Forleden var jeg til…tja, hvad skal man kalde det … ? …musikalt-digt-opsyngning-med-powerpointillustrations-ledsagelse…med trioen Skammens Vogn.

Og det var et vældig spændstigt og positivt (og tiltrængt) bud på, hvordan man ved at sprænge powerpoints rammer kan skabe helt nye genrer.

Når Skammens Vogn optræder er Nikolaj Zeuthens opsyngning af sine tænkevækkende digte med Joy Lieberkinds finurligt-foruroligende underlægningsmusik, nemlig suppleret med et powerpointshow, hvor naive stregtegninger undfanget af poeten selv kører henover skærmen. Og det samme gør selve digtenes ordlyd. Klikket frem på sekundet, så de passer med opsyngningen. Og med frem-og-tilbage-klik, når sætninger, omkvæd og rytmer gentages.

Det giver en helt fantastisk samspil mellem nymodens teknologi og traditionsrige genrer som poesi og tegning. Og en helt ny genre opstår i spændingsfeltet mellem det visuelle og det auditive. Man lytter-læser hvert et ord. Man læser nye betydninger ind i ordene på grund af tegningerne – og i tegningerne på grund af ordene. Man griner, man gyser, man skutter sig, man putter sig, man spærrer ørerne op og skruer op for øjnene.

Varme anbefalinger herfra. Køb LP’en, hvis du støder på den – og prøv at fange Skammens Vogn, hvis du skal på Roskilde.

¨¨¨¨

Tak til Pollas for lån af billedet. Noget tyder på, at jeg har en med-fan derude :-)

UPDATE: Anne Storgaard har lige gjort mig opmærksom på Skammens Vogn Myspaceprofil, hvor man også kan lytte lidt til det hele…: myspace/skammensvogn

UPDATE2: Og nu er Skammens Vogns egen hjemmeside søreme også kommet op med musik, tegninger og krøllede streger. www.skammensvogn.dk

Kunsten at huske, hvad der er det vigtige

Efter en uge med en hel stribe kundebesøg, fancy frokostmøder og fuldt pakket aftenprogram, åndede jeg her til morgen lidt lettet op ved udsigten til en fuld dag i mine dejlige kontorlokaler med masser af mulighed for at blogge, videreudvikle Reflexioner og vende verdenssituationen med mine superinspirerende kontorfæller.

Mens jeg spiste morgenmad med min far, der lige er hjemme fra Kina på en kort ferie og derfor har overnattet hos mig et par dage og fået et lille indblik i min hverdag, sagde jeg:

“Ahhh – i dag kan jeg tage den lidt med ro. Jeg skal ikke rigtig noget vigtigt.”

Og hvad svarende han promte?
“Nadja,  du må aldrig glemme, at det er videreudviklingen af Reflexioner, der er det allervigtigste.”

~~~~~~

Tak, siger jeg bare. Man siger ofte, at danske iværksættere oplever manglende opbakning fra familien. Og jeg er meget taknemmelig over, at det aldrig været et problem i mit tilfælde. Snarere tværtimod.

%d bloggers like this: