Er paperpoint-præsentationer fremtiden?
by Nadja
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er temmelig træt af konferencer, hvor powerpoints, bulletpoints eller – ALLERVÆRST – no points at all – dominerer.
Så hurra for, at mine to blogmentorer og faglige legekammerater Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdal fra Social Square forleden fejrede deres nye bog om weblogs i organisationer med fadøl, gode folk og en “paperpoint-præsentation”. De havde simpelthen printet alle deres nogle og tyve powerpoints ud på kæmpestore stykker papir. I sort-hvid. Med supersimpel grafik.
Dem samlede de op fra gulvet et efter et. Fortalte om dem. Lod hvert papir danse lidt fra side til side. Tippede det for at understrege forskellen synspunkterne i hver side af papiret. Og talte lidt i munden på hinanden på den gode måde, der bunder i entusiasme, gejst og nærvær.
Og hvad var resultatet? Sad man som publikum og savnede de stærke powerpointfarver, prædefinerede figurer, tabeller, grafer og diagrammer? Længtes man efter bullets, animationseffekter og glidende overgange? NEJ. Som man kan se på nedenstående billede, savnede man måske ind i mellem Trine-Marias hovede (var det mon endt på blokken?). Men ellers var det befriende med et brud på videokanon-konventionerne.
Jeg håber og tror, at de tider, hvor en powerpointpræsentation i sig selv kunne signalere professionelisme og fornemmelse for tidens teknologiske tendenser er en saga blot. Powerpoint er for mig at se et virkelig godt inventio-og-dispositio-redskab, fordi man 1-2-3 hurtigt kommer i gang med at strukturere, hvad man vil sige. Men hvis man ikke bryder rammerne godt og grundigt i selve præsentationssammenhængen, har de mange slides det med at indgyde talerne falsk tryghed, så de tror, de ikke behøver forberede sig. Og pointerne har det med at drukne i effekter og fremhævninger.
I grel modsætning til en powerpointpræsentation på skærm må man sige, at det krævede en del mod at stille sig op med Thomas’ og Trine-Marias stand-up paperpoint-præsentation forleden. Men netop formen – eller mangelen på samme – skabte en høj grad af nærvær. Og vidnede om en særegen håndholdt professionalisme.
—–
Og i øvrigt: Bogen ‘Weblogs’ er en varm anbefaling værd. Let tilgængelig og øjenåbnende for enhver, der går og undrer sig over “hvad det der blogging mon er for noget”. Og tæt på at være et ‘must’ for dem der overvejer om corporate blogging er relevant for deres virksomhed – især hvis de har brug for skyts til at sælge ideen videre ind i organisationen.
Nadja Pass 
Stort med paperpoint!
Der er mange brugbare alternativer til powerpointen. Men det kræver et vist mod at anvende teknologier, der er alt andet end Pure Smartness.
Stort med paperpoint!
Der er mange brugbare alternativer til powerpointen. Men det kræver et vist mod at anvende teknologier, der er alt andet end Pure Smartness.
[…] en masse venner til lidt sommersaft, øl og en “paperpoint” præsentation (tak til Nadja for […]
[…] en masse venner til lidt sommersaft, øl og en “paperpoint” præsentation (tak til Nadja for […]
Véd I hvad – således inspireret tror jeg, at jeg næste gang vil bruge tavle og kridt, når jeg holder oplæg. ;-)
Chalk Points – må det være :-)
@ Karin
Det ser jeg frem til. Og så er der jo også bare den helt old school model, hvor man forbereder en tale, der er så god, velargumenteret, billedskabende og fyndig, at den fungerer – helt uden hjælpemidler…
@Nadja. Det kender jeg en del blinde, der synes særligt godt om :-)
@ Levende – ojoj. Do tell. Det ville være utroligt interessant at høre, hvad de betragter som et godt foredrag, hvilke detaljer fungerer, hvad er billedskabende, hvad skaber god struktur etc etc etc. Meget af det kunne vi andre helt sikkert lære en masse af.
I tider hvor australske undersøgelser viser, at powerpoint er yt, fordi folk ikke kan lære, når de både skal forholde sig lyttende til en, der fortæller, men de også er seende på en powerpoint (eller paperpoint) og måske endda skal sidde og tage notater samtidig, vil jeg gerne slå et slag for powerpoint.
Jeg underviser i øjeblikket Religion C-niveau på et gymnasium, hvor mine elever får top-karakterer. I deres evalueringer får min undervisning til gengæld topkarakterer. Jeg bruger powerpoints i omtrent hver anden lektion.
Det handler bare om at anvende det korrekt.
Jeg er heller ikke den store tilhænger af no-points-foredrag, men sørg for at det ikke bliver en krig mod powerpoints og videokanoner i sig selv. De har jo ikke gjort noget. Så hellere fokusér på at kritisere _dårlig brug_ af powerpoint (ville jeg sige).
Tavlen er megameget langsommere og (kan være) uoverskuelig/ulæselig i forhold til korrekt sammensat powerpoint.
@ Tvesok
Du har ret – det er ikke programmet eller kanonen i sig selv, der er problemet. Det er risikoen for, at talerne bliver for dovne og forlader sig for meget på skabeloner, der er problemet. Og så hader jeg, når foredragsholdere bare siger “ja, som der står her” eller “det kan I selv læse”. HVIS man benytter lange citater på en slide, SKAL man simpelthen sørge for at få læst op eller i det mindste parafrasere.
Jeg har også selv haft stor ‘succes’ med at lave rent visuelle powerpoints, hvor store billeder kommenterer på det jeg siger. Eller hvor der bare står et ord eller tal eller bogstav. Og det fungerer fint. Men sådan rent polemisk er det sjovt at pålægge sig selv et dogme i en periode for at se, om man kan nytænke/genskabe/revitalisere sine foredrag/undervisning/taler/præsentationer.
Det er klart :-)
Det gode ved kridt er, at man hurtigt kan tænke sit publikums tanker ind i det man skriver. Men lige netop dét er måske ikke så relevant, hvis man som CEO ønsker envejskommunikation, når man skal præsentere den halvårlige State of the Nation.
Hvis alle i et firma fx skal lære den samlede buzzword-ordbog for det næste halvår, jamen så er powerpoint da vejen.
Hvis man derimod gerne vil undervise på en dialogisk måde er kridt fortrinligt. Kridt kan nemlig lynhurtigt viskes ud (samtidig med at man slipper for farveblinde personers powerpoints med lav kontrast). Nye begreber, der dukker op i samtalen, kan skrives op på tavlen og blive stående.
Når timen er færdig, er tavlen en slags kort over tiden og og den viden der er opstået.
Powerpoint står for mig som et medie til formidling af et prædefineret budskab. Kridt og tavle kan derimod noget andet, nemlig fungere som levende, fælles noter.
Forstå mig ret, tvesok, jeg er egentlig ret glad for powerpoints, hvis man fx skal demonstrere noget visuelt – modeller og sådant. Man slipper også for at stå med ryggen til sine tilhørere, hvilket virker særdeles godt, hvis man skal tale til folk man ikke kender.
Men formen er i bund og grund ikke væsentlig. Det væsentlige er da, om tanken er klar. Den bliver ikke mere klar af at bruge en bestemt teknologi.
Du har bestemt ret i, at det ikke er fair at føre krig mod en bestemt teknologi. Derimod finder jeg det er i orden at udforske og udfordre. Det kan blandt andet gøres ved at afprøve enklere (eller mere komplekse) teknologier og tvinge sig selv til at se med milde øjne herpå. Selv har jeg indtil for ganske nyligt været meget lidt glad for kridt, indtil jeg blev tvunget til at anvende det – og lærte at holde af det.
Nadja, jeg synes du har en god pointe i det der med at pålægge sig selv nogle formmæssige rammer i en periode. I afsøgningen af grænseområderne kan ægte re-vita-lisering finde sted.
Ja, powerpoints er godt til et prædefineret budskab, og da det postmoderne menneske ikke bryder sig om (eller “tror på”) prædefinerede budskaber, er det også klart, hvis man reagerer mod redskabet, der anvendes i denne sammenhæng. Her vil man selvfølgelig helst først danne budskabet i samtalen eller som du siger det i levende fælles noter. (Jeg, derimod, er indtil videre meget til deduktiv undervisning, som jeg har ret gode erfaringer med, de to år, jeg har undevist indtil videre. (håber ikke, at alle mine kommende arbejdsgivere læser med her, for det er ikke ligefrem tidstypisk, det ved jeg godt)).
Men jeg bruger selvfølgelig også selv kridtet af pædagogiske grunde nogle gange. Det er et redskab på linie med powerpoint.
Med hensyn til det med de farveblinde, så sad en af mine bedste venner engang til en forelæsning, hvor underviseren lige kastede sig ud i det pædagogiske eksperiment at bruge forskellige farver kridt. Meget fornuftigt egentlig. Bortset fra, at min ven ikke kunne se, hvad der blev tegnet på tavlen. Så dén kan i hvert fald ikke bruges imod powerpoint specifikt. Sort skrift på hvid baggrund er i øvrigt beviseligt lettere at læse end hvidt kridt på f.eks. en grøn tavle. Håber, det giver mening, hvad jeg skriver, jeg er rimeligt træt :-) Det blev vist ikke så sammenhængende.
Det kan sikkert godt virke, som om jeg er helt uenig i alt det sagte her, men det er jeg egentlig slet ikke.
Jo, det giver fin mening (og god pointe mht kontrast forresten!).
Det er godt at få det hele på banen (jeg var nær ved at sige tavlen). Det her er jo ingen videnskabelig undersøgelse, der skal fastslå, om kridt eller powerpoint er det bedste, men blot en afsøgning af muligheder.
@ Tvesok – det giver fuldstændig mening, hvad du skriver. Og langt hen ad vejen er jeg enig. Selv elsker jeg et godt foredrag eller en forelæsning, hvor taleren/underviseren virkelig er velforberedt og har noget på hjerte – og hvor spørgsmålene begrænser sig til spørgerunden. Faktisk kan jeg blive dødirriteret, hvis det hele bliver afsporet undervejs af ligegyldige spørgsmål og tiden render fra det, der var på hjerte. Der er da ikke noget mere fantastisk end at lytte til en, der virkelig ved, hvad det drejer sig om, har forberedt sig godt og leverer det med spændstighed og fynd.
Problemet er bare, at der kan være meget, meget langt mellem den slags oplevelser – og jeg tror desværre ofte, at meget af det skyldes powerpointen, fordi talerne forlader sig på den eller bruger for meget af deres energi og tid på at udarbejde den. Og glemmer hvad det egentlig var de ville sige UDOVER det, der står på sliden. Sliden bliver en slags manuskript, som de færreste formår at frigøre sig fra. Simpelthen fordi de sjældent har øvet sig godt nok til at kunne frigøre sig – og til at finde ud af, hvor lang tid det tager. UPS – siger de fleste og klikker sig hurtigt igennem de 18 teksttunge slides en simpel gennemgang hjemmefra tydeligt ville have vist dem, at de skulle have droppet.
Derudover er der det problem, at man ikke kan nå at ændre på præsentationen undervejs eller lige op til, hvis der er sket noget i løbet af dagen, der er mere relevant, der har ændret på præmisserne eller der ville være et vildt godt eksempel. Det plejer jeg at undgå ved at holde mig til kun at have ganske få slides, som der ingenting står på (i stedet bruger jeg ofte store billeder). På den måde kan de foldes ud og trimmes undervejs, jeg kan jamme med publikum og situationen – SAMTIDIG med, at det giver mig struktur nok til, at jeg får leveret mit prædefinerede budskab og ikke bare forfalder til spontan hyggesludren. Så kort sagt JO – veldrejede og velforberedte powerpoints kan helt klart noget! Men de må aldrig sløve os i den grad som det er tilfældet for mange, mange talere i dag.
[…] Posted by levende under Læring , Billeder Inspireret af en interessant diskussion on powerpoints vs. paperpoints tog jeg skridtet til at tage kridtet i egen hånd for at udforske fordele og ulemper herved. […]
[…] det var et vældig spændstigt og positivt (og tiltrængt) bud på, hvordan man ved at sprænge powerpoints rammer kan skabe helt nye […]
[…] Og jeg har tidligere her på bloggen hyldet den selvgenererede konference, live-bloggingen, paperpointpræsentationen. Så jeg var rigtig glad for at opleve det her. Rigtig glad. Og det fungerede virkelig […]