Syv reflexioner over temaet fastelavn

by Nadja

1) Familieanekdoten
En af de klassiske anekdoter i min familie er historien om dengang min morfar som lille dreng skulle til fastelavnsfest. Han sad i vinduet i lejligheden i Bredgade og så ned på de andre børn, der samledes i gården mens syersken – fru Petterson – syede på livet løs for at få den fine klovnedragt færdig. ‘Så, nu er de der allesammen’, sagde han stille fra vindueskarmen. Fru Petterson syede og syede. ‘Så, nu bider de til bolle’. Fru Petterson manglede stadig et par pailletter. ‘Så, nu drikker de kakao’. Dragten varr klar, men det tog tid at få den på. ‘Så, nu slår de katten af tønden’ nåede han at sige, inden han var klar til en fastalavnsfest, der for hans vedkommende var slut, før den var begyndt.

2) Et litterært højdepunkt
Jeg elsker det kapitel i Tove Ditlevsens Barndommens Gade, hvor Ester og hendes slyngveninde Lisa rasler sig langt væk fra Istedgades baggårde og ind i de fine opgange ved Rådhuspladsen. Den ellers så kejtede Ester føler sig tryg og frigjort bag sin klovnemaske – indtil masken revner og magien er brudt. En skælvende, hjerteskærende beskrivelse af præ-pubertetens frygt for at falde ved siden af.

3) Da jeg opdagede, hvor langt der kan være fra ide til praksis
Jeg elskede at klæde mig ud, da jeg var lille. Og jeg var derfor også hovedansvarlig for både mine egne og min lillebrors fastelavnsudklædninger. For det meste gik det godt, og jeg husker især, hvordan jeg forvandlede ham til en meget overbevisende Napoleon. Men jeg husker også det år, hvor jeg havde undfanget den geniale ide, at han skulle klædes ud som garnnøgle. Et par dage inden fastelavn ville jeg gå igang med at lave kostumet. I min genialitet bandt jeg en dyne rundt om maven på ham for at give en vis fylde fra starten – og opfordrede så den stakkels dreng til at dreje rundt og rundt om sig selv, mens jeg sad og holdt nogle garnnøgler, der ligeså langtsomt (meeeeget langsomt) blev vundet rundt om ham. Men garnet var alt for tyndt til, at det – selv efter flere timers rundtdrejning – gav den helt store garnnøgleeffekt. Og efterhånden blev han temmelig rundtosset. Og jeg havde heller ikke helt tænkt på, hvordan han skulle kunne komme ud af kostumet og få det på igen, når fastelavns mandag oprandt… Ikke ligefrem et kostume, der kan tælles blandt højdepunkterne i min karriere som fastelavs-kostumier.

4) Hvad vil halloween betyde for fastelavns fremtid?
Jeg gad vide, hvad Halloweens voldsomme indtod på den danske scene på længere sigt kommer til at betyde for fastelavn?
a) Vil halloween på længere sigt trænge fastelavn i baggrunden? Den er effektivt markedsført verden over og rummer masser af kommercielle muligheder som mange af verdens største virksomheder i forvejen er vant til at udnytte – og som nemt kan videreføres til Danmark. Man behøver ikke at skjule hele den fine dragt helt så meget under flyverdragten i oktober, som man gør i november. Den ligger praktisk tæt op ad efterårsferien. De voksne synes, det er hyggeligt med græskarsuppe og får kun lidt sved på panden, når de skal konkurrere om at lave de flotteste græskarlygter til poderne. Tivoli har allerede hjulpet Halloween godt på vej ved at holde særåbent og hylde hele haven i græskar, spindelvæv og heksebryg.
b) Er fastelavn den sikre vinder? Vil Halloween dø ud igen, når nyhedens interesse har lagt sig og alle de perfekte Alt for Damerne-mødre ikke længere kan score originalitets-points på at invitere til Halloween-arrangementer. Vil vi begynde at rynke på næsen af den importerede, merchandisecificerede tradition og holde os til den ‘ægte’ vare, fastelavnen.
c) Vil halloween med tiden også få mere voksen karakter i retning af en festligholdelse af Allehelgenesdag, hvor vi mindes de døde og går på gravpladserne, som man gør det mange andre steder i verden?
d) Vil både halloween og fastelavn overleve i bedste velgående (muligvis suppleret med flere fester og traditioner fra hele verden) så børnefamiliekalenderen fremover bliver stadigt mere event/highlight/stressmoment-spættet?

5) Tilbagetog
Jeg tror, jeg gik i 2. klasse – og jeg skulle til fastelavnsfest hos Simon fra klassen. Og det var en rigtig fest, lissom. Ikke bare den der mandag med tøndeslagning i skolens gymnastiksal, men en rigtig fest. Og jeg var klædt ud som klovn. En flot dragt faktisk – især galocherne var meget effektfulde, når jeg gik. Der blev taget et fint billede, inden jeg tog hjemmefra. Det viser min bror som cowboy (jeg ved ikke, hvor han skulle til fastelavnstamtam henne, men han skulle i hvert fald ikke til FEST med mig) og mig som klovn.

Jeg kan ikke huske præcis, hvad der blev sagt om mig og mit kostume til den fest. Men jeg kan i hvert fald huske, at jeg var ked af det, da jeg blev hentet. Meget ked af det. Og at jeg nægtede at skulle klædes ud som klovn igen om mandagen. Nægtede, selvom alle de voksne gjorde deres bedste for at overbevise mig om, at det var et rigtig godt kostume.

Mandag morgen blev der taget et nyt billede, inden vi tog afsted til skolens tøndeslagning. Min bror som cowboy – og mig som prinsesse.

6) Dagens citat
“Tøndeslagning giver små mennesker mulighed for storhedsvanvid i ufortyndet version: På med kappe og rød underdreng, og supermand er mellemlandet”, skriver Camilla Stockmann i lørdagens Politiken (17.02.07).

7) Et spørgsmål om politisk korrekthed
Er det ikke lidt sjovt at tænke på, at de fleste af os, der er vokset op i 70’erne som det naturligste i verden har været klædt ud som kinesere, arabere og ‘negere’?

Reklamer