Nadja Pass

I snart tre år er jeg cyklet den samme rute gennem Vangede med meget jævne mellemrum. På vejen står et skilt, der skulle have været en vejviser til Hellerup, men er overmalet, så der kun står HELL. Og siden jeg fabulerede over skiltet og HELLerup i et af mine allerførste blogindlæg, er der ovenikøbet blevet tilføjet et VERDAMMT-stempel nedenunder.

Jeg tænker over det skilt hver gang, jeg kører forbi. For det undrer mig, at det har fået lov at stå sådan i snart et år. Og spørgsmålet er, om der i virkeligheden er tale om et lille stykke motivationsretorisk Vangede-humor? Et lille hip fra dem på “den forkerte side af Lyngby-vejen” om, at de da i hvert fald ikke længes mod HELLerup. At der er federe i Onkel Dannys eget Vangede. Den tanke kan jeg egentlig ret godt lide.

Og forleden mens jeg cyklede der og tænkte over det igen-igen, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg havde set et nyhedsindslag om en ny Dan Turèlls Plads, der blev indviet i Vangede i marts (i anledning af mandens 61-års dag – Så så man lige Halmtorvet være løbet med 60-årsdagen).

“Den plads må jeg da lige se”, tænkte jeg snarrådigt på vejen hjem i strålende solskin. Og tog et shortcut fra Vangedevej ind til Vangede Bymidte (der for dem, der ikke kender den består af et par småbutikker, tre supermarkeder, en bank og en lille plæne). Årvågent spejdede jeg efter pladsen (og ja – cykelhjelmen var på). Og kørte op og ned ad Vangede Bygade op til flere gange og må faktisk have set ret mystisk ud.

Jeg så et stort billede af Dan Turèll over indgangen til biblioteket.

Jeg så en cykelsmed, der hed noget med Dan eller Danny.

Men nogen plads kunne jeg simpelthen ikke se.

Så til sidst måtte jeg spørge…

“Der er ikke så meget at se,” sagde den flinke dame, “Men der kommer vist en skulptur en dag”…og hvor pegede hun så hen? Til selvsamme shortcut fra Vangedevej til Vangede Bymidte, som jeg allerførst havde taget i den tro, at det var et helt almindeligt stykke fortov. Eller i bedste fald bænken foran det lokale pizzeria.