Livsbekræftende livs-encyklopædi-projekt

by Nadja

Se lige det her kollaborative eksperiment, Encyclopedia of Life, der går ud på at skabe et kollosalt netbaseret leksikon over alle livets arter:

Jeg stødte lige på det ovre hos Niels for et øjeblik siden – og jeg blev simpelthen bare så umiddelbart glad og opløftet, da jeg så det. For ikke alene er det dejligt se myriader af mælkebøtter, stankelben, stålorme, elefantparader, mennesker, skarabæer og celler akkompagneret af suggestiv musik.

  • Det lyder som naturvidenskabsformidling på den motiverende måde.
  • Der er også en reel mulighed for, at det kunne blive “klima-grønt-øko-agtig”-formidling med et langt mere positivt fortegn end de effektfulde (ved mycket deprimerende) katastrofescenarier.
  • Det er dejligt, når nogle af de nye kollaborative projekter virkelighed handler om at fremme viden og nørderier – så selv dem, der stædigt holder fast i, at det hele er fordummende, kan begynde at se meningen med det hele.

Glæder mig til at følge det – og udforske livets forunderligheder… i alle grader af ekspertformuleringer og glade amatørberetninger; på alle sprog – og i alle regnbuens farver.

Advertisement