Er paperpoint-præsentationer fremtiden?

by Nadja

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er temmelig træt af konferencer, hvor powerpoints, bulletpoints eller – ALLERVÆRST – no points at all – dominerer.

Så hurra for, at mine to blogmentorer og faglige legekammerater Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdal fra Social Square forleden fejrede deres nye bog om weblogs i organisationer med fadøl, gode folk og en “paperpoint-præsentation”. De havde simpelthen printet alle deres nogle og tyve powerpoints ud på kæmpestore stykker papir. I sort-hvid. Med supersimpel grafik.

Dem samlede de op fra gulvet et efter et. Fortalte om dem. Lod hvert papir danse lidt fra side til side. Tippede det for at understrege forskellen synspunkterne i hver side af papiret. Og talte lidt i munden på hinanden på den gode måde, der bunder i entusiasme, gejst og nærvær.

Paperpoint

Og hvad var resultatet? Sad man som publikum og savnede de stærke powerpointfarver, prædefinerede figurer, tabeller, grafer og diagrammer? Længtes man efter bullets, animationseffekter og glidende overgange? NEJ. Som man kan se på nedenstående billede, savnede man måske ind i mellem Trine-Marias hovede (var det mon endt på blokken?). Men ellers var det befriende med et brud på videokanon-konventionerne.

Jeg håber og tror, at de tider, hvor en powerpointpræsentation i sig selv kunne signalere professionelisme og fornemmelse for tidens teknologiske tendenser er en saga blot. Powerpoint er for mig at se et virkelig godt inventio-og-dispositio-redskab, fordi man 1-2-3 hurtigt kommer i gang med at strukturere, hvad man vil sige. Men hvis man ikke bryder rammerne godt og grundigt i selve præsentationssammenhængen, har de mange slides det med at indgyde talerne falsk tryghed, så de tror, de ikke behøver forberede sig. Og pointerne har det med at drukne i effekter og fremhævninger.

I grel modsætning til en powerpointpræsentation på skærm må man sige, at det krævede en del mod at stille sig op med Thomas’ og Trine-Marias stand-up paperpoint-præsentation forleden. Men netop formen – eller mangelen på samme – skabte en høj grad af nærvær. Og vidnede om en særegen håndholdt professionalisme.

—–
Og i øvrigt: Bogen ‘Weblogs’ er en varm anbefaling værd. Let tilgængelig og øjenåbnende for enhver, der går og undrer sig over “hvad det der blogging mon er for noget”. Og tæt på at være et ‘must’ for dem der overvejer om corporate blogging er relevant for deres virksomhed – især hvis de har brug for skyts til at sælge ideen videre ind i organisationen.

Reklamer