Aprilsnar – hjælp mig med at samle gode eksempler på politiske narrestreger
by Nadja
1. april er motivationsretorikkens største festdag – for her står de gode eksempler på nytænkende, overraskende, provokerende mediebrug ofte i kø for vække vores forargelse, interesse og opmærksomhed.
Der er ca. 5 minutter til klokken slår 12, og jeg glæder mig til at læse avisen, høre radioavis og se tv-avis for at se, hvordan de forskellige medier har valgt at spinne dagen i år. Allerhelst vil jeg samle så mange gode eksempler som muligt – evt for at lave en senere motivationsretorisk analyse af det hele.
Men ak, jeg kan umuligt nå at se og høre det hele – og jeg er også på jagt efter sjove eksempler fra privatsfæren – hvor man er hoppet en historie om noget aktuelt eller samfundsrelevant…
SÅ kære ven, læser og kollega – hvis du støder på en sjov aprilsnar i løbet af dagen, håber jeg, du vil dele den med os andre her på bloggen. Gode eksempler fra tidligere år er også velkomne – men skriv så vidt muligt hvor og hvornår du er stødt på dem…
Hihi, altså Nadja :-)
Den hér, måske?
Nanna Birk Larsens morder afsløret
AIJJJJJ
Jeg hoppede bare SÅ meget på den!
Gang i Politiken… jeg faldt også over artiklen “Buzzword. Avantgarden bruger FAT-modellen, der er Professor Michael Møller fra CBS’s spydige kommentar til LEAN-management og buzzword-ificeringen.
Men da den er skrevet af en ekstern optræder den tilsyneladende ikke på nettet :-(
Men, som i mange andre sammenhænge, er det jo detaljerne der overbeviser. Tilsyneladende også hos Ritzau der bragt en historie om brand i Åkirkeby Havn(!) – Bornholms politis aprilsnar
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/04/01/154931.htm?nyheder
Kan i øvrigt huske at Politiken havde strenge formaninger til de forskellige redaktioner om at de ikke selv måtte finde på en aprilsnar – der måtte lissom kun være én i avisen.
Hvem dræbte Nanna Birk Larsen?
@ Lene – Netop pga det med “kun en aprilsnar pr. avis/udsendelse” var jeg også i tvivl om Forbrydelsen-historien. For jeg havde allerede læst den om FAT-business-buzz’en. Og der kan jo opstå totalt anarki, hvis man ikke kan vide sig sikker på, at nu har man fundet aprilsnarEN for i dag.
Men jeg tror, de har tilladt en undtagelse, fordi økonomiprofessoren var ekstern – og businessstof måske trods alt er så smalt, at læserne flest ville være blevet snydt for aprilsnaren, hvis den havde været DET.
Nuvel – en af mine yndlingsaprilsnarre er stadig Adam Prices falske madanmeldelse fra omkring årtudindskiftet hvor IT-boblen og Fusionskøkkenerne var på deres højeste. Hans beskrivelse af det nye fisionskøkken, hvor man højt til gynges skulle indtage farserede labre larver var kosteligt morsom.
Og farseret purløg – farseret med bogfinkemilt :-)
(indtaget efter at han havde fået sunget menuen af en kastratsanger, mens han selv var “bænket” på en kæmpestor gynge).
Det bedste i hele anmeldelsen var, da Adam Price til sidst var i tvivl om, hvorvidt restauranten (som hed Reaktor 2!!) egentlig var et hit eller ej. Setup’et var særegent, men maden smagte ham en kende for mystisk. Han blev dog enig med sig selv om, at alle de andre anmeldere nok ville rose den til skyerne, hvorfor han ikke ville stå tilbage som den eneste mavesure, (post)modernitetsresistente anmelder – og han gav derfor Reaktor 2 fem kokkehuer.
Det var en vidunderligt subtil kritik af kritikken, og Price fik fornemt spiddet hypen omkring mad (som jo iøvrigt på ingen måde er aftaget siden da).
Og wikipedia har så – meget convenient – samlet dem for mig her http://da.wikipedia.org/wiki/Aprilsnar_i_danske_medier#2007
Og for at det ikke skal være løgn er der en liste, der går helt tilbage til 1914. Sådan Wikipedia :-)
Men derfor er I selvfølgelig stadig mere end velkomne til at dele dem, I har spottet, er blevet udsat for, har udsat andre for… og til at fortælle, hvad de fik jer til at tænke over…
Min aprilsnar er mig selv. Jeg er nemlig dum nok til at berette om den samme aprilsnar som alle jer andre, bare en dag for sent og som kommentar på et andet indlæg (eller næsten, sikke en sværm af narrede posts…). Men i øvrigt: Hvor segmentagtigt af os alle. Hvorfor læser vi ikke Berlingeren? Og var Ekstrabladets “Don Ø går ind i politik” en aprilsnar? Det håber jeg sådan.
Har lige tjekket Wikipedia. Don Ø holder sig heldigvis til det han, på sin egen skræmmende måde, er god til. Pyh. Men EB satte den sgu på forsiden, det var derfor jeg havde set den. Det er da meget cool. Det motivationsretorisk interessante er vel hvorfor det er så skræmmende for Ekstra Bladets læsere, ikke at Don Ø går ind i politik, det er åbenbart forståelsesafgrunden mellem dem og mig, men at han skal være SOCIALDEMOKRAT. En chokerende og utroværdig nyhed for målgruppen, kan man forstå. Så hellere… Ja, så hellere hvad?
@ Katrine
På min blog er man velkommen til at kommentere på et hvilket som helst indlæg man vil – og gentage sig selv og andre uden at få dårlig samvittighed. Ellers kan det jo blive et fuldstidsarbejde at følge med i hvad alle andre har kommenteret på hvor.
Men ja – du har ret i, at vi er skræmmende segmentagtige i vores avisvalg. But what the hack – jeg har jo allerede her på bloggen indrømmet, at jeg i al min orignalitet og individualisme på den solidariske måde er ekstremt segmentagtig : https://nadjasreflexioner.net/2007/01/25/jeg-en-segmentkliche/
Lidt forsinket, men så denne i TV2Nord ;)
http://www.tv2nord.dk/default.asp?PageID=4&ProgrammePartID=100339&ProgrammeDate=01-04-2007&Start=00:11:10&Duration=00:02:19&FileName=010407.wmv
Min søster og jeg hoppede tragisk nok i, og var temmeligt oprørte, heh.
Jeg har også en forsinket én, som heller ikke er politisk. Til gengæld er den vældig underholdende:
Google really takes april 1 seriously
Jeg har en meget forsinket een, men om ikke andet fik jeg en hel skare af venner til at hoppe på. Jeg postede den på min egen blog http://keepthedreamalive.smartlog.dk/92925_Dumt_dumt_dumt_Kristoffer.html
Super blog i øvrigt; vil jeg følge fremover…
@ Kristoffer
Tak – det var dejligt at høre. Og fedt med endnu en aprilsnart til samlingen!
[…] , Motivationsretorik Det Hollandske nyre-donor-show var motivationsretorik lige efter bogen. En juni-aprilsnar. Op kom folk, kommentatorer og medier flest pludselig af stolene. Svære begreber som dialyse og […]
Den er altså heller ikke dum: http://www.jobindex.dk/cgi/showarchive.cgi?tid=h235425