Smagen af modermælk og modersmål
by Nadja
Endnu en ting, du næppe vidste om mig: Jeg er lidt af en omvandrende højskolesangbog.
Det skyldes tre ting:
1) Min første klasselærer var temmelig meget af ‘den gamle skole’ og lærte os salmeversene fra day one i 1. klasse ved at illustrere “I østen stiger solen op” med farvekridt på tavlen. Vi sang morgensang hver morgen – og stort var det, når vi efter tur kunne vælge, hvilken sang det skulle være – og vi alle sammen valgte “Og de spillede guld-teeeeerning”-sangen om prinsessen, der sidder på højen loft og fletter sine gyldne hår. For den var laaaaang. Alenlang. De blev ved og ved og ved at spiiiille guldteeeeerning. Så hvis man startede morgenen med den sang, kunne man ikke nå mange staveord, krydser eller boller, før det ringede ud til første frikvater.
2) Mens de andre spillede tremandswhist eller kørte til bageren efter kanelbrød i det store frikvarter, gik jeg til kor… Og lærte der alt om at spise gravensten, der smager af bækken ved min faders gård og mulden i hans ager. Om Danmarks lyse nætter, der blunder bagved ens seng, når man sover. Og om septembers himmel, der er så blå, at dens skyer lyser hviiiide.
3) Jeg har det der nørde-gen, der gør, at jeg husker tekster, samtaler og ordlyde mere eller mindre ordret (samme nørde/autisme-gen, der gør, at jeg også kan lire de syv klassiske vidundere af i søvne.)
Tilsammen betyder det, at jeg for et par år siden satte mig for at udarbejde en ultimativt nørdet artikel, hvor brødteksten næsten udelukkende er flettet sammen af brudstykker fra danske sange. Og som samtidig er flettet sammen med en del af den nationalismeforskning jeg tilegnede mig, da jeg studerede minoritetsstudier på KUA.
Den blev bragt i Reflexioner om Rødder – og nu kan du også læse den som pdf her:
Smagen af modermælk og modersmål
Åh ja :-) Jeg havde også sådan nogle old-school (haha) lærere i de små klasser. Vi sang ganske vist (desværre) ikke morgensang. Til gengæld blev der gjort en del ud af at snakke om teksten i salmerne. Som den geek jeg var, var det min prime-time at få lov at udlægge hvad det mon kunne betyde at alle kongerne, selv om de gik frem på rad, ikke mægted’ at sætte de mindste blad på en nælde…
De dér gamle lærere kunne god være en blandet fornøjelse, men de kunne nogle ting! F.eks. var der et par af dem, der kunne fortælle så englene sang og klassen sad musestille.
@ Frk Jensen – ja, netop dén sætning fra “op al den ting, som Gud har gjort” har jeg også gjort mig mange tanker om. Og jeg husker også hvordan vores lærerinde forklarede, at det betød, at selvom man havde alverdens magt på jorden, kunne man ikke købe sig til Guds skaberkraft…
[…] mange af navnene som “Ingrid Marie”, “Belle de boscop” og vidste, at en “Gravensten smager, som bækken ved min faders gård og mulden i hans ager”, har jeg aldrig tidligere været i stand til at koble de poetiske navne med selve […]
[…] I dag er det den 2. februar. Og så er det ikke alene Kyndelmisse/Kjørmes Knud (dagen, hvor gammelmor i sokkerne med huen og grålokkerne i de gode gamle dage, før den globale opvarmning overflødiggjorde den slags, måtte hale op i sokkerne og se forsagt […]
[…] må udskiftes efterhånden som nationalstatskonstruktionerne for alvor kommer under pres, smagen af modersmælk og modersmål ikke nødvendigvis binder os sammen længere, de globale landsbyer vokser og www spinder helt nye fællesskaber på tværs af grænserne. Nogle, […]