Nadja Pass

OK. Jeg indrømmer, at jeg har bandet lidt de sidste par uger over en tung (meget tung) korrektur.  Men i morges blev 3. korrekturen indføjet i kæmpedokumentet og hele skidtet blev sendt videre til en ekstern korrekturlæser (læs: ud af mine hænder). Og jeg kunne bare mærke, hvordan vejrtrækningen straks røg dybere ned i maven, skuldrene sænkede sig  og hjernen lod sig ventilere.

Og heldig, heldig, heldigvis stod arbejdsopgaverne resten af dagen på at forberede nogle workshops i næste uge. Og det krævede tænkearbejde af den slags, der bare bliver meget bedre af at dimse lidt rundt, samle indtryk, booste Mac’ens batteri og sin egen energi med en super-fresh myntesag og ligge på en bænk i Kongens Have og stirre op i bøgegrene, der knoppedes og strakte sig mod himmelen under mottoet “The sky is the limit”.

Meget mere segmentkliché-agtigt bliver det næppe. Men det kan man altså godt lige leve med på en solskinsdag som i dag.